Vi har gjort en vaskeægte fangst med dette lækre tilbud fra Norsminde Fiskehus! Du får 3 overdådige retter med fokus på det bedste fra det maritime madkammer til næsten halv pris - og så serveret med den fantastiske udsigt til det glinsende vand og de vuggende både i Norsminde Havn. Meget bedre bliver det ikke.
Den traditionsrige fiskerestaurant Norsminde Fiskehus åbner dørene for alle, der elsker frisk fisk og skaldyr. Restauranten har eget røgeri, og en stor del af deres fisk kommer fra de lokale fiskere. Derfor er fisken altid helt frisk og serveres blot få timer efter fangst.
Der er et stærkt begrænset antal værdibeviser til salg, så det er nu, du skal slå til, hvis du skal have krogen i denne middag på Norsminde Fiskehus.
Menuen består af:- Forret:
Sprøde friterede pankokugler med hjemmerøget laks og rejer i en cremet skaldyrs bechamel serveret med røget aioli og urteolie
- Hovedret:
Luksus skaldyrspaella serveret traditionelt
- Dessert: Crème Catalan eller ost
Kokkens hemmelige Créme Catalan serveret varm eller dagens ostebord (dessert skifter løbende og kan variere)
Om Norsminde Fiskehus
Syd for Aarhus i Norsminde, hvor Kattegat møder Norsminde Fjord, ligger den traditionsrige fiskerestaurant Norsminde Fiskehus, der har forsynet østjyderne med hjemmerøget fisk og delikate fiskeretter i mere end 60 år.
Bag restauranten står Rhodi, Signe og Lars, som brænder for det hjemmelavede. Her er det gode håndværk i centrum, hvilket bl.a. betyder, at fisken ryges i Fiskehusets egen røgeovn.
Tidligere var Norsminde Fiskehus blot et fiskehus, men efter en gennemgribende renovering og tilføjelse af en ny spisesal i 2018 er der blevet plads til et spisested med næsten 40 siddepladser. Og der er altså noget særligt over at kunne nyde udsigten til vandet, mens du spiser et dejligt måltid med fisk.
Uanset hvornår du besøger Norsminde er der smukke naturscenerier, lokalt handelsliv og smagfulde madoplevelser i vente.