• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (10)
1/10 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

TyrkietVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Kappadokien

NYHED: Tag til eventyrlige Tyrkiet, og nyd 4-5 overnatninger på hotel inkl. transfer. Rejs fra CPH i sep.-okt.
Midt i det centrale Tyrkiet ligger Kappadokien og indbyder med et landskab så unikt, at det ved første øjekast virker nærmest uvirkeligt. Her har vind og vejr gennem tusinder af år formet karakteristiske klippeformationer, også kendt som "eventyrskorstene", der skyder op af jorden som noget fra et fantasiunivers.

Kappadokien er dog mere end smuk natur og rummer også et historisk skatkammer, hvor oldtidskulturer har sat deres aftryk i form af underjordiske byer, klostre udhugget i klipper og farverige freskoer, der stadig pryder de gamle kirker i Göreme-området. I dag er regionen på UNESCOs verdensarvsliste – og det med god grund.

Særligt for denne rejse:

  • I skal bo i Göreme, der er som taget ud af en fabel med sine stenhuse og huler, der er udhugget i vulkansten, og som bl.a. ligger lige ved Göreme-nationalpark, der er på UNESCOs verdensarvsliste
  • Tag op i en varmluftballon ved solopgang, mens det gyldne lys rammer klipperne, eller nyd det smukke syn fra jorden
  • Inkl. transfer mellem lufthavn og hotel t/r

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Nevsehir via Istanbul t/r
  • 8 kg håndbagage
  • Privat transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • 4-5 overnatninger på 3* Cappadocia Inn Hotel 
  • Morgenmad på hotellet

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Øster Lindet.
  • Enkeltværelsestillæg: 500 kr. pr. nat (med forbehold for ledighed)
  • 23 kg indtjekket bagage og sædereservation: 700 kr. pr. person (gælder for alle på bookingen)
  • På hotellet kan I tilkøbe en del udflugter, bl.a. luftballon-tur og ATV-tur i området samt to spændende udflugter kaldet Red and Green Tour. Læs mere på https://www.cappadociainn.com/activities

Se flyinformation længere nede.

Hotel Cappadocia Inn

Hotel Cappadocia Inn er et et boutique-hotel beliggende i hjertet af Göreme – tæt på Göreme Open Air Museum og i gåafstand til butikker og cafeer. Hotellet åbnede i 2014 og tilbyder en unik kombination af moderne komfort og historisk charme med traditionelle sten- og huleværelser. Hvert værelse er individuelt indrettet med et mix af etnisk og moderne stil. Vi har ikke indflydelse på hvilken værelsestype, man får. 

Hotellets tagterrasse byder på panoramaudsigt over Uçhisar Slot og dalene – ideelt til at se luftballonerne om morgenen. Der er gratis wi-fi, udendørs pool, restaurant og spa. 

På hotellet er der mulighed for at købe aktiviteter som luftballonflyvning, cykling og vandreture.

Der tages forbehold for ændring til tilsvarende hotel af samme standard.

Kappadokien

Midt i det anatolske højland, langt fra storbyernes travlhed, ligger Kappadokien – et landskab så fortryllende og surrealistisk, at det føles som at træde direkte ind i et gammelt folkeeventyr. Her har naturen selv stået som arkitekt og skabt et scenarie af bølgende dale, honningfarvede klipper og de ikoniske "eventyrskorstene", der rejser sig fra jorden som forstenede troldeslotte.

Et af de mest ikoniske oplevelser i Kappadokien er at svæve i en varmluftballon ved solopgang. Oppe i luften åbenbarer landskabet sig for alvor, og et gyldent tæppe af dale, vinmarker og bizarre klippesøjlerstrækker sig ud i horisonten. Det er en oplevelse, der bliver hængende længe efter, I er landet. Vi kan også varmt anbefale blot at stå i stilheden før solopgang og se ballonernes silhuetter løfte sig mod himlen, mens det gyldne lys rammer klipperne.

Også under jordens overflade gemmer sig særlige oplevelser. Her finder I nemlig labyrinter af hemmelige byer, tunneler og skjulte kirker, hvor mennesker i århundreder har søgt tilflugt og fred. Hver sten, hver hule og hver sprække rummer en historie – nogle tusind år gamle – og det føles næsten, som om fortiden hvisker til én, når man bevæger sig gennem disse stille, tidløse rum.

I kan også udforske dalene Devrentdalen og Pasabag, tage på vinsmagning i de lokale landsbyer eller nyde roen i de mange hulehoteller, hvor komfort og tradition mødes på fortryllende vis. Byerne Göreme, Uçhisar og Ortahisar er som taget ud af en fabel med stenhuse og huler udhugget i de bløde tufklipper, og de er absolut et besøg værd.

Tur i luftballon

Vi anbefaler at bestille hjemmefra, hvis I vil sikre jer plads. 

Hot Air Ballon er en stor ting i Kappadokien, og der afgår mange balloner hver dag. Derfor kan det typisk sagtens bestilles lokalt. Turene kan gennemføres i temperaturer under 28 grader, og når der ikke er for meget vind, så derfor ligger det tidligt om morgenen – ca. kl. 05.00-06.00. Turene inkluderer transfer fra hotellet samt 1 times flyvning. Er vejret ikke til ballonflyvning, så tilbydes man plads efterfølgende dag eller pengene retur. 

Prisniveauet ligger på 2.100 – 2.500 kr. pr. person, og minimumsalderen er 6 år. Gravide må ikke flyve. Pris ved køb hjemmefra er 2.280 kr. pr. person uanset alder.

Flyinformation

Der flyves med Turkish Airlines.

København:
  • Afgang København kl. 06.25
    Ankomst Istanbul kl. 10.45
  • Afgang Istanbul kl. 13.30
    Ankomst Nevsehir kl. 14.50
  • Afgang Nevsehir kl. 15.35
    Ankomst Istanbul kl. 17.05
  • Afgang Istanbul kl. 21.20
    Ankomst København kl. 23.35

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Straks efter du har modtaget dit værdibevis, skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk for at færdiggøre dit køb. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse navne på alle rejsende som i pas, fødselsdato, pasnr., udøbsdato på pas, hjemmeadresse og telefonnummer samt oplysninger om evt. tilkøb.
  • Ved modtagelse af rejsebevis, skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale billet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 
  • Enkeltværelsestillæg: 500 kr. pr. nat (med forbehold for ledighed).
  • Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
  • Der tages forbehold for hotelkapacitet og ændringer af flytiderne.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Find på kortet
4solgte