• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (8)
1/8 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Island med Vilholdt RejserVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Island

3 overnatninger med udflugter til Islands naturvidundere med lokal dansktalende guide. Rejs fra CPH i sep.-okt.
Glæd jer til en række uforglemmelige udflugter med din dansktalende guide! På denne rejse med Vilholdt Rejser får I mulighed for at opleve noget af det allerbedste, Island har at byde på.

Den lokale, dansktalende guide har et dybtgående kendskab til øens natur, befolkning og kultur og deler sin viden og begejstring med jer. Rejsen fører jer gennem Islands varierede landskaber, hvor brusende vandfald vælter ud over klipper, gejsere skyder kogende vand mod himlen, og vulkaner rejser sig som tavse vidner om øens dramatiske historie.

I kommer tæt på sorte sandstrande, dybe fjorde og varme kilder, alt imens I rejser komfortabelt og nyder udsigten til det ene postkortværdige landskab efter det andet. Transporten til de forskellige udflugtsmål foregår i en komfortabel bus, hvor I kan læne jer tilbage og nyde den storslåede natur og de mange oplevelser, der venter undervejs.

Særligt for denne rejse: 

  • En rejse fyldt med naturvidundere og eventyr i det islandske landskab
  • Overnatninger på gode hoteller, der indbyder til afslapning mellem udflugterne
  • Lokal dansktalende guide med stor viden og indgående kendskab til Islands befolkning

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fra København Lufthavn – Keflavik Lufthavn t/r 
  • Alle skatter og afgifter
  • 23 kg check in-bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge programmet
  • 3 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • Besøg og bade i Secret Lagoon
  • Heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Udflugt til Grindavik og det nye vulkanområde
  • Lokal dansktalende guide på alle udflugter
  • Inkl. bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Ønsker du derimod at rejse alene, kan du købe et værdibevis og tilkøbe enkeltværelse - se tilkøb nedenfor.

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Vilholdt Rejser.
  • Enkeltværelsestillæg for 3 overnatninger: 1.595 kr. pr. person.
  • Dag 3 - Heldagsudflugt til Sydkysten: 995 kr. pr. person.
  • Dag 3 - Islandsk middag: 595 kr. pr. person.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikringer – kontakt Vilholdt Rejser for nærmere information.
  • Frokost og aftensmad.

Se flyinformation længere nede. 

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til Island
Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn (se flytider) bliver I taget godt imod af jeres guide, som står klar til at byde jer velkommen. Når alle i gruppen er samlet, fortsætter turen til jeres overnatningssted.

Overnatning: Hotel Vellir.

Dag 2 – Den Gyldne Cirkel og Secret Lagoon
På denne dag venter tre af Islands mest spektakulære naturfænomener – Nationalparken Þingvellir, vandfaldet Gullfoss og den berømte Geysir.

Þingvellir Nationalpark er næsten et helligt sted for islændinge. Det var her, det islandske parlament blev grundlagt i år 930, hvilket gør det til et sted af enorm historisk og kulturel betydning. Þingvellir, eller på dansk Thingvellir, er også en geologisk perle, hvor I kan stå på grænsen mellem to kontinenter – de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader, som langsomt glider fra hinanden. Thingvellir er ikke uden grund på UNESCO’s verdensarvliste.

Dernæst oplever I vandfaldet Gullfoss, som af mange betragtes som Islands smukkeste. Her kaster enorme vandmasser sig 32 meter ned i en dyb slugt, omgivet af op til 70 meter høje klipper. Vandet stammer fra den næststørste gletsjer i Island, Langjökull, og skaber en kraftfuld oplevelse. Hvert sekund buldrer 109 kubikmeter vand gennem slugten – en kraft, der kan mærkes, mens I går langs det brusende vandfald.

Turen går derefter til den verdenskendte Geysir, som har givet navn til alle gejsere verden over. Selvom den oprindelige Geysir nu er stort set inaktiv, er nabogejseren Strokkur yderst aktiv. Strokkur sender med jævne mellemrum en imponerende vandstråle 20-40 meter op i luften hver 5.-10. minut – et fascinerende naturfænomen, I ikke må gå glip af.

I slutter dagen af med at besøge en skjult juvel, Secret Lagoon, som er en af Islands mange varme kilder. Her kan I nyde en dukkert i det naturligt opvarmede vand, som holder en behagelig temperatur på 38-40 grader celsius. Dette er et af landets ældste naturlige svømmebassiner og giver jer den perfekte mulighed for at slappe af og nyde det varme vand.

Seværdigheder: Þingvellir – Gullfoss – Geysir – Secret Lagoon
Overnatning: Hotel South Coast
Forplejning: Morgenmad

Dag 3 - Sydkysten med vulkaner og vandfald (tilkøb) eller Selfoss
Efter en dejlig morgenmad på hotellet har I dagen på egen hånd i Selfoss, eller I kan tilkøbe udflugten til Sydkysten.

Udflugten til Sydkysten venter med oplevelser, hvor natur, vulkaner og sagaernes historie smelter sammen. Turen går gennem de historiske områder, der har inspireret de islandske sagaer, herunder Njals saga, som væves ind i oplevelsen af naturens kræfter.

I kører mod sydøst til det betagende vandfald Seljalandsfoss og det billedskønne Skógafoss. Seljalandsfoss er bl.a. kendt for, at I kan gå bag om vandfaldet, se det bagfra og se vandet kaste sig brusende ned fra en høj klippe. Ved Skógafoss kan I vælge at bestige de mange hundrede trappetrin og nyde udsigten fra toppen, hvor I kan se vandets kraftfulde fald på 60 meter efterlade et varigt indtryk.

Herefter tager I videre til Vik-området, hvor I kører langs den mægtige vulkanske bjergkæde og gletsjerne, Eyjafjallajökull, og Mýrdalsjökull. Her ulmer vulkanen Katla i baggrunden.

På turen stopper I ved den imponerende Reynisfjara (den sorte strand). I stopper også i byen Vik, hvor det er muligt at købe sin frokost og nyde den charmerende lille by.

På turen tilbage mod Selfoss stopper I ved gletsjertungen Sólheimajökull, hvor I kommer helt tæt på den flotte blå is. I baggrunden ligger Mýrdalsjökull, Islands fjerde største gletsjer, hvor den aktive vulkan Katla gemmer sig under isen.

Om aftenen har I mulighed for at tilkøbe en islandsk middag, en perfekt afslutning på en dag fyldt med uforglemmelige naturoplevelser.

Seværdigheder: Seljalandsfoss – Skógafoss – Sólheimajökull – Vik – Reynisfjara
Muligt tilkøb: Sydkysten 995 kr. – islandsk middag 595 kr.
Overnatning: Hotel South Coast
Forplejning: Morgenmad 

Dag 4 - Grindavik - hjemrejse
På rejsens sidste dag forlader I Selfoss og begiver jer vestpå mod nogle af Reykjanes-halvøens mest fascinerende og geotermisk aktive områder. Første stop er den dybe sø Kleifarvatn, som ligger omgivet af sorte lavamarker og stejle fjeldsider. Det er en fredfyldt, næsten overjordisk oplevelse, hvor I virkelig kan fornemme naturens rå skønhed og Islands vulkanske sjæl.

I  fortsætter herefter til det geotermiske område Krýsuvík/Seltún, hvor jorden bobler, syder og damper under vores fødder. Farverige svovlaflejringer, varme kilder og mudderpøle skaber et landskab, der minder mere om en anden planet end jorden. Duften af svovl og lyden af den kogende jord gør besøget til en sanselig og mindeværdig oplevelse.

Dernæst går turen til den lille kystby Grindavik, et sted som i de senere år er blevet selve symbolet på, hvor tæt islændingene lever på naturens kræfter. Byen ligger dramatisk placeret mellem havet og aktive vulkanske zoner – og i dag står alle husene tomme. Byens indbyggere blev evakueret på grund af gentagne vulkanudbrud i området, og stedet fremstår nu som en spøgelsesby.

Efter en rejse fyldt med naturvidundere og eventyr i det islandske landskab, er det blevet tid til at tage hjem – rigere på oplevelser og med bagagen fuld af uforglemmelige minder.

OBS: I tilfælde af vulkansk aktivitet i området, vil dagens rute blive ændret, og turen går i stedet til Reykjavik.

Seværdigheder: Kleifarvatn – Krýsuvík/Seltún – Grindavik (vulkanområdet)

Forplejning: morgenmad. 

For praktisk information om rejsen se mere på https://vilholdt.dk/praktiske-informationer-island/.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 

Hotellerne

Hotel Vellir

Hotel Vellir er et moderne 3-stjernet hotel i Hafnarfjörður, en rolig by på Islands sydvestkyst, kun 38 km fra Keflavik Lufthavn og tæt på Reykjavíks centrum. Hotellet er ideelt for dem, der vil kombinere byens liv med muligheden for at udforske Islands natur og Reykjaviks byliv. Hotellet tilbyder lyse og moderne værelser med fladskærms-tv, gratis wi-fi og private badeværelser.

Hotel South Coast

Hotel South Coast er placeret ved centrum af Selfoss, omgivet af et livligt udvalg af restauranter og butikker. Hotellet ligger ideelt i forhold til nogle af Islands mest ikoniske seværdigheder på sydkysten, såsom det storslåede vandfald Gullfoss, gletsjeren Geysir og den historiske nationalpark Þingvellir.

Hotellet byder på komfortable værelser. For ekstra afslapning tilbyder hotellets spa to skønne boblebade, en traditionel finsk sauna og et koldt karbad, samt et afslapningsrum, hvor I kan lade roen falde over jer efter en dag fuld af eventyr.

Flyinformation


Flytider København:
  • Afgang København kl. 16.45
    Ankomst Keflavik kl. 18.00
  • Afgang Keflavik kl. 16.30
    Ankomst København kl. 21.45

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Om Vilholdt Rejser 

Vilholdt Rejser blev etableret i juni 2015 og specialiserer sig i rejseoplevelser til Island, Færøerne og Grønland.

Hos Vilholdt Rejser er de meget stolte af deres kvalificerede chauffører, guides og hele det professionelle team, som har stor erfaring i rejsebranchen. De lægger stor vægt på, at deres dansktalende guider har en humoristisk sans, har erfaring med at arbejde sammen med mennesker og har et stort lokalt kendskab til befolkningen og naturen.

Vilholdt Rejser har sendt rigtig mange mennesker af sted mod eventyr, og det har ført stor tilfredshed og 5-stjernede anmeldelser med sig. Det kan du læse mere om på nedenstående link.


Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Reservation skal ske til Vilholdt Rejser senest 72 timer efter køb på info@vilholdt.dk - ved bestilling af rejsen skal oplyses rejsedato, lufthavn, fulde navne på alle rejsende som i passet, fødselsdato på alle rejsende (ddmmåååå), eventuelle tilkøb og den unikke kode fra værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Der tages forbehold for udsolgte datoer og for annullering ved begrænset tilmelding. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af flytider og program.
  • Ved eventuelle spørgsmål eller brug for hjælp til reservation af rejsen kontakt Vilholdt Rejser på tlf.: 70 60 44 77.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Enkeltværelsestillæg for 3 overnatninger: 1.595 kr. pr. person.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Vilholdt Rejser.
  • Det er Vilholdt Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615.
Find på kortet
9solgte