Udløber om 0 dage og 00:00:00
Moderigtige kvinder, stilikoner, travle businessmen, britiske gentlemen med bowlerhatte og gader fyldt med de ikoniske britiske taxaer. Som Europas multikulturelle hovedstad, er London ånden af rock’n’roll og street fashion, hvilket giver byen en helt speciel atmosfære.
Byens puls mærkes på hver gade: fra de røde dobbeltdækkerbusser og de klassiske sorte taxier til gadekunst, markeder og musicals i West End. Tag på sightseeing ved Big Ben, London Eye og Tower of London, eller lad jer forføre af det hyggelige Notting Hill, den kreative energi i Shoreditch eller livlige markeder som Borough og Camden.
Tag på nogle dage i Swinging London, indsnus atmosfæren, og oplev ånden på de gamle ølduftende pubber, spillestederne og de toneangivende klubber.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Der er et begrænset antal pladser til salg.
Vær opmærksom på, at indrejse til England pr. 2. april 2025 kræver en forhåndsgodkendt elektronisk indrejseformular (ETA).
Se flyinformation længere nede.
Oplev magiske London – byen hvor historiske monumenter møder moderne storbyliv og hyggelige kvarterer. I bor centralt på det elegante Park Grand Paddington Court, blot få minutters gang fra Hyde Park og Paddington Station. Hotellet tilbyder klassisk britisk charme med moderne komfort og en rolig atmosfære – perfekt til en storbyferie med både kultur, shopping og afslapning.
Det 4-stjernede hotel er et moderne boutiquehotel i klassisk stil, hvor beliggenheden giver jer både fredelige nætter og nem adgang til byens puls. Morgenmaden serveres i hotellets hyggelige restaurant.
Værelserne er velindrettede med komfortable senge, aircondition, gratis wi-fi og kaffe-/tefaciliteter.
London er udmærket ved sine forskellige bydele, der hver især agerer som sit eget centrum. Mod øst finder I den hippe immigrant- og arbejderbydel East End med vintage designershops og etniske butikker langs Brick Lane og klubberne i Hoxton og Shoreditch. I den anden ende finder I West End, der byder på fyldte teatre, livlige barer, undergrundsmiljøet i Soho og hele verdens kulturhistorie på British Museum.
I det travle finanscentrum City omkring Liverpool Street Station finder I de store skyskrabere, elegante caféer og nobelt klædte mænd i jakkesæt. Det grønne Notting Hill og Kensington er udmærket ved folkelivet i Hyde Park og promenadeturene i Kensington Gardens. I Chelsea og Knightsbridge oplever I topfodbold og de prominente stormagasiner Harrod’s og Harvey Nichols’. Og endelig langs South Bank og Themsen er der kunsttemplet Tate Modern og børnesjov langt oppe i London-vartegnet, London Eye.
Tag på sko-shopping i stormagasinet Selfridges på Oxford Street, og tilbring aftenen på et af de toneangivende steder på den legendariske engelske klubscene. Kigger I til højre ligger de etniske restauranter som perler på en snor, og kigger I til venstre, bliver I overraskede over udbuddet af hotte modebutikker og dyre eksklusive restauranter og natklubber.
Der flyves med Ryanair.
Flytider Aarhus:
Flytider København:
Afrejse fra den 3. november til den 15. december 2025:
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med Vindrose Rejser, hvor vi i årenes løb har sendt mange danskere ud på uforglemmelige rejser. Vindrose Rejser bestræber sig altid på, at være mere end en bookingcentral. De giver gerne gode råd med på rejsen og er aldrig mere end et telefonopkald væk.
Som navnet "Vindrose" lægger op til, så viser Vindrose Rejser vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har de sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe. De ved, at din næste ferie skal være bedre end den foregående, og at livet er for kort til dårlige rejser. Derfor har de har altid fokus på at skabe de bedste rammer. Det gælder både en forlænget weekend til Hamborg og en vinrejse til Toscana.
Læs også Vindrose Rejsers bedømmelser på Trustpilot.
Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.