• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (19)
1/19 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Krydstogt med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt til de norske fjorde

Oplev noget af Skandinaviens smukkeste natur og besøg flere norske byer på et 8-dages krydstogt til de norske fjorde. Rejs fra Kbh i jul.-aug.
logo-rejsebureau-osterlindet

Når sommeren folder sig ud i Norden, er der næppe noget mere storslået end at opleve de norske fjorde fra søsiden. På dette 7-nætters krydstogt sejler I fra København mod dramatiske landskaber med stejle fjeldsider, hvor vandfald styrter mod fjordens dyb, og morgensolen kaster lys over sneklædte tinder og de små byer, der ligger som farverige prikker langs kysten. Ruten fører jer til forskellige norske byer som Stavanger, der er porten til den berømte Lysefjord, Geiranger med de dramatiske panoramaer og Bergen og Ålesund, hvor kulørte huse spejler sig i vandet og danner kontrast til det vilde landskab omkring.

Sejladsen gennem fjordene er i sig selv en oplevelse: stejle fjeldsider, brusende vandfald og uendelige panoramaer, der folder sig ud, mens skibet glider stille frem. Undervejs venter også et besøg i Kiel, hvor havnebyen byder på maritim stemning og hyggelige gader. Ombord er der tid til afslapning, gode måltider og hyggelige stunder - en perfekt kontrast til de rå og imponerende landskaber.

På et krydstogt til de norske fjorde, skaber naturens drama og skibets komfort tilsammen en rejse, der bliver husket længe efter, I er vendt hjem.

Særligt for dette krydstogt:

  • Oplev fantastiske fjorde, brusende vandfald og sneklædte bjerge fra første række - en naturoplevelse ud over det sædvanlige
  • Sejl ind i UNESCO-beskyttede fjorde som Geirangerfjorden og oplev små autentiske havnebyer
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter og lækre restauranter og barer ombord

Rejsen inkluderer:

  • 7 overnatninger ombord på Costa Diadema i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOT betaler du kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk service charge 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer 

Kahytstyper - Kategori 1 og 2

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
  • Bedre beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen og ønske om at sidde ved lille eller større bord

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.

Rejseplaner

Rejseplan den 4. og 18. juli samt 15. august:

1234

Dag 1: Check-in på skibet i Nordhavnen senest 16:00. 18:00 afgang København
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:30 – 18:30 Hellesylt/Geiranger 
Dag 4: 09:00 – 19:00 Bergen
Dag 5: 09:00 – 19:00 Stavanger
Dag 6: På havet
Dag 7: 08:00 – 19:30 Kiel
Dag 8: 10:00 ankomst København

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Rejseplan den 29. august:

5678

Dag 1: Check-in på skibet i Nordhavnen senest 16:00. 18:00 afgang København
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:30 – 18:30 Hellesylt/Geiranger 
Dag 4: 07:00 – 17:00 Ålesund
Dag 5: 10:00 – 20:00 Stavanger
Dag 6: På havet
Dag 7: 08:00 – 19:30 Kiel
Dag 8: 10:00 ankomst København

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Rejsebeskrivelse

Skibet stævner ud fra Nordhavnen i København, og undervejs besøger I 4 af disse 5 spændende destinationer. Se hvilke under rejseplanen:

Bergen
Bergen har spillet en central rolle i norsk historie siden kong Olav Kyrre grundlagde byen i 1070. Smukt placeret mellem havet og de syv omkringliggende fjelde udviklede Bergen sig hurtigt til et vigtigt handelscentrum og et naturligt udgangspunkt for søfarere og handelsrejsende mod både nord og syd. I middelalderen blev byen en del af Hansaforbundet og et knudepunkt i det nordeuropæiske handelsnetværk – en arv der stadig ses tydeligt i de karakteristiske træbygninger på Bryggen, som i dag er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Bergen er også en markant kulturby. Komponisten Edvard Grieg boede her, og hans hjem Troldhaugen fungerer i dag både som museum og koncertsted med udsigt over vandet. Byen rummer desuden et aktivt kulturliv med festivaler, teatre og museer, mens Fisketorget ved havnen stadig summer af liv, når dagens fangst sælges direkte fra bådene. I centrum finder I smalle stræder, gamle træhuse og et levende studiemiljø, der giver byen en ungdommelig puls. Samtidig er naturen aldrig langt væk. Med Fløibanen kan I på få minutter komme op på fjeldet og nyde et af Norges mest berømte udsigtspunkter, hvor byen, fjorden og øerne udenfor ligger spredt ud som et levende landskabskort.

Geiranger
Den lille landsby Geiranger ligger for enden af den verdensberømte Geirangerfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og regnes blandt Norges mest spektakulære naturoplevelser. Allerede indsejlingen gennem fjorden er en oplevelse i sig selv. Den tager omkring halvanden time og fører jer gennem et landskab af næsten lodrette fjeldvægge, dybblåt vand og brusende vandfald. Undervejs passerer I nogle af fjordens mest kendte vandfald – blandt andet De Syv Søstre og Frieren, som ifølge sagnet bejler til dem fra den modsatte klippeside. Vandet falder flere hundrede meter ned ad de stejle fjelde og skaber et landskab, der virker næsten uvirkeligt. Fra Geiranger kan I fortsætte op i højderne til flere udsigtspunkter, hvor fjorden åbner sig i panoramaer over fjeldtinder, vandfald og krydstogtskibe langt nede i dalen. Mange vælger også en udflugt til Briksdal-gletsjeren eller en tur ad den berømte Ørnevej med de dramatiske hårnålesving, hvor udsigten over fjorden bliver endnu mere imponerende for hvert sving.

Stavanger
Stavanger er i dag en af de mest velstående byer på den norske vestkyst – en udvikling der især hænger sammen med olieindustrien i Nordsøen. Byens moderne oliemuseum fortæller historien om dette eventyr gennem interaktive udstillinger og en markant arkitektur, der spejler den teknologiske udvikling. Men Stavanger rummer langt mere end industrihistorie. Den gamle bydel, Gamle Stavanger, er et af byens mest charmerende områder med små, hvide træhuse, blomstrende haver og brostensbelagte gader, hvor tempoet føles en smule langsommere end i resten af byen. Mange besøgende tager også på udflugt til den spektakulære klippeformation Preikestolen, der hæver sig 604 meter over Lysefjorden og byder på en af Norges mest ikoniske udsigter. I selve byen kan I desuden besøge Stavanger domkirke fra 1100-tallet eller tage en tur til det historiske Utstein Kloster – Norges bedst bevarede middelalderkloster. Ikke langt herfra ligger også Jernaldergården, hvor rekonstruktioner giver et fascinerende indblik i livet på disse kanter for mere end tusind år siden.

Ålesund
Ålesund breder sig ud over flere små øer i det vestnorske kystlandskab, hvor fjorde, fjelde og hav mødes i et panorama af blå og grønne nuancer. Byen er især kendt for sin særprægede jugendstilarkitektur, som opstod efter den store brand i 1904, hvor næsten hele centrum blev genopbygget i denne elegante stil med tårne, spir og rigt udsmykkede facader. På Jugendstilsenteret kan I få indblik i genopbygningen og den arkitektoniske stil, der i dag gør Ålesund til en af Norges mest karakteristiske byer. Fra udsigtspunktet Aksla – nået via 418 trappetrin – åbner der sig et imponerende vue over byens tage, de omkringliggende øer og Sunnmørsalpernes dramatiske bjergtinder. Fra havnen kan I tage på sejltur mellem små skærgårdsøer eller ind i Hjørundfjorden, hvor fjeldsider rejser sig stejlt op fra vandet. I Atlanterhavsparken, et af Nordeuropas største saltvandsakvarier, kan I opleve livet i de kolde norske farvande og måske se dykkere fodre havkat og torsk i de store bassiner. Ålesund er en by, hvor arkitektur, hav og fjelde mødes på fornem vis.

Kiel
Havnebyen Kiel er tæt forbundet med skibsfart og værftsindustri, og både handelsskibe og dele af den tyske flåde har deres base her. Havnen ligger midt i byen, hvilket gør det nemt at opleve Kiel til fods. Store dele af byen blev ødelagt under bombardementerne i Anden Verdenskrig, og derfor præges centrum i dag af moderne arkitektur og brede gader. Alligevel rummer byen flere interessante oplevelser. I kan blandt andet se en ubåd fra krigens tid eller besøge de botaniske haver, hvor planter fra hele verden er samlet i fredelige omgivelser. Kiel er også et godt udgangspunkt for udflugter i Nordtyskland. Den historiske hansestad Lübeck ligger ikke langt væk med sine gotiske kirker og middelalderlige byhuse, mens Hamborg byder på storbyliv, kanaler og et af Europas største havneområder.

På rejsens 8. og sidste dag lægges der atter til i København. Her kan I nyde jeres morgenmad, inden I forlader skibet. Her står minderne skarpt: de stejle klippesider, der spejler sig i blankt vand, de små byer, hvor historien stadig er nærværende, og de store udsigter fra fjeldtoppe og hårnålesving. Hvert stop har vist sin egen side af Norge - fra Stavangers hvide træhuse til Geirangers uendelige udsigt. Sammen danner de et billede af et land, hvor natur og kultur går hånd i hånd og efterlader jer med oplevelser, der varer langt længere end selve sejladsen.

Skibet 

Costa Diadema er et af de største og i rederiets flåde, hvor hun blev indsat i 2014 og kan medtage omkring 4.900 passagerer. Ombord møder I et lyst og elegant design med inspiration fra italiensk stil og livsglæde, og skibet er indrettet med mange åbne områder, hvor udsigten til havet følger jer rundt på de fleste dæk.

På de øvre dæk finder I flere poolområder med både udendørs bassiner og et poolområde med overdækkeligt glastag, så I kan bade uanset vejret. Rundt omkring ligger også jacuzzier og solterrasser, hvor det er oplagt at slappe af mellem dagens oplevelser. For de aktive gæster er der et veludstyret fitnesscenter, joggingbane og multisportsbane, og skibets animationsteam arrangerer løbende aktiviteter, konkurrencer og underholdning i løbet af dagen.

Et særligt kendetegn ved Costa Diadema er den næsten 500 meter lange promenade på dæk 5. Her ligger restauranter, barer og loungeområder side om side med udsigt over havet – et levende samlingspunkt både dag og aften. Derudover rummer skibet et stort udvalg af restauranter og caféer, hvor I kan nyde alt fra italienske specialiteter til internationale retter.

Wellnessområdet Samsara Spa strækker sig over flere dæk og byder på sauna, dampbad, afslapningsområder og et bredt udvalg af behandlinger og massage mod betaling. Her er også et roligt poolområde, hvor fokus er på velvære og afslapning.

Om aftenen samles mange gæster i skibets store teater, hvor der præsenteres farverige shows med musik, dans og scenografi. Stemningen fortsætter i skibets mange barer og loungemiljøer med livemusik, mens kasinoet, diskoteket og forskellige temabarer giver mulighed for en livlig aften til søs. Costa Diadema kombinerer på den måde klassisk krydstogtsstemning med moderne faciliteter og masser af plads til både aktivitet og afslapning.

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 1 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.

Pris: 1.820 kr. (260 kr. pr. dag)

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes mineralvand i 0,5 liters flasker i en af barerne. 

Pris: 2.520 kr. (360 kr. pr. dag)

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.

Pris:
Børn 2-17 år: 910 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 1.260 kr. (180 kr. pr. dag)

Børn i ekstra opredninger

Børn som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Pris for opredning for børn u/ 18 år:
4. juli: 2.990 kr.
18. juli: 3.290 kr.
15. august: 3.290 kr.
29. august: 2.590 kr.

Enekahyt

Der er et begrænset antal pladser - der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet, og eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.

Enekahytstillæg - indvendig kahyt:
4. juli: 6.500 kr.
18. juli: 6.500 kr.
29. august: 6.000 kr.

Enekahytstillæg - balkonkahyt:
4. juli: 8.500 kr.
18. juli: 8.500 kr.
29. august: 8.000 kr.

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se eksempel på nuværende udflugtsprogram:

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt til de norske fjorde med Costa Diadema tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Pas og rejsedokumenter

Pas skal medbringes og være gyldigt 6 måneder efter hjemkomsten.

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet  

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.    

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.    

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.   

Tryghed på rejsen    

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos SPOT betaler du kun et depositum på 3.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.

 

Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.


Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


29solgte