Udløber om 0 dage og 00:00:00
Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende:
Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:
Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
Kahytkategori | Mere info |
---|
Grønland og Island er altid et sikkert hit - og nu har I mulighed for at komme med på en af MSC's helt særlige krydstogtruter. Krydstogtet er en unik mulighed for at opleve både Island og Grønland på ét og samme krydstogt.
Bad i Den Blå Lagune, se gletsjere, gejsere og kæmpe isbjerge, og hold udkig efter de store hvaler på denne fascinerende rejse, der har fokus på den smukke og barske natur i Island og Grønland.
I skal sejle med MSC Poesia, som stævner ud fra den tyske kystby Warnemünde kl. 17.00 den 30. juni 2024. Ombord kan I nyde godt af de flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi.
Særligt for dette krydstogt:
Rejsen inkluderer:
Afrejse fra Warnemünde den 30. juni - 21. juli 2024:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
Kahytstyper Bella, Fantastica og Aurea
I alle kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Det samme gælder for udvendige kahytter i kategori OO. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
Rejserute
30. juni: Ombordstigning i Warnemünde senest kl. 15:00. 17:00 Afgang Warnemünde
1. - 2. juli: På havet
3. juli: 10:00 – 19:00 Akureyri, Island
4. juli: 08:00 – 18:00 Isafjordur*, Island
5. juli: På havet
6. juli: Passage gennem Prins Christian Sund
7. juli: På havet
8. juli: 06:00 – 16:00 Nuuk, Grønland
9. juli: 16:00 Ankomst Ilulissat*, Grønland
10. juli: 18:00 Afgang Ilulissat
11. juli: På havet
12. juli: 09:00 – 21:00 Qaqortoq*, Grønland
13.-14. juli: På havet
15. juli: 08:00 ankomst Reykjavik, Island
16. juli: 18:00 afgang Reykjavik
17. juli: På havet
18. juli: 08:00 – 18:00 Kirkwall*, Orkneyøerne, Storbritannien
19. juli: På havet
20. juli: 10:00 Ankomst København
21. juli: 07:00 Ankomst Warnemünde
*Ved disse anløb ligger skibet for anker, og landgang sker med mindre tenderbåde.
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.
Parkering i Warnemünde
Der kan tilkøbes to former for parkering i Warnemünde.
Rejsebeskrivelse
MSC Poesia stævner ud fra den tyske kystby Warnemünde kl. 17:00 den 30. juni. De første par dage tilbringes på havet, så I kan blive fortrolige med dette flotte krydstogtskib og benytte nogle af de mange faciliteter og aktiviteter ombord. Herefter ankommer skibet til Island, hvor der i alt anløbes tre havne – to på udrejsen og én på hjemrejsen.
Det første anløb er i Akureyri, der er porten til det berømte "Land of Fire and Ice" - Islands dramatiske landskab med vulkanske kratere, uddøde lavasøer og majestætiske vandfald. Et landskab med en forbløffende variation i farver fra de lysegrønne enge til de røde mineraler, der bryder op fra øens dyb. Men også områder med lavaørkner og det fineste sand, der minder om et sandt månelandskab, og faktisk var det her omkring Askja-krateret, at astronauterne fra Apollo 11 trænede inden månelandingen. Det kan være svært at forstå, at byen ligger lige under polarcirklen, for klimaet her er tempereret. Således fylder blomsterkasser husenes vinduer, mens de velplejede veje kantes af træer. Takket være det milde klima giver Akureyris botaniske have et hjem til over 2.000 plantearter fra hele verden, og alle overlever de uden drivhuse. Det er derfor ikke underligt, at islændinge omtaler Akureyri som den mest behagelige by på hele øen. Med udgangspunkt i Akureyri kan I se det brusende Godafoss vandfald og den geologisk interessante Myvatn sø. Eller hvorfor ikke udnytte muligheden for at tage på hvalsafari?
Isafjordur er den største by i Islands fjerne og mere øde nordvestlige del, der kaldes Vestfjordene. Byen er et perfekt udgangspunkt for oplevelser og aktiviteter i naturen, der er helt uspoleret og ganske dramatisk på disse kanter. Vestfjordene byder på kontraster i overflod med smukke fjorde og floder op imod de dramatiske bjerge og grønne dale. Det er et ægte islandsk vildnis med et imponerende liv med ynglende havfugle på de barske klipper, polarræve i deres huler og små fiskerbygder, der er klynget op mod de stejle fjelde. Her er det naturens kræfter, der hersker, mens mennesket til tider kan ligne statister. Alligevel ånder her en særlig fred og ro, så man føler sig velkommen. I finder også landets ældste hus i Isafjordur, og der er rig mulighed for at lære mere om ”gamle dage” og Islands mange sagn og sagaer, for i denne afsidesliggende region spiller tradition og arv også en stor rolle i den lokale kultur, og området var i gammel tid kendt for sine troldmænd. Den islandske folklore kan I lære mere om på museer, der har trolddom og hekseri, monstre og søuhyrer som temaer.
Når Island forlades for denne gang, sættes kursen mod kontrasternes land, verdens største ø Grønland, hvis skønhed næsten ikke kan beskrives, men skal opleves. På vejen syd om Grønland sejler MSC Poesia gennem Prins Christian Sund, der er et panorama af høje spidse fjelde og gletsjere, der løber ud i havet og kælver isbjerge - et naturfarvespil, I sent vil glemme.
Hovedstaden Nuuk bliver jeres første stop. Denne arktiske metropol er en livlig by omgivet af storslået natur. Det moderne centrum har fine restauranter og modebutikker som enhver anden storby, mens de traditionelle livsformer dominerer i den gamle bydel. Nuuk er landets hjerte og byder på oplevelser, som I ikke får andre steder i Grønland. Se mumier på nationalmuseet, smag lokal fadøl på et mikrobryggeri eller tag med på en byvandring og besøg en lokal familie, der måske byder på kaffemik.
I Ilulissat venter rejsens nok største naturoplevelse. Isfjorden er på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er der en god grund til. Her er det umuligt at glemme, hvor tæt I er på den fantastiske natur. Selv med lukkede øjne, kan I høre isen knage og buldre i baggrunden. Ilulissat betyder ”isfjelde”, og disse tårner sig op rundt om byen, så de er synlige, uanset hvor I befinder jer. Det er muligt at komme på vandreture ud til isbjergene. Disse findes i forskellige sværhedsgrader, så de fleste kan være med. Oplev også den magiske aftenstemning på et mindre skib rundt i fjorden, eller se det hele fra oven fra en helikopter.
Det sidste besøg i Grønland bliver i Qaqortoq i den sydlige del, hvor naturen er mere frodig. Byen rejser sig stejlt over fjordsystemet og her om sommeren kaldes området ofte ”Grønlands Riviera” – dog i den særegne grønlandske udgave med isfjelde i bugten og legesyge hvaler i fjorden. Qaqortoq, der opleves bedst til fods, har flere interessante kunst- og kulturtilbud. Byens museum kan således stolt fremvise en flot samling af de særprægede tupilakker – udskårne figurer i forskellige materialer, der beskytter sin ejermand mod fjenden – og byen huser også Grønlands eneste garveri, hvor skind fra moskusokser, isbjørne og sæler behandles og omdannes til læder og pelse. Den gamle bykerne, hvorigennem en elv flyder, er fyldt med historiske bygninger og hyggelige spisesteder, hvor I kan prøvesmage nogle af de grønlandske specialiteter – hvis I tør.
Nu forlades Grønland, og MSC Poesia sætter kursen sydpå, tilbage til Island, hvor hun anløber i landets hovedstad, Reykjavik, der ligger i den sydvestlige del af landet. Byen blev grundlagt i år 874, da vikingen Ingolfur Arnarson kastede træpæle i vandet fra sit skib og svor at ville slå sig ned, hvor pælene flød i land. I dag er Reykjavik en ultramoderne by, der dog stadig holder fast i landets stolte vikingehistorie. Af en hovedstad at være er Reykjavik ganske lille med kun 215.000 indbyggere, men selvom byen i den målestok kan være stille, er den også lunefuld, historisk og kunstnerisk – et mekka med fantastisk arkitektur og kulturelle elementer. Langs havnefronten ligger farverige bygninger i form af gamle fiskeskure, der er renoverede og i dag huser butikker, caféer, barer og spillesteder. I den gamle bydel kan I stadig se rester af primitive islandske boliger, mens de vigtigste arkitektoniske monumenter er den ikoniske Hallgrímskirke i hjertet af byen og Harpa Koncertsal ved havnen. Koncertsalen er kunstnerisk unik og har vundet flere arkitekturpriser. Reykjavik har hele 17 termiske pools, hvor I kan slappe af, men er I til mere aktivitet, kan dagsudflugter herfra bringe jer på hesteryg eller i jeep rundt til én af Islands 30 vulkaner, månelandskaber, vandfald og gejsere.
På vejen tilbage fra Island til Warnemünde krydres turen med et besøg i Kirkwall. Af de 67 afsidesliggende Orkneyøer er kun de 18 beboede, og mange af de andre tjener som yngleplads for havfugle, vandrefalke, spurvehøge og kongeørne. Øernes dramatiske landskaber, der spænder fra barske klinter, der rejser sig 300 meter over bølgerne, til hvide sandstrande, gør dem populære blandt vandrere, naturelskere, fuglekiggere og lystfiskere. Men der er også, for besøgende med andre interesser, masser af interessante seværdigheder – herunder deres berømte forhistoriske steder. To af de mest berømte er gravhøjen Maeshowe Chambered Cairn og landsbyen Skara Brae, der i dag er et friluftmuseum med velbevarede huse og rester af møbler fra stenalderen. Vikingerne regerede Orkneyøerne i flere hundrede år og har efterladt mange levn. I hovedbyen Kirkwall, der har ca. 9.000 indbyggere, er et de mest iøjnefaldende af disse efterladenskaber den smukke St. Magnus katedral i røde sandsten. Sammen med nærtliggende Biskoppens Palads fra det 12. århundrede og ruinerne af det noget yngre Jarlens Palads udgør den et trekløver af anselige middelalderlige bygningsværker i hjertet af Kirkwall.
Krydstogtet afsluttes med en dag i vores egen skønne hovedstad, København, inden det er tid til atter at få fast jord under fødderne. 3 ugers sejlads med enestående natur og historie er nu slut, men oplevelserne har for evigt brændt sig fast på nethinden.
Dansk rejseleder
På denne tur medfølger dansk rejseleder, som kan hjælpe med det praktiske og svare på spørgsmål undervejs. I møder allerede rejselederen i krydstogtsterminalen, hvor hun kan hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med ombordstigningen. Efter afsejling vil der være velkomstmøde ombord, ligesom rejselederen vil have faste daglige træffetider, hvor I kan komme og få en sludder eller hjælp med f.eks. bestilling af udflugter. Ved nogle anløb vil rejselederen tilbyde at tage med på en spadseretur, men derudover fungerer hun ikke som guide og fortæller undervejs. Udflugter købes hos rederiet og er som udgangspunkt med engelsktalende guide. Bemærk, at rejselederen stiger af skibet i København den 20. juli.
Skibet
Livet ombord på MSC Poesia er et kapitel for sig og byder på høj service, god atmosfære og lækker gastronomi.
Hører I til de aktive, kan I tage en løbetur på den udendørs løbebane eller tilbringe noget tid i det flotte fitnesscenter, som byder på et af skibets bedste panoramaudsigter. På MSC Poesia findes også et lækkert spaområde, hvor I mod betaling kan tilbringe tiden i de forskellige saunaer og bade eller få en balinesisk massage.
I kan også lade jer underholde ved at deltage i skibets animationsprogrammer, og selvfølgelig må I ikke gå glip af de imponerende shows og arrangementer, der hver aften bydes på i det store teater, ligesom lykken naturligvis kan prøves i skibets kasino. Man har virkelig kræset om indretningen af dette skib.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.
Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.
Drikkepakker
Kaffe, te, juice og vand til morgenmaden er inkluderet i rejsens pris. Yderligere drikkevarer kan købes efter forbrug, eller I kan vælge en af de fordelagtige drikkepakker. Disse bestilles hos Øster Lindet ved indløsning af værdibeviset.
Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.
EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pris ved indløsning af værdibevis: 3.020 kr.
Pris ved senere bestilling: 6.090 kr.
EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris ved indløsning af værdibevis: 5.330 kr.
Pris ved senere bestilling: 8.400 kr.
PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Pris ved indløsning af værdibevis: 8.480 kr.
Pris ved senere bestilling: 11.550 kr.
Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan rekvireres ved henvendelse til Øster Lindet.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt til Island og Grønland med MSC Poesia tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende:
Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:
Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
Én unik kode gælder for 1 person.
Rejsen inkluderer:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Ikke inkluderet i prisen:
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
Vigtig information
Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori.
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.
Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.