Udløber om 0 dage og 00:00:00
Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.
Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:
Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Rejsen annulleres dog ved for få tilmeldte.
Betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
Kahytskategori | Mere info |
---|
Det er kun én gang hvert år, at denne populære rute fra Italien til Danmark sejles, og I får endda mulighed for at ankomme til vores egen "Smilets By", når Aarhus anløbes en af de sidste dage. Det er altså et enestående krydstogt, der venter forude.
Særligt for dette krydstogt:
Rejsen inkluderer:
Afrejse den 26. april 2024:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Ikke inkluderet i rejsen:
Hvad ikke er nævnt direkte under "Rejser inkluderer", herunder:
Rejseplan
26. april: Fly til Milano og transfer til skibet for check in. 17:00 afgang Savona
27. april: 08:00 – 18:00 Marseille, Frankrig
28. april: 08:00 – 16:00 Barcelona, Spanien
29. april: På havet
30. april: 08:00 – 18:00 Malaga, Spanien
1. maj: 08:00 – 17:00 Cadiz, Spanien
2. maj: På havet
3. maj: 09:00 – 19:00 La Coruna, Spanien
4. maj: På havet
5. maj: 09:00 – 20:00 Le Havre, Frankrig
6. maj: 09:00 – 19:00 Zeebrugge, Belgien
7. maj: På havet
8. maj: 09:00 – 17:00 Kristiansand, Norge
9. maj: 10:00 – 18:00 Aarhus
10. maj: 08:00 – 20:00 Kiel, Tyskland
11. maj: 10:00 Ankomst København
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.
Transport
Rejsen er inklusive flytransport fra København.
Flytider den 26. april 2024:
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Rejsebeskrivelse
Jeres eventyr starter den 26. april, hvor I flyver til Milano og køres til Savona, hvor I går ombord på det imponerende skib, Costa Diadema, som vil være jeres hjem på resten af rejsen.
Når skibet stævner ud, kan I nyde den første af mange lækre middage ombord efterfulgt af en drink og en dans. Næste morgen ankommer skibet til den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by, Marseille. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring i og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles, pavernes gamle by Avignon samt Provences skønne landskaber med de kulørte og velduftende lavendelmarker, som er blevet foreviget på Van Gogh, Matisse og Picassos kanvasser.
Turen går videre til den catalanske storby, Barcelona, som er Spaniens andenstørste og næppe behøver nogen præsentation. Barcelona har alt, hvad en moderne storby skal have, og mere til. Den er berømt for Gaudis fantasifulde arkitektur, og her vrimler det med seværdigheder som hans finurlige Sagrada Familia og det imponerende fodboldstadion, Camp Nou foruden utallige interessante museer som f.eks. Picassomuseet. Fra Montjuic-bjerget har I en formidabel udsigt over byen, og stemningen på det berømte hovedstrøg, Ramblaen, er i sig selv en oplevelse. Her kan I sagtens få timer til at gå med at betragte menneskemylderet, mens I nyder lækre tapas og boblende cava.
Efter en dag på havet, hvor I rigtig kan nyde luksuslivet ombord og benytte alle skibets faciliteter, lægges der til i Malaga. Her i Pablo Picassos fødeby er der altid en dejlig afslappet atmosfære, og I kan nyde dagen i byen, hvor I kan møde vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen, og opleve de mange interessante historiske mindesmærker som f.eks. den imponerende katedral og det gamle borgkompleks over byen. Det er også muligt at tage rundt i dejlige Andalusien og f.eks. besøge den hyggelige hvide bjergby, Mijas.
Nu passeres Gibraltarstrædet, hvorefter Costa Diadema anløber Cadiz på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. Jeres lugtesans vil helt sikkert ikke være i tvivl om dette, når I begiver jer rundt i Jerez.
Costa Diadema begiver sig nu ud i Atlanterhavet for at følge den vesteuropæiske kyst. Første anløb her La Coruna, der ligger ud til Atlanterhavet i den nordspanske provins Galicien. Den er usædvanlig rig på arkitektur og kultur og kaldes også "glasbyen" grundet de mange glasindrammede balkoner, som ses overalt i byen. La Coruna har verdens ældste og stadig aktive fyrtårn, Torre de Hércules, der i sin tid blev bygget af romerne og i dag er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste. Omkring tårnet slår Atlanterhavets bølger ubarmhjertigt mod klipperne, mens vandet er mere roligt i byens smukke marina, der ligger tæt på centrum. Der er heller ikke langt herfra til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute, Caminoen, ender.
Næste anløb er i Le Havre, der er en moderne og livlig by i Normandiet, hvis bymidte blev genrejst efter Anden Verdenskrig og derfor fremviser en helt særlig moderne arkitektur. Udflugtsmulighederne fra Le Havre er mange og inkluderer typisk ture til den franske hovedstad, Paris, Normandiets "historiske hovedstad" Rouen med den flotte katedral samt landingsstrandene, hvor de amerikanske styrker i sin tid gik i land og var stærkt medvirkende til de allieredes efterfølgende sejr.
Zeebrugge er en populær feriedestination for belgiere på grund af beliggenheden ved havet. Her finder I således mange hoteller og caféer samt en marina og en fin strand. Den er Belgiens travleste havn og ligger bare 20 km fra evigt populære og smukke Brugge, der ofte omtales som Tornerosebyen, hvilket nok skyldes, at den har bevaret sin charme og sit udseende fra Middelalderen, som om den faldt i søvn for mange år siden og nu venter på at blive vakt til live igen. Der er dog masser af liv i Brugge, og den kendes nok bedst for de brostensbelagte stræder med de flotte middelalderhuse med trappegavle samt de søvnige kanaler med stille vand. På byens markedsplads falbyder de handlende deres forskellige varer, og på de to store torve, Markt og Burg, ses bl.a. det imponerende rådhus med dets ornamenterede facade og det flotte klokketårn, hvorfra I – efter at have besteget 366 trappetrin – har en formidabel udsigt over byen. Den bedste måde at beundre alle de arkitektoniske finesser på er nok at sætte sig på en af de mange hyggelige caféer på hovedtorvet, Markt, og bare nyde den historiske pragt omkring en.
Herefter bydes I velkommen til Norge i Kristiansand - hovedbyen i den norske region, Sørlandet, der også kaldes "Den smilende hovedstad". Kristiansand blev grundlagt i 1641 af Kong Christian IV - deraf navnet. I dag er byen berømt for sin katedral og den zoologiske have. Gå en tur gennem de hyggelige handelsgader, hvor I også oplever imponerende gadekunst, og besøg det lokale fiskemarked og Posebyen, som er den længste sammenhængende række af lave træhuse i Nordeuropa. I kan også tage en tur tilbage i tiden med veterantoget på Setesdal-jernbanen eller besøge kanonmuseet på Møvik Fort.
Og så får I også lov til at lege turist i eget land, når Costa Diadema anløber smilets by, Aarhus. Selvom I har været her før, så er det altid hyggeligt at vende tilbage til den charmerende jyske hovedstad. Her i maj kan der også sagtens være solskin og glade dage omkring åen, og ellers har Aarhus flere kendte og interessante museer at besøge.
Rejsens sidste stop bliver i tyske Kiel. Her er skibsbygning en stor industri, og dele af den tyske flåde holder til i Kiel. Havnen ligger midt i byen, så det er nemt at opleve Kiel til fods. Store dele af byen blev kraftigt bombarderet under Anden Verdenskrig, hvilket har resulteret i, at de fleste bygningsværker er opført i moderne arkitektur. Se en ubåd fra krigens tid, besøg de botaniske haver eller tag på en udflugt til en af de omkringliggende byer som f.eks. Lübeck eller Hamborg.
Og så er I nået til vejs ende. Costa Diadema lægger til i København om formiddagen den 11. maj, og efter at have nydt det sidste morgenmåltid ombord er det blevet tid til atter at få fast grund under fødderne.
Skibet
I skal sejle med Costa Diadema, der er et af rederiets større skibe med plads til op til 4.500 passagerer. Livet ombord er et kapitel for sig, og her bydes på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes lækkert uden- og indendørs poolområde, flere jacuzzis udendørs og indendørs og kæmpe teater med shows. For de aktive er der joggingbane og et utroligt flot fitnesscenter. Derudover findes der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger.
Om aftenen tilbydes underholdning for enhver smag: Konkurrencer med animationsteamet, forestillinger i skibets imponerende teater, et moderne diskotek for de unge og musik af forskellig art i flere af de 13 barer/lounges for de voksne. Man kan mod tillæg tage en tur i 4D biografen, forsøge sig i Formel 1-simulatoren eller prøve lykken i det store kasino.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.
Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.
Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på denne rejse. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online til en højere pris. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.
MY DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 3.900 kr. (260 kr. pr. dag)
MY DRINKS PLUS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne. Minibaren i kahytten er også inkluderet.
Pris: 5.175 kr. (345 kr. pr. dag)
MY SOFT DRINKS-PAKKEN dækker et ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn og ekstra opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er et begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Pris:
Enekahyt
Der er et begrænset antal pladser, så der skal inden køb forespørges hos Øster Lindet. Eneværelsestillægget betales direkte til Øster Lindet.
Udflugter
Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. Pt. har rederiet endnu ikke offentliggjort udflugtsprogrammet for turen.
Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt fra Savona til København med Costa Diadema tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Du køber dit værdibevis i dag og får det efterfølgende tilsendt pr. e-mail.
Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du din rejse inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Husk at oplyse, hvor du har købt tilbuddet og den unikke kode fra værdibeviset samt:
Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen. Rejsen annulleres dog ved for få tilmeldte.
Betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betales kun et depositum på 4.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at der tegnes en afbestillingsforsikring v. sygdom.
Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
Én unik kode gælder for 1 person.
Rejsen inkluderer:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Ikke inkluderet i rejsen:
Hvad ikke er nævnt direkte under "Rejser inkluderer", herunder:
Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.
Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Købet kan ikke fortrydes.
Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.