Lad kærligheden gå gennem maven og fyld den med ad libitum
pizza, pasta, salater, pommes m.m. i caféen på gågaden.
Har du plads i hjertet til en nyhed fra Café Love? Den hyggelige café i Å-Centret i Søndergade er tilbage med deres store pizza- og pastabuffet, hvor du kan fylde maven med en masse lækkerier.
I deres store pizza- & pastabuffet finder du 6 slags pizza, 3 slags pastaretter, friske salater, sprøde pommes frites, hot wings og nuggets. Der er virkelig noget for enhver, så det er bare med at slå til og hive hele familien med på Café Love - hvor det er kærlighed ved første bid.
Godt nok gør kærlighed blind, men indretningen hos Café Love vil nok få dig til at spærre øjnene op. Her er loftet nemlig prydet med tusindvis af kunstige blomster og planter i lyserøde og grønne farver. Et rigtigt skuestykke og blot én af de ting, som gør Café Love helt unik.
Om Café Love
Café Love er stedet hvor mennesker mødes, smil deles og mad nydes. Tag plads ved marmorbordet under de mange lyserøde blomster og tag stemningen ind. Det er ikke svært at se, at kærligheden til mad er stor hos Café Love. Menukortet bugner nemlig af alt det, der forsøder tilværelsen og sætter mere smag på dagligdagen med alt lige fra morgenmad, sandwiches, salater, smørrebrød, burger, pizza og så er vi ikke engang nået til aftenkortet endnu.
Der er noget for enhver smag, og det er da også ejerens mening, at alle skal kunne føle sig hjerteligt velkomne hos Café Love i Vejle.