Del en nøje sammensat tapasanretning fuld af lækkerier for 2 personer hos Café Noah på Islands Brygge.
Er det tid til tapas og tosomhed? Hos Café Noah venter en indbydende tapasanretning fuld af favoritter med nok mad til 2 personer.
Nyd at gå på opdagelse i alt fra store, saftige oliven og saltede, røgede mandler til cremet Vesterhavsost og chorizo af kalkun. Dertil får I smagfuld rødbedehummus, falafel, hjemmelavet hønsesalat, klassisk rejecocktail og røget laks. Selvfølgelig serveret med friskbagt surdejsbrød.
Med vandet og byens rolige puls som bagtæppe er rammerne sat for en uformel men smagfuld oplevelse, hvor I kan nyde hinandens selskab og lade tiden gå lidt langsommere.