• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Sønderalle 1, 6630 RøddingVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt fra Italien til Caribien

Tag med på en eminent krydstogtsrejse fra Italien til Caribien, og få kulturelle indspark, sol og varme i efteråret. På det transatlantiske krydstogt er der god tid til afslapning og selvforkælelse med helpension og masser af faciliteter ombord.

Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende: 

  • Hvor du har købt tilbuddet, ordre ID og den unikke kode fra værdibeviset
  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Adresse og telefonnummer

 

Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:

  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

KahytkategoriMere info
= tilgængelige
= få tilbage
= udsolgt

På denne unikke krydstogtrejse starter eventyret med en flyvning til Milano, hvorfra I køres til Savona og går ombord på det skønne krydstogtskib Costa Fortuna. Hun bliver jeres hjem på hele rejsen tværs over Atlanten og rundt i Caribien, indtil I går fra borde på Guadeloupe den 13. december og flyver hjem til Danmark. 

 

Særligt for dette krydstogt:

 

  • Lækkert transatlantisk krydstogt med god tid til afslapning og selvforkælelse
  • Oplev hele syv caribiske paradisøer, og lad jer fortrylle af de paradisiske strande, det azurblå hav og den caribiske kultur 
  • Bo på et fantastisk krydstogtskib med et væld af faciliteter, restauranter og underholdning ombord

Rejsen inkluderer:

 

  • Fly København – Milano og Guadeloupe - København
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn - skib
  • 22 overnatninger ombord på Costa Fortuna i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Afrejse den 21. november 2024:

  • Indvendig kahyt, Kategori 1: SPOTpris 17.990 kr. 
  • Indvendig kahyt, Kategori 2: SPOTpris 18.490 kr. 
  • Udvendig kahyt, Kategori 1 med begrænset udsigt: SPOTpris 21.990 kr.
  • Balkonkahyt, Kategori 2: SPOTpris 24.990 kr.

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

 

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Transfer fra skibet til lufthavnen på hjemrejsedagen
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Kahytstyper Kategori 1 og 2

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:

 

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig ca. 18.30 eller sen ca. 21.15, og ønske om at sidde ved lille eller større bord.

 

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.


Rejseplan

 

Untitled-1.jpg

 

21. november: Fly til Milano og transfer til skibet for checkin. 16:30 afgang Savona
22. november: 08:00 – 14:00 Marseille, Frankrig
23. november: På havet
24. november: 08:00 – 16:00 Malaga, Spanien
25. november: På havet
26. november: 09:00 – 17:00 Funchal, Madeira
27. november: 10:00 – 19:00 Santa Cruz, Tenerife
28. november - 3. december: På havet
4. december: 08:00 – 16:00 Phillipsburg, St. Maarten
5. december: 08:00 – 21:00 Fort de France, Martinique
6. december: 08:00 – 23:00 Pointe-à-Pitre, Guadeloupe
7. december: På havet
8. december: 08:00 – 18:00 Scarborough, Trinidad & Tobago
9. december: 08:00 – 18:00 St. George’s, Grenada
10. december: 08:00 – 18:00 Kingstown, St. Vincent & Grenadinerne
11. december: 08:00 – 18:00 Bridgetown, Barbados
12. december: 08:00 – 20:00 Fort de France, Martinique
13. december: 08:00 ankomst Guadeloupe. Hjemrejse
14. december: Hjemkomst til Danmark.

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

 

Transport

Rejsen er inklusive flytransport fra København.

 

Udrejse:

  • Afgang København kl. 08.25
    Ankomst Milano kl. 10.30

 

Hjemrejse:

  • Afgang Guadeloupe kl. 21.00
    Ankomst Paris kl. 10.15 (+1)
  • Afgang Paris kl. 12.20
    Ankomst København kl. 14.15

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Transfer fra lufthavnen til skibet i Milano er inkluderet. 

 

På hjemrejsedagen er transfer ikke inkluderet. Afstanden er blot ca. 10 km, så vi anbefaler, at I tager en taxi.


Rejsebeskrivelse

På denne unikke rejse starter jeres eventyr med en flyvning til Milano, hvorfra I køres til Savona og går ombord på det skønne krydstogtskib Costa Fortuna.

 

Allerede næste dags morgen er I fremme i Marseille, der er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.

 

Det næste (og sidste) anløb i Middelhavet bliver i Malaga på den spanske solkyst. Her i Pablo Picassos fødeby er der altid en dejlig afslappet atmosfære, og I kan nyde dagen i byen, hvor I kan møde vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen, og opleve de mange interessante historiske mindesmærker som f.eks. den imponerende katedral og det gamle borgkompleks over byen. Det er også muligt at tage rundt i dejlige Andalusien og f.eks. besøge den hyggelige hvide bjergby, Mijas.

 

Nu passeres Gibraltarstrædet, og turen tværs over Atlanterhavet påbegyndes. Den byder på anløb på to forskellige øer i form af portugisiske Madeira og spanske Tenerife.

 

Den portugisiske ø, Madeira, er kendt for sin frodige natur og mange billedskønne landsbyer, hvoraf mange tilbyder de smukkeste panoramaudsigter. En idyllisk ø med smukke strande, fantastiske landskaber formet i lava og frodige, grønne skove. Besøg de små, fredfyldte landsbyer gemt væk mellem de næsten vinkelrette bjerge og tag turen tilbage ned til Funchal på gammeldags eller moderne maner: Med en ”kurvslæde” eller kabelbanen. En klassisk Madeira-oplevelse er en vandretur langs øens levadaer, der er menneskeskabte kanaler, som året rundt opsamler regnvand og fører det til alle fire hjørner af øen. Oplev også den smukke botaniske have, smag på den lokale Madeira vin og besøg CR7 Museum, der hylder fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

 

Tenerife står næst for skud. Hovedstaden Santa Cruz, hvor Costa Fortuna lægger til, kan prale af kulørte markeder, blomstrende haver, spændende kunstgallerier og museer samt livlige, udendørs caféer. Men øens vartegn er dog den stadig aktive vulkan Teide beliggende i et barsk og goldt men smukt landskab, hvor der ligger sne året rundt. Langs kysterne er naturen mere frodig, især på øens nordside, hvor hyggelige og farverige Puerto de la Cruz er rig på historisk arkitektur med gamle huse med træbalkoner. Her ligger også Loro Parque, hvor papegøjer cykler og pingviner hopper og danser. Og så findes der faktisk også pyramider bygget af lavasten på øen!

 

I får nu nogle dage til søs, hvor alle indtrykkene fra den første del af rejsen kan falde på plads, inden Caribien nås. Der er god tid til at nyde skibet og de mange faciliteter og aktiviteter ombord eller bare slappe af med en god bog eller et dyp i poolen.

 

Om morgenen den 4. december lægger Costa Fortuna til på den første af i alt syv caribiske paradisøer, der alle har et charmerende folkeliv og en afslappet atmosfære. I vil kunne besøge de mange hyggelige fortovscaféer på de idylliske øer, dykke i det krystalklare vand, svømme med rokker og skildpadder, slappe af med caribiske rytmer og meget mere.

 

Den første ø er St. Maarten, der er indehaver af en noget speciel verdensrekord. Øen er nemlig det mindste stykke land i verden, der deles af to nationer. Således styrer Holland og Frankrig hver deres del, og det giver en harmonisk, etnisk smeltedigel med en særlig livsglæde, der stråler om kap med den smukke natur. Skibet lægger til i Phillipsburg på den hollandske del, der er fyldt med små, skønne laguner med hvidt, blødt puddersand. Smut også en tur over på den franske del til hovedstaden Marigot, der har bibeholdt atmosfæren fra det 17. århundrede i det historiske centrum, der er fyldt med træhuse og hyggelige butikker.

 

Martinique, som er næste ø, I besøger, er udpræget fransk, hvilket særligt mærkes i Fort de France, der ligger i en køn bugt og har mange haver og parker. Også denne ø er fyldt med skønne strande, hvor I kan slappe af i skyggen af kokospalmer, men hvis der skal ske lidt mere, er der ikke langt til Balata, hvor I finder en botanisk have midt i regnskoven. Her findes over 3.000 plantearter, som kan beskues fra havens stier og hængebroer. I Balata ligger også en miniudgave af Sacre Coeur i Paris. På Martinique kan I også besøge både en bananplantage og Depaz romdestilleriet, der har produceret nationaldrikken siden 1651.

 

På Guadeloupe anløbes øens hovedby Pointe a Pitre. Her bliver I mødt af farvestrålende markeder, moderne butikker, restauranter og caféer – næsten som i Paris – og her fornemmer man tydeligt den franske kultur. Oplev en spændende blanding af nyt og gammelt med de livlige markeder på havnen, flere fine museer, kanariegule og himmelblå kirker og en hyggelig central plads, Place de la Victoire, hvor I kan nyde jeres kaffe under palmer og mangotræer. Her er masser af indbydende strande og en nationalpark, der er en sprudlende oase af tæt smaragdgrøn jungle og sølvglinsende vandfald, så I har mulighed for både ren afslapning og en mere krævende vandretur.

 

Trinidad & Tobago er den sydligste af de caribiske østater, så når I kommer til Tobago, der er den mindre af landets to hovedøer, befinder I jer lige nord for det sydamerikanske kontinent. I er kommet til calypsomusikkens hjemstavn, så her spilles ofte på olietønder, og øerne er den største olieeksportør på den vestlige halvkugle. I lægger til i Tobagos største by, Scarborough, og ved indsejlingen ser i det imponerende fort, King George, der spillede en stor rolle i øens turbulente kolonihistorie. I dag er det et noget mere fredfyldt sted, hvor I bl.a. kan se det gamle fængsel, mens barakkerne i dag rummer et arkæologisk museum. Tobago er også kendt for sit gode dykkermiljø, der byder på flotte koralrev og sunkne skibe, mens den lokale botaniske have indeholder kravlende orkideer og farverige flammetræer. Det lokale køkken byder på rom-grillet svinekød, karry-krabbe med dumplings og en masse Tobago-honning.

 

”Krydderiernes ø”, Grenada, hvor der dyrkes eksotiske krydderier som kanel, ingefær, nelliker og muskat besøges også. De frodige, grønne bakker indbyder til vandreture, hvor I kommer forbi et utal af vandfald, der løber ned i små søer – perfekt til en nedkøling i varmen. Sin beskedne størrelse til trods har Grenada hele tre historiske forter og masser af strande, hvoraf Grand Anse Beach ofte optræder på lister over verdens ti bedste strande.

 

På turens næste stop kan I nærmest træde i Jack Sparrows fodspor. Det er nemlig her på St. Vincent og Grenadinerne, at størstedelen af Pirates of the Caribbean trilogien er optaget, og hvor Flagermusgrotten, som kun kan nås fra havet, ligger. Hovedstaden Kingstown ligger på St. Vincents sydvestlige kyst, tæt på kajen, og selvom den er lille, er det en travl by. Nyd en slentretur i byens brostensbelagte gader og se de flotte kirker og historiske stenbygninger. Der er altid blevet dyrket sukkerrør i stor stil på øerne, og derfor også produceret en hel del rom. Hør historien bag Black Point – en hemmelig tunnel, der blev udgravet, mens slavehandelen var på sit højeste, og brugt til nemt at transportere melasse til romdestillerierne.  

 

Krydstogtet fortsætter til den tidligere engelske koloni, Barbados med de smukke hvide sandstrande og det turkisblå vand. Tag f.eks. til Krystalbugten med de flotte vandfald og grotter, på jeeptur og mød grønne aber eller en gåtur igennem hovedstaden, Bridgetown, hvis historiske del er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Der er også gode muligheder for snorkling på Barbados, hvor I kan komme til at svømme mellem skildpadder eller dykke ned i havet i en ubåd.

 

Om morgenen den 13. december lægger Costa Fortuna atter til på Guadeloupe, og det er blevet tid til at tage afsked med jeres caribiske paradis. Men minderne om det krystalklare vand, de kridhvide sandstrande med svajende palmer, de brusende vandfald og den frodige jungle vil dog vare længe…


Skibet 

Costa Fortuna er et elegant krydstogtsskib, der har bevaret de gamle dyder fra fortidens transatlantiske krydstogtsskibe - vel at mærke datidens førsteklasses oplevelse. Skibet er oprindeligt fra 2003 og har plads til ca. 3000 passagerer fordelt på 1354 kahytter. Costa Fortuna er inspireret af de gamle klassiske skibe, og interiør og udsmykning tager udgangspunkt i det antikke Grækenland. Ombord vil I opleve en dejlig atmosfære. 

 

Costa Fortuna byder på masser af underholdning, herunder forestillinger i det flotte teater, aktivitetsprogram, kasino, pools, jacuzzi, fitness, spa og wellness, soldæk og restauranter og lounger. Ombord findes også specialrestauranter, som kan benyttes mod betaling. Costa Cruises har gjort meget ud af deres madkoncepter og benyttet stjernekokke til sammensætning af menuer i både de normale a la carte-restauranter og i specialrestauranterne.

 

I kan med Costa Fortuna se frem til et krydstogt i ægte klassisk stil.

 

Helpension

Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit inden for restaurantens åbningstid.

 

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst inden for åbningstiden.

 

Drikkepakker

Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15 % i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

 

MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 5.720 kr. (260 kr. pr. dag)

 

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes 0,5 liters flasker med mineralvand i en af barerne.
Pris: 7.590 kr. (345 kr. pr. dag)

 

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 2.530 kr. (115 kr. pr. dag)
Voksne: 3.850 kr. (175 kr. pr. dag)

 

Børn og ekstra opredninger

Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Pris:

Børn u/18 år: 11.990 kr.
Voksne: 13.990 kr.

 

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

 

Se eksempel på det nuværende udflugtsprogram her.


Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt fra Savona til Guadeloupe med Costa Fortuna tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 2 hverdage hos Øster Lindet på tlf.: 70 10 63 43 eller mail info@osterlindet.dk. Du skal da oplyse følgende: 

  • Hvor du har købt tilbuddet, ordre ID og den unikke kode fra værdibeviset
  • Fulde navn som i pas
  • Fødselsdato
  • Adresse og telefonnummer

 

Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen af værdibeviset:

  • Pasnummer
  • Udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
  • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
  • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du kun et depositum på 10.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.

 

Ring gerne til Øster Lindet vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.

Én unik kode gælder for 1 person.

 

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Milano og Guadeloupe - København
  • 23 kg bagage og 8 kg håndbagage
  • Transfer lufthavn - skib
  • 22 overnatninger ombord på Costa Fortuna i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant indenfor åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

 

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Ikke inkluderet i rejsens pris

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Transfer fra skibet til lufthavnen på hjemrejsedagen
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt
  • Personlige forsikringer

 

Vigtig information

Kategori 1-kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.

 

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.

 

Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.

 

Måtte der på rejsen forekomme fejl eller mangler, er det vigtigt, at der straks rettes henvendelse til skibets servicedesk, hotellets reception eller Øster Lindet i Danmark for afhjælpning. Vær opmærksom på, at der ikke kan kræves kompensation for fejl eller mangler, der ikke er søgt afhjulpet via en af disse kanaler.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.

 

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.

 

BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.

 

Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

 

Købet kan ikke fortrydes.

 

Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.

 

 

 

Find på kortet
2solgte