
Udløber om 0 dage og 00:00:00
Vi rejser i dag fra Danmark og ankommer i enten Zadar eller Split Lufthavn, hvorefter der er transfer til skibet, som venter os i havnen i Split. Skibets personale står klar og hjælper med bagagen, hvorefter vi nyder en velkomstmiddag ombord på skibet, så vi kan lære hinanden lidt at kende.
Efter velkomstmiddagen kan vi se frem til en skøn sommeraften i fantastiske Split. Vi spadserer en tur rundt i Diocletians Palads, som udgør størstedelen af Splits gamle bydel. Paladset er et af verdens bedst bevarede eksempler på romersk arkitektur med prægtige søjler, smukke buer og fantastisk marmorkunst. Der vil også være mulighed for en tur langs Splits pulserende havnefront, hvor cafeer og restauranter ligge side om side.
I dag stævner vi for første gang ud i den kroatiske skærgård, når vi fra morgenstunden sætter krusen mod øen Brač. Øen kan bl.a. bryste sig af at have en af Kroatiens smukkeste og mest særprægede strande, som vi også skal opleve. Vi starter med at gå i land i byen Bol, som ligger på sydkysten.
Byen er ikke stor, men hvad den ikke har i størrelse, har den i charme og fantastisk atmosfære. Vi går en tur i byen, inden vi følger kysten til Zlatni Rat-stranden, som også omtales som ”Det Gyldne Horn”. Udover at være en smuk strand, så er det specielle, at småstenene, der udgør stranden, bevæger sig på grund af havstrømmene. Det betyder, at hele stranden jævnligt skifter form og den vinkel, den bøjer i. Nogle gange bøjer hornet til højre, nogle gange til venstre og nogle gange lige ud – alt sammen på grund af havets strømme. Her vil der være tid til at bade, inden vi fortsætter sejladsen mod Hvar.
Hvar er ved flere lejligheder blevet kåret til en af verdens ti smukkeste øer, og det oplever vi ved selvsyn. Smukke olivenlunde, lilla lavendelmarker, vinranker og vingårde ligger spredt ud over øen, og man forstår hurtigt, hvorfor Hvar har fået tilnavnet ”Adriaterhavets Madeira”. Vi tilbringer resten af dagen og aftenen i Hvar by, hvor vi udforsker den hyggelige, gamle bydel med det centrale torv Pjaca. De, som har lyst, kan vandre en tur op til Spanjola-fortet, hvor udsigten over skærgården ganske enkelt er enestående.
Vi begynder dagen i dag med endnu en skøn sejltur, når vi sejler fra Hvar til den grønne ø, Korčula. Vi går i land i hovedbyen, som også hedder Korčula. På vej ind til den gamle bydel, bliver vi mødt af en imponerende bymur med smukke, gamle vagttårne.
Vi spadserer en tur rundt i de krogede gader og bliver undervejs præsenteret for øens stolte søn og søfarer, Marco Polo, som efter sigende blev født her (om end italienerne er af en anden opfattelse). Korčula huser også nogle af Kroatiens bedste vinproducenter, og flere steder i byen kan man nyde et glas af en velsmagende hvidvin fremstillet på posip- og grk-druen.
Vi nyder sommeraftenen i den smukke by, hvor der hver mandag og torsdag aften i højsæsonen også vil være mulighed for at opleve en traditionel sværddans kaldet ”moreska”. Dansen er en slags koreograferet kampsport, som udføres i traditionelle folkedragter.
I dag sætter vi kursen mod øen Mljet, som er den sydligste af de dalmatiske øer. Undervejs er der badestop omkring Pelješac-halvøen, hvor vi kan boltre os i det klare Adriaterhav. Sejladsen går forbi en perlerække af smukke øer, som vi kan nyde fra skibets soldæk. Over middag når vi frem til Mljet, som også kaldes ”Den Grønne Ø”, fordi størstedelen af øen er dækket af skov og beplantning. I nationalparken besøger vi to saltvandssøer, som ligger smukt omringet af fyrreskov, og her oplever vi også en række smukke panoramaer over bugterne og bjergene.
Vi tilbringer aftenen og natten i enten Polača eller Pomena. Vi spiser fælles middag ombord på skibet om aftenen, når der serveres ”Captain's dinner”, som er en lækker middag tilsat hygge og god stemning med kaptajnen som vært.
Vores krydstogt gennem det kroatiske ørige fortsætter mod Makarska-rivieraen og hovedbyen Makarska, hvor vi ankommer om eftermiddagen. Byen har siden romertiden været et særdeles eftertragtet rejsemål for det finere borgerskab, og det forstår man egentligt godt, for her er alt inden for kort afstand. Langs byens rullestensstrand slænger solhungrende turister sig, og på den flotte promenade ligger lækre restauranter med alt fra frisk fisk til middelhavsspecialiteter side om side. I den gamle bydel finder vi en række flotte stenhuse og den lille, fine kirke St. Marks Kirke, som ligger smukt placeret med grønne bjerge i baggrunden. Vi udforsker byen og nyder endnu en skøn sommeraften i vidunderlige omgivelser.
Rejsens sidste strækning er også en af de smukkeste på hele turen. Vi sejler langs Makarska-rivieraen og krydser også Brac-kanalen, hvor vi igen kan nyde udsigten til den flotte ø. Vi når frem til Split, hvor vi tilbringer resten af dagen og aftenen. Det kan anbefales at spise middag på en af restauranterne i Diocletians Palads og indfange den sidste bid af den kroatiske skærgårdsstemning.
I dag når vores rejse sin ende, og vi tager afsked med skibets fantastiske personale. I flyver hjem på forskellige tidspunkter alt efter om I flyver til Billund eller København. Dem der flyver sidst på dagen, bliver kørt fra skibet og ind til byen, hvor I kan opleve byen på egen hånd, shoppe lidt eller måske spise en god frokost.
I vil blive hentet af en bus igen og kørt til lufthavnen, så I kan nå jeres fly hjem til Danmark. De præcise tidspunkter for afgang mod by og lufthavn vil blive oplyst af jeres rejseleder dagen inden.
Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram.

MS Seagull er et flot, lille krydstogtskib fra 1983 (ombygget i 2014), som består af to dæk (nedre og hoveddæk) samt et soldæk, der er ca. 2 x 70 m2 med mange liggestole, hvor der også er et skyggeområde. Her finder du også restauranten, baren og loungen, hvor du kan nyde et godt glas, mens landskaberne glider roligt forbi.
Forplejningen ombord på skibet består af morgenbuffet, 3-retters frokost, velkomstmiddag og Captain’s dinner.
Alle kahytter er udvendige kahytter udstyret med bad, toilet, hårtørrer, aircondition og gratis wi-fi. I kommer til at bo i en kahyt på nedre dæk - der er fire kahytter på skibets nederste dæk. Alle har et mindre koøje.
Alle tider er lokale tider. Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.
Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben.
Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.