• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (16)
1/16 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

KrydstogtVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt i Middelhavet

ALL INCLUSIVE: 8-dages krydstogt i Middelhavet, hvor I bl.a. kan opleve Mallorca, Cannes og Toscana. Rejs fra CPH i maj-juni.

Forkæl jer selv med et dejligt All Inclusive-krydstogt i Middelhavet i maj eller juni 2025. Få stillet shoppinglysten i glamourøse Cannes, oplev det naturskønne Toscana, gå på udforskning i alle Roms antikke herligheder og hyggelige Palma og meget andet ved de forskellige anløb, og nyd lækker mad og kulørte cocktails ombord på skibet.

 

Særligt for denne rejse:

  • Sejl med MSC Seaview, der har masser af lækre udendørsarealer, hvorfra I kan nyde den fantastiske udsigt, et lækkert måltid og en forfriskende drink
  • Besøg glamourøse Cannes og det naturskønne Toscana
  • All Inclusive på skibet

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Barcelona t/r
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • 7 overnatninger ombord på MSC Seaview i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inde nfor åbningstiderne
  • All Inclusive Easy drikkepakke
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og til jacuzzi
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

AfrejsedatoKahytkategoriSPOTprisMere info
10. maj 2025Indvendig Kahyt Bella, IB, uspecificeret
8.990 kr.
Mere info
10. maj 2025Udvendig kahyt Bella, OB, uspecificeret
10.490 kr.
Mere info
10. maj 2025Balkonkahyt Fantastica, BR1, ca. 17 m2, dæk 9-10
11.990 kr.
Mere info
10. maj 2025Balkonkahyt Fantastica, BR2, ca. 17 m2, dæk 11-12
12.490 kr.
Mere info
31. maj 2025Indvendig Kahyt Fantastica, IR1, ca. 14 m2, dæk 5-10: 9.290 kr.
9.290 kr.
Mere info
31. maj 2025Udvendig Kahyt Fantastica, OR1, ca. 17 m2, dæk 5
10.790 kr.
Mere info
31. maj 2025Balkonkahyt Fantastica, BR1, ca. 17 m2, dæk 9-10
11.990 kr.
Mere info
31. maj 2025Balkonkahyt Fantastica, BR2, ca. 17 m2, dæk 11-12
12.490 kr.
Mere info
7. juni 2025Indvendig kahyt Fantastica, IR1, ca. 14 m2, dæk 5-10
9.490 kr.
Mere info
7. juni 2025Udvendig Kahyt Fantastica, OR1, ca. 17 m2, dæk 5
10.990 kr.
Mere info
7. juni 2025Balkonkahyt Fantastica, BR1, ca. 17 m2, dæk 9-10
12.190 kr.
Mere info
7. juni 2025Balkonkahyt Fantastica, BR2, ca. 17 m2, dæk 11-12
12.690 kr.
Mere info
= tilgængelige
= få tilbage
= udsolgt

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

 

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos SPOT betaler du kun et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i prisen

Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:

  • Obligatorisk service charge 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra til Øster Lindet
  • Transfers i Barcelona
  • Udflugter
  • Personlige forsikringer

 

Kahytstyper Bella og Fantastica

I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:

  • De bedst beliggende kahytter på skibet
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
  • Fri servering af morgenmad i kahytten
  • Ønske om tidlig (ca. 18:30) eller sen (ca. 21:15) spisetid kan fremsættes ved bestilling 

Rejseplan

534354.jpg

 

Dag 1: Fly til Barcelona og check-in på skibet. 17:00 afgang Barcelona
Dag 2: 08:30 – 17:30 Cannes, Frankrig
Dag 3: 07:00 – 18:00 Genova, Italien
Dag 4: 07:00 – 18:00 La Spezia, Italien
Dag 5: 07:00 – 19:00 Civitavecchia/Rom, Italien
Dag 6: På havet
Dag 7: 09:00 – 23:00 Palma de Mallorca, Spanien
Dag 8: 08:00 ankomst Barcelona. Hjemrejse

 

Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

 

Transport

Rejsen er inklusive flytransport fra København.

 

Flytider:

  • Afgang København kl. 08.55
    Ankomst Barcelona kl. 11.55
  • Afgang Barcelona kl. 16.15
    Ankomst København kl. 19.10

 

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

 

Transfer fra lufthavnen til skibet i Barcelona er ikke inkluderet. Vi anbefaler, at I tager en taxi, som koster ca. 39€. 


Rejsebeskrivelse

Skibet forlader Barcelona kort inden den første af mange lækre middage ombord og sejler mod Frankrig. Den efterfølgende morgen ankommer I til det franske ferieparadis Cannes. Byen er nok mest kendt for sin filmfestival, der er én af de vigtigste i verden, men Cannes er også glamourøs selv uden alle filmstjernerne i gadebilledet. Spadser en tur på den berømte La Croisette, der er en af de mest fashionable gader ved den franske riviera. Her finder I de smukke, historiske hoteller, skøn Art Nouveau arkitektur, mærkevarebutikker, gourmetrestauranter og en lang række af eksotiske palmer. Den gamle bydel kaldes Le Suquet og er bestemt også et besøg værd. Her er ingen trafik, så I kan i ro og mag vandre rundt og indsnuse stemningen og lade jer charmere af de gamle bygninger med hyggelige baggårde og smalle trapper. Er I til glitter og glamour, er der heller ikke langt herfra til fyrstendømmet Monaco, hvor den ene luksusbil efter den anden holder parkeret foran det store kasino, mens de store yachts slås om opmærksomheden i havnen.

 

Turen går videre til Italien, hvor MSC Seaview lægger til i Christopher Columbus’ fødeby, Genova, der er en klassisk italiensk by beliggende midt i bølgende bakker med pastelfarvede huse med terrakotta-tag, fantastiske kirker, hængende haver, barokke paladser og smuldrende romerske ruiner. Byens historiske centrum er Europas største, og de smalle, snoede gader er spækket med vidunderlig arkitektur og kunstneriske skatte. Charmerende butikker tilbyder spændende shoppingmuligheder, mens caféer og restauranter lokker med lokale, smagfulde retter. Ved foden af byens centrum ligger den historiske havn, der efter nytænkende renoveringer fremstår som et trendy mødested med en travl marina og barer ved vandet samt et maritimt museum og et fascinerende akvarium, der er det største i Europa. Adelens gamle paladser, hvis antal og pragt ikke findes andre steder i Italien, er blandt Genovas vigtigste turistattraktioner, ligesom den sort-hvide katedral, den skulpturfyldte Staglieno-kirkegård og tårnene ved Porta Soprana er værd at kigge nærmere på.

 

Herfra følges den italienske vestkyst, og næste stop er i La Spezia, der er den andenstørste by i Ligurien med ca. 95.000 indbyggere. Den er en kombination af en arbejder- og havneby og har Italiens største flådebase og et dertilhørende flådemuseum, der udstiller kanoner, torpedoer, dykkerdragter, modelskibe m.m. Den gamle atmosfærefyldte bydel med de snørklede gader og hyggelige fortovscaféer inviterer til en lille spadseretur, ligesom I også kan nyde stemningen og udsigten fra den charmerende promenade langs havet. Her finder I også de offentlige haver med skønne blomster og træer. Pudsigt nok er byens kirker ikke så imponerende på traditionel vis, og var det ikke for korset på den særprægede Cristo Re-katedrals facade, ville man nærmere tro, at man var på vej ind i en koncertsal eller - på afstand - et stadion. San Giorgio-borgen kan dateres til det 14. århundrede og er i et klassisk firkantet design med fire vagttårne. Borgen huser i dag et arkæologisk museum med lokale fund fra Bronzealderen og Romertiden og byder desuden på en flot udsigt over byen og bugten. Ved dette anløb vælger mange dog at bruge dagen på en udflugt ud i det skønne, fotogene Toscana, hvis landskaber er fyldt med vinmarker og sølvgrønne olivenlunde. Her ligger masser af charmerende middelalderbyer som Lucca med de 12 meter høje bymure og Sarzana med de imponerende fæstningsværker. De to helt store trækplastre er dog Pisas skæve tårn samt billedskønne Cinque Terre.

 

Det går længere sydpå til de gamle romeres strandparadis, Civitavecchia udenfor Rom. I sig selv er Civitavecchia en ganske hyggelig by at tilbringe en dag i. Fort Michelangelo er byens symbol og bestemt et besøg værd sammen med de interessante romerske ruiner af Tauriner-badene. Eller bare fortab jer selv i den atmosfærefyldte gamle bydel med godt tiltrådte brosten, grønne vejrbidte skodder og fyldte tørresnore. Ønsker I den helt store sightseeing-dag, skal I begive jer til Rom, der ligger ca. 70 km fra Civitavecchia. Rom er fyldt med ikoner fra Antikken og den kristne tro – seværdigheder der er så ”store”, at de er obligatoriske for enhver med bare en lillebitte globetrotter i maven. Rend op og ned ad Den Spanske Trappe og kast en mønt i Trevi-fontænen, så I – i hvert fald ifølge sagnet – er sikker på at vende tilbage til Den Evige Stad. Besøg det bedst bevarede monument fra Romertiden, Pantheon, som vil betage jer med sin enorme kuppel, der lader til at svæve hen over bygningen uden synlige støttepiller, og nyd en italiensk gelato, mens I kigger på menneskemylderet og de fabelagtige springvand på Piazza Navona, hvis ovale form skyldes, at pladsen engang var et stadion. Og sådan kunne vi blive ved og ved…

 

Efter en afslappende dag på havet, hvor I kan benytte nogle af de mange faciliteter ombord, ankommer I til den populære ferieø, Mallorca, hvor der lægges til i gåafstand til hovedbyen, Palma. Her tårner den imponerende La Seu-katedral sig op og byder jer velkommen. Bag denne begynder den gamle bydel – Palmas hjerte – hvor I finder museer, paladser og smukke patioer i de snævre, atmosfærefyldte gader, der også gemmer på små markeder, sjove og finurlige butikker samt fristende tapasbarer. Langs havnefronten, hvor fiskere stadig reparerer deres net i hånden, mens de solbeskinnede både vugger blidt i marinaen, finder I det majestætiske Almudaina-palads, der oprindeligt var et maurisk fort. Løvefontænen fra det 11. århundrede er et af de få arabiske levn i komplekset ud over søjler og buegange, men det er stadig et fascinerende bygningsværk. Også med udsigt over havnen ligger Bellver Castle fra 1300-tallet med det eneste runde tårn i Spanien. Slottet blev bygget som kongelig residens og blev senere konverteret til et militærfængsel, der bl.a. blev brugt under Napoleonskrigene og Den Spanske Borgerkrig. I dag kan I stadig se fangernes ”graffiti” på murene. På begge sider af Palma strækker de lækre sandstrande sig og indbyder til nogle afslappende timer med havudsigt.

 

Og så er I tilbage ved udgangspunktet. Lørdag formiddag forlader I skibet og flyver hjem til Danmark efter en skøn uge i Sydeuropa.

 

Skibet

I skal sejle med MSC Seaview, der blev søsat i 2018 og kan medtage op til 5.300 passagerer. Hun er det andet skib i Sea-serien med stort fokus på det udendørs liv. MSC Seaview har således masser af udendørs arealer, hvor solen og havudsigten kan nydes. The Waterfront Boardwalk går hele vejen rundt om skibet og byder på forskellige barer og restauranter, hvor I kan sidde og spise og drikke med en fabelagtig udsigt. Som noget særligt findes en bro og gange langs skibets yderste kant med glasgulv, der giver en helt speciel udsigt og samhørighed med havet.

 

Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs, og der bydes på daglig animation for både børn og voksne, så mulighederne er mange for at være aktiv eller bare slappe af ved de forskellige poolområder. Der er også en shopping-arkade ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna. 

 

Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. I alt har MSC Seaview 11 restauranter og 20 barer, så der er noget for enhver smag. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag. 

 

Helpension

Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. Du har også adgang til skibets restaurant, hvor du kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har du fast spisetidspunkt og bord.

 

Drikkepakker

Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris. Ønsker I en af de mere omfattende drikkepakker, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis. 

 

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.

 

EASY PAKKEN dækker et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke. 

Pakken er inkluderet i prisen.

 

EASY PLUS PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 8 EUR eller 9 USD. Pakken inkluderer dine favoritcocktails frosne og klassiske, forskellige spiritusmærker, aperitifs og likører. Et stort udvalg af vine indgår pr. glas samt 10% rabat på vinflasker købt ombord. Stort udvalg af fad- og flaskeøl, alkoholfrie cocktails, sodavand, mineralvand og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. 

Opgrader til denne pakke for 770 kr. pr. person.

 

PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker et ubegrænset antal drikkevarer pr. glas op til 13 EUR eller 15 USD. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter. 

Opgrader til denne pakke for 1.820 kr. pr. person.

 

MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice. 

Pakken er inkluderet i prisen for børn.

 

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se det nuværende udflugtsprogram for de forskellige afgange efter bestilling på msccruises.dk.

 

Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

 

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i det vestlige Middelhav med MSC Seaview tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

 

Forsikringer

Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

 

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.


Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

 

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Ved bestilling hos SPOT betaler du kun et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Obligatorisk service charge 12 € pr. person pr. dag afregnes hjemmefra til Øster Lindet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.


Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.


Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.

 

Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.


Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.


Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.


BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.


Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.

 

Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
 
Find dealen på kortet
2solgte
Vælg varianter og hvad du får