Udløber om 0 dage og 00:00:00
Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 1970’erne. Med et stort bagkatalog og rollen som frontperson for diverse bands har hun opnået anerkendelse for sine ærlige og åbne tekster samt sin lyst til at eksperimentere på tværs af musikgenrer.
I november 2022 udgav Linnet det firedobbelte album, bestående af intet mindre end 50 sange: ’Sange Til Livet’. Hun deltog desuden i 2024 sæsonen af Toppen af Poppen på TV2 og udgav efterfølgende albummet ’Rubiner Safirer Krystaller’, med en kombination af sangene derfra og nye fortolkninger af andre kunstnere.
Linnet har markeret sig som en af de mest anerkendte skikkelser i dansk musik med flere prestigefyldte priser og anerkendelser gennem sin karriere, og hendes albums har flere gange opnået guld- og platinstatus, hvilket bekræfter hendes popularitet og varige indflydelse i dansk musik.