Glæd dig til ultimativ velvære med 1 times adgang i Vandtempel og 1 times saunagus hos Ni'mat Spa.
Forkælelsen hos Ni'mat Spa begynder med 1 times adgang til Vandtemplet, der emmer af afslapning. Vandtemplet er en smuk orientalsk oase, hvor luften er let og frisk med snert af olier og blomster. Når du besøger Vandtemplet, vil du kunne benytte aromadampbadet, den hyggelige lille sauna og den varme jacuzzi - 3 hyggelige og stemningsfulde enheder i de smukkeste omgivelser i huset.
Bagefter kan du nyde den helt specielle atmosfære med blidt lys og beroligende aromadufte til saunagus, der foregår i den store, smukke blomstersauna. Ceremonien på 60 minutter indeholder 3 sessioner af gus med forskellige aromadufte, som sammensættes af den dygtige gusmester for en gennemført gus-oplevelse af de helt store.
Få sikret en udsøgt spaoplevelse hos Ni'mat Spa frem til 29. januar. Det er den perfekte mulighed for at finde et åndehul fyldt med varme, velvære og ro, når sommeren er ovre.
Saunagus i Ni'mat Spa
Med den varme saunaovn i midten af rummet har Ni'mats dygtige gusmester mulighed for at bevæge sig svævende rundt, mens håndklæde og/eller vifter sørger for, at varmen og duften smyger sig blødt om din krop, mens du lytter til den atmosfærefyldte musik. Den dygtige gusmester sætter dagens tema for duft, musik og atmosfære i forhold til vejr, vind, sol og måne.
Gus-seancen består af 3 gange varme og 2 is pauser, hvor du kan gå i gårdhaven og blive kølet af i det Gyldne Is-Æg, som er dekoreret med guld og isblomster. Isen fra ismaskinen nedkøler din krop i pauserne, en lille magisk og eksklusiv oplevelse, som kun kan prøves i Ni’mat. Mellem sessionerne er der afkølingsmuligheder, hvor du vil få serveret frugt og nødder.
Velkommen til Ni'mat Spa
Dybe farver pryder væggene, Buddha-figurer maner til ro, lækker musik fylder ørene, og den rolige atmosfære, der giver et indblik i østens mystik, inviterer dig indenfor til komplet afkobling og pleje af krop og sjæl.
Så snart du træder ind ad døren, mærker du stemningen – en uspoleret ro, bløde toner og afslappende dufte imødekommer dig, og i receptionen bliver du budt velkommen af værtinden. Efter en kop ingefær-te og en behagelig samtale, venter der dig afstresning i særklasse.