Udløber om 0 dage og 00:00:00
Hos Fru Larsen Hotel & Restaurant kan I se frem til at møde et kompetent forpagterpar, der siden oktober 2021 har drevet stedet. For værtsparret er det vigtigt at give jer som gæster en personlig betjening og hjemlig oplevelse uden at gå på kompromis med det høje, gastronomiske niveau.
I kan se frem til en ypperlig madoplevelse udtænkt og skabt af køkkenchef Simon Nielsen og hans team, der arbejder ud fra at skabe velsmag med de bedste råvarer i sæson. I vil heller ikke kun blive præsenteret for ét køkken på tallerknerne, men I vil mærke inspirationen fra særligt det nordiske, franske og japanske køkken.
Hos Fru Larsen Hotel & Restaurant er der er plads til alle, og I vil mærke nærværet og hyggen, lige fra I træder ind af døren.
Særligt for dette ophold:
1 overnatning:
2 overnatninger:
Antal overnatninger | SPOTpris | Mere info |
---|---|---|
1 overnatning | 998 kr. | Mere info |
2 overnatninger | 1.798 kr. | Mere info |
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst tirsdag-lørdag til og med den 20. december 2025.
Vær opmærksom på, at opholdet ikke kan benyttes fra den 20. december 2024 til og med den 10. januar 2025 samt i weekender i november og december 2024 og 2025. Bemærk yderligere, at ankomst lørdag kun er muligt på ophold med 1 overnatning.
Tilkøb og tillæg
Aftales og afregnes direkte med Fru Larsen Hotel & Restaurant.
Restauranten kan imødekomme de fleste allergier, når disse oplyses ved booking af opholdet.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Hotellet bliver drevet af et erfarent par, der begge kommer med stor erfaring fra restaurationsbranchen, her kan bl.a. nævnes Michelin-restauranten Domestic i Aarhus og Tri Trin Ned, der er beliggende i Fredericia. Begge kan også bryste sig af at være blevet kåret til Danmarks bedste tjener. Siden efteråret 2021 har de forpagtet stedet, og videreført det høje niveau, som Fru Larsen er kendt for. I vil møde parret og deres team i restauranten, hvor I som gæster vil få en personlig og hjemlig betjening, så I kan læne jer tilbage og blot nyde.
De gastronomiske kundskaber står køkkenchef Simon Nielsen og hans kokketeam for, og I kan se frem til den inkluderede en 4-retters gourmetmiddag, hvor I starter med en snackservering. En uforglemmelig, kulinarisk oplevelse med ærlig mad lavet på lokale, skånsomt dyrkede råvarer ud fra, hvad sæsonen tillader. Der findes særligt inspiration i det nordiske køkken krydret med smage fra både det franske og japanske køkken.
Når I ankommer på Fru Larsen, vil I blive informeret omkring muligeden for at tilvælge kaffe og eftermiddagskage eller 3 slags hjemmelavede søde sager eller en cocktail serveret i loungen.
Sådan skal I bo
I bliver ved ankomst indlogeret på et af de 16 charmerende dobbeltværelser. Værelserne er fordelt i to bygninger med 8 værelser i hver og ligger på hver side af selve hovedbygningen, hvor Fru Larsens fine dining restaurant, selskabslokaler samt køkken er. Alle værelser er individuelt indrettede med en behagelig dobbeltseng, et afslappende siddeområde og faciliteter som tv, minikøleskab, hårtørrer på badeværelset og ekstra puder, der alt sammen bidrager til, at I får et godt ophold.
Området omkring Laurbjerg rummer flere åer, der løber sammen, og masser af skov. Her er der gode muligheder for at gå en tur før middagen. I området omkring Bidstrup Gods lidt uden for byen, er der flere gode stier i skovene, hvor I kan nyde naturen og opleve den lokale fauna.
Laurbjerg ligger i midten af et område, der er rammet ind af Viborg, Aarhus, Silkeborg og Randers.
Randers ligger tættest på, lidt mod nordøst, og her er der masser af muligheder for at tilbringe en god dag. Byens kunstmuseum er absolut en oplevelse, og det samme er Randers Regnskov, hvis I ønsker en oplevelse af mere tropisk karakter. Har I hang til Elvis, så er Memphis Mansion et must see, når I er på de kanter. Bygningen er lavet som en kopi af Elvis’ famøse bolig Graceland.
På Tripadvisor findes der et væld af positive anmeldelser. Vi har plukket et par stykker ud, der viser, hvad I har i vente.
Flot og smagfuld gourmetoplevelse
Jeg har netop været på et endagsophold på Fru Larsen inkl. gourmetmiddag sammen med familie, vi var 4 i alt. Jeg kan kun anbefale dette sted. Hotel og restaurant var flot og og der var rent alle steder. Maden var til UG med kryds og slange og den blev sammen med vin og saft præsenteret med vid og entusiasme. Meget venlig og imødekommende betjening. Mærkeligt, at Michelin ikke har opdaget dette sted.
Anmeldt juli 2024.
Hvis man kunne give flere stjerner
At besøge Fru Larsen v. Karina og Christian i Laurbjerg, var/er en helt magisk smags-OG service oplevelse. Tusind tak til begge, for at gøre det til verdensklasse ophold
Alle medarbejdere får 5 stjerner!
Oskar præsenterer den bedste hjemmelavede saft menu smagt til dato, og han skal især have stor ros - det er skønt at mærke passionen for eget fag skinne igennem.
De varmeste anbefalinger herfra.
Det er ikke sidste gang vi besøger Fru Larsen.
Anmeldt maj 2024.
Waouuu sikken en oplevelse
Waouuu sikken en oplevelse. Super lækkert og flot anrettet mad og dertil en vinmenu der sad lige i skabet.
Men det allerstørste vi gerne vil varmt rose er det fremragende imødekomme personale. Dygtige til faget og har en super fornemmelse for sitiuationen og med masser smil. Tak for at være jer og Tak for opholdet.
Anmeldt marts 2024.
Fru Larsen er virkelig et besøg værd
Venlig modtagelse, supergod mad og meget dedikeret tjenerteam.
Flotte værelser - holdt i gammel stil - med fint badeværelse. Opholdet blev næste morgen afsluttet af en meget fin morgenmad-servering.
Vi kan virkelig anbefale Fru Larsen
Anmeldt september 2023.