Kom væk fra hverdagens stress og jag med 1-2 overnatninger i naturskønne Vendsyssel inkl. 3-retters middag m.m.
Hotel Søparken i Aabybro ligger dejligt lige ned til Aabybro Sø. Her kan I nyde den smukke natur og hotellets gode mad i skønne rammer - og med rig mulighed for at slappe af og nyde hinandens selskab.
Fra hotellets placering i det skønne Vendsyssel er der hverken langt til kulturoplevelser i Aalborg, sus i maven i Fårup Sommerland eller til en frisk gåtur ved Vesterhavet.
Særligt for dette ophold:
- Inkl. 3-retters middag eller buffet
- Vendsyssel er Danmarks nordligste landsdel og kendt for sin unikke natur, kulturhistorie og hyggelige atmosfære
- Hotellet ligger lige ned til den smukke Aabybro Sø, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære og mulighed for afslappende gåture
Hotel Søparken
Hotel Søparkens restaurant laver både klassisk og moderne dansk mad veltilberedt af sæsonens friske, gode råvarer. Retterne fremstår enkle, og tjenerne er smilende og dygtige. Bordene er flot dækket, og fra restauranten kan I nyde udsigten over grønne arealer og søen.
Sådan skal I bo
Værelserne er lyse, hyggelige og moderne indrettet og har enten udsigt til den store, grønne have eller søen. Alle værelser har eget bad/toilet, kabel-tv og gratis trådløst internet.
Om området
Aabybro er ikke nogen stor by, og alligevel er den ofte blevet kåret som én af landets bedste handelsbyer. I hvert fald skal Aabybro Mejeri fremhæves for sin populære RYÅ Is, som kan købes i mejeriets butik.
Hotel Søparken ligger ca. 25 km fra Aalborg, hvor I finder et godt udvalg af hyggelige cafeer, shoppingmuligheder og museer. Der er heller ikke mere end 25 km til Vesterhavet, som lægger op til lange ture på stranden. Tag f.eks. til Blokhus Strand, der er en af Nordeuropas allerbedste badestrande. Den strækker sig milevidt med fint, hvidt sand og høje indbydende klitter, der også danner kulissen om flere gode gåruter.
Af andre oplevelsesmuligheder i området kan nævnes Fosdalen, der indbyder til smukke vandreture, Børgum Kloster, der rummer mere end 15 udstillinger med både historie, kunst, kjoler, legetøj og julemandens værksted, fiskerlejet Lønstrup, der ligger lige ved Rubjerg Knude, og Vikingemuseet Lindholm Høje, hvor I kan få et autentisk indblik i Vikingetiden og oldtidens Danmark.
Husk også at tage golfkøllerne med - Aabybro Golfklub ligger ikke langt fra hotellet.