Udløber om 0 dage og 00:00:00
Varbergs Stadshotell & Asia Spa er et unikt spahotel, hvor fine detaljer fra århundredskiftet blander sig med tusind år gamle påvirkninger fra østen og skaber en hyggelig og atmosfærefyldt stemning.
I kan bl.a. se frem til at forkæle krop og sind i hotellets Asia Spa, hvor tiden er helt jeres egen. Nyd en velgørende helkropsmassage i Vitality poolens 30 graders vand, bliv varmet godt igennem i de mange saunaer, eller fordyb jer i de varme japanske kilder. Gå videre ud til den opvarmede udendørs pool og sauna, som tilbyder en nærmest magisk udsigt over havet og byens fæstning, og nyd roen i de mange afslapningsrum. Asia Spa er en oase af luksus og velvære, og I kan nemt bruge mange timer i det omfattende spaområde.
Kommer I med tog, ligger hotellet blot 500 meter fra Varberg Station, og I kan tage Øresundstoget direkte dertil.
1 overnatning - Lilla Varbergspakken:
2 overnatninger - Stora Varbergspakken:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst søndag - torsdag til og med den 31. oktober 2025. Dog ikke i uge 29-31.
Det 4-stjernede Varbergs Stadshotell & Asia Spa ligger centralt i Varberg, bare fem minutters gang fra togstationen og kun 45 minutter fra Göteborg. Hotellet er et af Sveriges førende spa- og konferencehoteller, og her kan I både bo og spise med førsteklasses kvalitet, ro og harmoni.
Varbergs Stadshotell har en fascinerende historie, som strækker sig helt tilbage til 1902, hvor hotelvirksomheden startede. Dengang var der foruden byhotel også bl.a. charcuteributik, posthus, herrefrisør, tøjbutik, boghandel og trykkeri i bygningen, og derudover holdt brandvæsenet og byens ombudsmand til i ejendommen. Bygningen har alle dage fungeret som byens absolutte samlingspunkt, og Varbergs Stadshotell er i dag den eneste forretning, der stadig ligger i den historiske bygning.
På hotellet møder charmerende detaljer fra århundredeskiftet moderne komfort, og I kan blandt andet spore historien i den rigt udsmykkede trappe i nyrenæssance- og jugendstil. I opgangen finder I også de store vinduespartier med glas dekoreret med stiliserede mønstre af planter og vand, som er bevaret. Sidst men ikke mindst er Varbergs våbenskjold med bukken, tårnet og træet samt amtsvåbenet med løven at finde i det trapezformede vindue.
I løbet af opholdet kan I se frem til at tage plads i hotellets restaurant, hvor skønne retter sammensættes med inspiration fra det svenske køkken, og hvor råvarer oftest kommer fra hotellets lokalmiljø. Menuen skifter med årstiden, og målet er at give alle gæster en helhedsoplevelse, hvor mad og drikke spiller sammen og går op i en højere enhed.
Asia Spa ligger på toppen af hotellet og tilbyder en spektakulær udsigt over Varbergs fæstning, havet og Varberg by. Med det omfattende spaområde har hotellet skabt en oase, hvor hverdagen føles fjern, og hvor I i et asiatisk inspireret miljø kan lade jer omslutte af varme og behagelige dufte.
I spaen finder I bl.a. varme bade, flere typer saunaer og forskellige rum til afslapning og rekreation, og i 2023 blev spaen udvidet med en imponerende tagterrasse, hvor I bl.a. kan lade jer synke ned i den opvarmede udendørs pool eller tage en tur i den panoramiske sauna. Dem, der tør, kan tage en dukkert i det cirka 8 grader varme vand i det kolde bad, og hvis I vil sætte ekstra godt gang i blodomløbet, kan I med fordel skifte mellem kulde og varme.
Indendørs finder I spaens Vitality pool, hvor der venter en dejlig helkropsmassage i 30 graders vand med en noget nær magisk udsigt. I kan også lade jer synke ned i de varme japanske kilder og mærke havbrisen feje ind gennem de åbne panoramavinduer, eller I kan udforske de forskellige saunaer og den tropiske regnbruser.
Som en del af spaens øverste etage finder I også det fine orangeri, hvor I kan slappe af med en kop te, nyde de grønne omgivelser og betragte udsigten til havet og Varbergs tage.
Nedenunder i Asia Spa ligger Peacock House, hvor I finder flere forskellige rum til afslapning og rekreation. I tempelrummet kan I vende tankerne indad, reflektere og meditere i stilhed, i mørkerummet kan I slappe af i de 33-graders vandsenge med dæmpet belysning og en fin stjernehimmel af lys, og i lysterapirummet kan I genoplade energien i behagelig varme og lytte til guidet meditation.
I kan med fordel starte med disse oplevelser, inden I synker ned i de varme bade.
Der er også mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, såsom yoga, og vil I have pulsen ekstra op, er der også et fitnesscenter ved siden af spaen.
Bemærk: Der er en aldersgrænse på min. 15 år i spaen.
I bliver indlogeret på et Classic dobbeltværelse med høj komfort, flotte trægulve og moderne faciliteter. Nogle af værelserne er endda indrettet i asiatisk stil for at følge temaet fra spaen. Alle værelser er indrettet med en dobbeltseng med allergivenlige puder og dyner, tv, minibar, kedel og strygejern samt eget badeværelse med hårtørrer. Der er gratis wi-fi på værelset.
Der er flere parkeringshuse i Varberg, hvor der kan parkeres mod et gebyr på SEK 150 SEK for 24 timer.
Kommer I i el-bil, har hotellet ladestandere på deres private parkeringsplads til både almindelige el-biler og Teslaer. Prisen er 250 SEK pr. nat inkl. ladning. Forhør jer på forhånd eller i receptionen, hvis dette har interesse.
Varbergs Stadshotell & Asia Spa ligger majestætisk ved byens hyggelige torv, hvor der bl.a. er marked hver onsdag og lørdag - hele året rundt. Her kan I købe alt fra grøntsager, frugt og blomster til tøj og solbriller, og selv når der ikke er marked, er der ofte liv og arrangementer på det brostensbelagte torv.
Varbergs absolutte vartegn er byens fæstning, som blev bygget i slutningen af den 13. århundrede som et slot, og som siden blev udvidet til en stærk fæstning i slutningen af det 16. århundrede. Fæstningen var dengang en af de mest moderne i Nordeuropa og er stadig den dag i dag et imponerende bygningsværk.
Fra fæstningen kan I tage en forfriskende gåtur langs den 2,4 km lange strandpromenade, som følger havet fra fæstningen og helt ned til lille Apelviken. Apelviken er en dejlig sandstrand med lavt vand, og hvor I på blæsende dage kan betragte de mange surfere, der frekventerer stranden.
I kan også besøge Fæstningsbadet, som ligger nær Varberg centrum, og hvor I finder både soldæk, badebro og hoppetårn. Bassinet er et afgrænset område, som tilgås fra en lang tange, og det omfattende havbad tiltrækker især mange gæster i sommerhalvåret, når der er temperaturer til solbadning, svømning og leg i vand.