På Charlottenlund Travbane kommer du til at opleve de vilde hestekræfter på nærmeste hold og den intense stemning, der opstår, når startskuddet lyder, og kommentatorerne lader entusiasmen runge over højttalerne. Det er umuligt ikke at blive grebet af stemningen, og hele publikum holder vejret, mens deres favorithest nærmer sig målstregen.
Foruden løb og noget godt at spise, vil du komme med på en rundvisning i de gamle historiske stalde og få mulighed for at hilse på både heste og kuske. Der er et begrænset antal billetter til salg, så kom ikke for langsomt ud af starthullerne, når I skal købe jeres billetter. Klar, parat, start!