10-dages krydstogt inkl. fly, transfers, service charge og All Inclusive Premium ombord. Rejs fra CPH/AAL/BLL i nov.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
Bestilling og betaling
Ved bestilling betaler du et
depositum på kr. 6.000 pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 70 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet når det er indbetalt. Vi anbefaler du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom hos dit forsikringsselskab.
Ikke inkluderet i prisen
- ETA indrejsetilladelse til UK koster ca. 16£
- Udflugter
- Personlige forsikringer, herunder afbestillingsforsikring v. sygdom
- Øvrige personlige udgifter
MSC Club-rabat
Oplys medlemsnummer ved indløsning af værdibeviset hos Øster Lindet og opnå en ekstra rabat:
Indvendig kahyt Bella (IB): 500 kr. pr. person
Indvendig kahyt Fantastica IR2 (ca. 17m2 – dæk 11-14): 500 kr. pr. person
Udvendig kahyt Fantastica OR1 (16m2 – dæk 5): 600 kr. pr. person
Balkon kahyt Bella (BB): 650 kr. pr. person
Balkon kahyt Fantastica (BR1/2) (17 m2 – dæk 8-12): 700 kr. pr. person
Balkon kahyt Aurea (BA) (17 m2 – dæk 11-13): 800 kr. pr. person
Bemærk: For at opnå rabatten, skal du have rejst på krydstogt inden for de seneste 3 år, ellers er dit kort ikke gyldigt.
Ved tvivlsspørgsmål kan I kontakte Øster Lindet på tlf. 70 20 63 43 eller mail til info@osterlindet.dk.
OBS: Rabatten bortfalder, såfremt medlemskabet ikke oplyses ved indløsning.
Kahytstyper Bella, Fantastica & Aurea
I alle kategorier er service, mad, Premium Extra drikkepakke og service charge inkluderet som beskrevet. Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori. Køber I Fantastica, betyder det visse fordele, som er:
- Indflydelse på kahyttens beliggenhed
- Hvor der er størrelsesforskel, er Fantastica de største
- Fri servering af morgenmad i kahytten
- Ønske om tidlig eller sen spisetid kan fremsættes ved bestilling
Ved tilkøb af Aurea får I samme ydelser som i Fantastica samt:
- Priority boarding
- Fri seating til spisetid i dedikeret Aurea-område
- Fri adgang til Aurea Spa og rabat på behandlinger
- Fri adgang til eksklusivt soldæk kun for voksne
- Badekåbe og tøfler i kahytten til fri afbenyttelse ombord
- Velkomstpakke med prosecco og chokolade
Se flyinformation længere nede.
Rejseplan
Den 7. november 2026: Fly til London og transport til Southampton, hvor I går ombord på skibet
Den 8. november 2026: På havet
Den 9. november 2026: 09:00 – 18:00 La Coruna
Den 10. november 2026: På havet
Den 11. november 2026: 08:00 – 20:00 Cadiz
Den 12. november 2026: 07:00 – 18:00 Malaga
Den 13. november 2026: 10:00 – 20:00 Alicante
Den 14. november 2026: 07:00 – 17:00 Palma de Mallorca
Den 15. november 2026: 09:00 – 18:00 Marseilles
Den 16. november 2026: 07:00 ankomst Barcelona og fly hjem til Danmark
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.
Transport
Rejsen inkluderer fly fra Danmark til London og fra Barcelona til Danmark.
Flytider København:
- Afgang København kl. 08.05
Ankomst London kl. 09.20 - Afgang Barcelona kl. 12.30
Ankomst København kl. 15.30
Flytider Billund:
- Afgang Billund kl. 06.15 (flyskifte i København)
Ankomst London kl. 09.20 - Afgang Barcelona kl. 13.00 (flyskifte i Amsterdam)
Ankomst Billund kl. 18.00
Flytider Aalborg:
- Afgang Aalborg kl. 06.20 (flyskifte i København)
Ankomst London kl. 09.20 - Afgang Barcelona kl. 12.30 (flyskifte i København)
Ankomst Aalborg kl. 17.20
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.
Busafgang fra London Heathrow er kl. 10.30 den 7. november 2026.
Afgang fra skibet vil fremgå af afrejsepapirer, der fremsendes ca. 7-10 dage før afrejse.
Rejsebeskrivelse
Den 7. november 2026 - Afrejse
Rejsen starter med en flyafgang, som det fremgår af rejsebeviset.
Kl. 10.30 er der busafgang fra lufthavnen til skibet i Southampton, hvor I går ombord på MSC Virtuosa.
Transporttiden er ca. 1,5-2 timer, afhængigt af trafikken.
Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse og få oplevelser ombord på skibet.
Den 8. november 2026 - På havet
Dagen efter tilbringes på havet, hvor I har mulighed for morgenmad i en af skibets restauranter inden for åbningstid. Vil I sove lidt længere, har skibets buffet åbent for morgenmad.
På jeres tv-skærm I kahytten finder I programmet for dagens aktiviteter ombord, og måske I skal nyde en dukkert i den indendørs pool?
Gå heller ikke glip af skibets shows.
Den 9. november 2026 - La Coruna
Første anløb er i La Coruna, der gennem århundreder har været Galiciens vigtigste havneby. Byen kaldes også ”glasbyen” på grund af de karakteristiske glasindfattede altaner, som giver facaderne et elegant og næsten glitrende udtryk. Langs havnefronten skifter stemningen mellem den livlige marina og de rå klippekyster. Her møder i også Torre de Hèrcules – verdens ældste stadig aktive fyrtårn, som i dag er optaget på UNESCO`s verdensarvsliste.
Rederiet udbyder adskillige udflugter – bl.a. til Santiago de Compostela, hvor den verdensberømte pilgrimsrute Camino de Santiago ender foran den imponerende katedral.
Kl. 18.00 er der afgang igen, og alle skal være ombord 30 minutter før afgang.
Den 10. november 2026 - På havet
Dagen tilbringes på havet, hvor I kan nyde godt af skibets mange faciliteter og muligheder.
Den 11. november 2026 - Cadiz
Efter en dejlig dag på havet anløbes Cadiz, Andalusiens vindue mod Atlanterhavet.
Omkranset af Atlanterhavet ligger Cádiz på en smal landtange og regnes for Europas ældste kontinuerligt beboede by. Mere end 3.000 års historie har sat sit præg på de snævre gader, hvor hvide facader, blomstrende altaner og små torve skaber en stemning, der inviterer til at gå på opdagelse. Det var herfra, Christopher Columbus indledte flere af sine rejser mod den nye verden, og byens maritime fortid mærkes stadig overalt. Katedralens karakteristiske gyldne kuppel hæver sig over hustagene som et naturligt pejlemærke, og fra tårnet får I en flot udsigt over både by og hav. Yderst på en smal mole ligger Castillo de San Sebastián som en ensom vogter mod Atlanterhavet. Turen derud er næsten lige så stor en oplevelse som selve fæstningen, mens bølgerne bryder mod klipperne på begge sider af stien. Har I lyst til at udforske området, frister den hvidkalkede bjergby Vejer med maurisk charme og spektakulære udsigter, mens Jerez lokker med sine berømte sherrybodegas, hvor duften af egetræsfade og lagrende vin fylder de gamle kældre.
Rederiet tilbyder også her udflugter.
Den 12. november 2026 - Málaga
Næste dag anløbes den populære sydspanske by, Malaga. En enkelt dag til at udforske byen er næsten for lidt, men man kan da tage hul på mangfoldighederne, som byen byder på.
Kalkstensbjerge i det fjerne, palmer i gadebilledet og mauriske detaljer i arkitekturen - Málaga forener Andalusiens varme med Middelhavets lethed. I det historiske centrum snor gyldne gader sig forbi tapasbarer, barokke kirker og små pladser, hvor hverdagen leves med åbne døre og stille tempo. På en bakketop troner Alcazaba, det gamle arabiske fæstningsværk med haver, buer og udsigt over havet, og lige bagved ligger det ældgamle Gibralfaro-fort. Picasso blev født i Málaga, og hans barndomshjem samt det moderne Picasso-museum giver jer indblik i kunstnerens liv og værk.
Rederiet tilbyder også flere udflugter.
Om aftenen stævner I ud fra Malaga - og forhåbentlig er de noget lunere temperaturer allerede at mærke.
Den 13. november 2026 - Alicante
Næste formiddag ankommer skibet til endnu et kendt område, nemlig til byen Alicante på Costa Blanca-kysten – Middelhavets hvide kyst. Byen har rigelige mængder at byde på til en dag på egen hånd. Her er en oplevelse af feriestemning - også i november - og der er historiske kvarterer, elegante boulevarder og nogle af Spaniens fineste eksempler på barokarkitektur. Højt over byen troner Santa Bárbara-borgen på Benacantil-klippen. Med elevator kommer I nemt til toppen, hvor en storslået panoramaudsigt folder sig ud over den gamle bydel.
Ude af byen finder man de fascinerende Kandelaber-grotter, blot en kort køretur fra Alicante. Og ikke langt derfra finder man Elche med Europas største palmelund, hvor hundredetusindvis af palmer danner en fredfyldt oase, som har sikret byen en plads på UNESCO's verdensarvliste.
Den 14. november 2026 - Palma de Mallorca
Allerede kl. 07.00 næste morgen anløbes Palma de Mallorca. Så når I står op, har I et flot view over byen og den imponerende katedral.
Den skønne ø kræver næppe nogen præsentation, og byen Palma er øens hovedstad og en lille storby med hyggelig lystbådehavn og middelalderlige gyder med et hyggelig gågadesystem, hvor der bydes på shopping for både den store og den lille ”tegnebog”.
Et must i Palma er et besøg ved øens landemærke, katedralen La Seu, som er bygget tilbage i 1200-tallet.
Palma er en by, I ikke vil hjem fra igen.
Den 15. november 2026 - Marseilles
Næste morgen anløbes Marseilles, som er Frankrigs næststørste by og vigtigste havneby.
Skibet anløber lidt uden for centrum, og der kan købes en busbillet til centrum, eller man kan tage en taxi. Marseilles er en by, hvor man hygger sig ved blot at slentre rundt og nyde den flotte arkitektur. I den maleriske havn ligger fiskerbåde og lystyachter næsten side om side. Bevæger I jer ind i de små sidegader oser det af fransk hygge, og I kan gå og beundre bygningerne og se hverdagen, hvor vasketøjet hænger ud fra husenes vinduer.
Uden for kystbyen ser man det berygtede Chateau d`lf – fængslet på den lille klippe ø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede.
Der bydes også på udflugter, f.eks. til perlen i Provence, Arles og pavernes gamle by Avignon.
Kl. 18.00 er der afgang fra Marseilles, og turen nærmer sin afslutning.
Husk at få de sidste oplevelser med ombord på skibet.
Den 16. november 2026 - Hjemrejse
Tidligt næste morgen anløbes den catalanske hovedstad, Barcelona, som er Spaniens andenstørste by, og som næppe kræver nogen præsentation.
Barcelona har meget at byde på, men på denne tur er der desværre ikke tid til at opleve byen. Der er dog mulighed for at forlænge turen med et ophold i Barcelona et par dage ved henvendelse til Øster Lindet.
Skibet anløber kl. 07.00, og kahytter forlades ca. kl. 08.00. Herefter er der god tid til at få morgenmad i fred og ro, inden skibet forlades, og der er transport til lufthavnen. Fra krydstogtshavnen til lufthavnen er der kun ca. 15 minutters transport.
Skibet
MSC Virtuosa er blandt rederiets største og nyeste skibe og blev søsat i 2021. Et fantastisk skib, der har stort set alt, I kan forestille jer ombord, og som samtidig er et af de mest miljøvenlige skibe på verdenshavene. Dette smukke og elegante skib er fyldt med flotte detaljer. Særligt skal fremhæves den imponerende arkade, som er skibets hjerte. Under en kæmpe LED-himmel, hvis motiv og farver skifter flere gange i døgnet, kan I slentre mellem butikker, barer og restauranter, som var I i en idyllisk ferieby på land. Her er masser af liv, men også mulighed for en intim stund på en af de hyggelige serveringssteder.
Skibet kan medtage omkring 6.300 passagerer. Der er et stort udbud af aktiviteter for alle både udendørs og indendørs, og der bydes på daglig animation for både børn og voksne, så mulighederne er mange for at være aktiv eller bare slappe af ved de forskellige poolområder. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa-området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna.
Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og
vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. I alt
har MSC Virtuosa 11 restauranter og 20 barer, så der er noget for enhver smag. Skibet byder
også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og kasinoet har naturligvis åben til ud på de små timer hver dag.
All Inclusive
Opholdet ombord er med All Inclusive. Der er fri adgang til skibets buffet fra tidlig morgen til sen aften, og i forbindelse med hovedmåltider er der her et kæmpe udvalg. I har også adgang til skibets restaurant, hvor I kan få 3-5-retters menu – valgt ud fra et varieret menukort - serveret til hovedmåltiderne. Til aftensmaden har I fast spisetidspunkt og bord.
Den store Premium Extra drikkepakke kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne, buffeten og specialrestauranterne. Den gælder dog ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person.
PREMIUM EXTRA PAKKEN dækker drikkevarer pr. glas op til €14 / $16. Pakken inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke.
Pakken er inkluderet i prisen.
Udflugter
Rederiet byder på en vifte af udflugter ved alle anløb. Disse kan bestilles på forhånd, og der er
også mulighed for at bestille på skibet. For yderligere information, kan I kontakte Øster Lindet.
Det er også muligt at gå i land på egen hånd og lave sin egen dag.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt fra Southampton til Barcelona MSC Virtuosa tages forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation. Vi sejler i efteråret og skibets Kaptajn har til hensigt at gøre turen så behagelig som mulig.
Pas og visum
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
På denne tur udgår krydstogtet fra England (UK), og der kræves en ETA, der skal søges. Prisen er pt. 16£.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.
Betingelser:
- Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
- Fulde navn som i pas og fødselsdato
- Adresse og telefonnummer
- Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
- Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
- Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
- Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
- Ved bestilling betaler du et depositum på kr. 6.000 pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 70 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet når det er indbetalt. Vi anbefaler du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom hos dit forsikringsselskab.
- Krydstogtet starter i England, og der kræves en ETA, der skal søges. Prisen er pt. 16£.
- Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
- Købet kan ikke fortrydes.
- SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
- Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
- Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne, ligesom et flyskift undervejs kan forekomme.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Bemærk at rejsen kræver, at man har en smartphone, da fysiske boardingkort til flyvningerne ikke accepteres af flyselskabet.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.