10 dages fantastisk rejse med dansk rejseleder. Oplev 6 lande, 4 hovedstæder og 3 UNESCO-steder. Rejs fra CPH i maj-okt.
Dagsprogram
Dag 1 - Ankomst til Tirana
I rejser fra København og videre til Albanien. Ved ankomst til Tirana lufthavn kører vi ind til centrum. På vejen får I første indtryk af det albanske landskab og livet i hovedstaden, der summer af farver og kontraster.
Efter indtjekning er der tid til frokost på egen hånd – måske i en lokal tavern med byrek og raki – før I møder jeres guide til en introduktion til byen. I starter på Skanderbeg-pladsen og ser Ethem Bey Moskéen, regeringsbygningerne og den moderniserede pyramide.
Herefter besøger I Bunk’Art 2, en tidligere bunker med en stærk udstilling om overvågning og undertrykkelse under det kommunistiske styre. Turen fortsætter til House of Leaves, det tidligere hovedkvarter for det hemmelige politi – et tankevækkende museum i historiske omgivelser.
Resten af eftermiddagen er fri til at udforske Tirana på egen hånd. Om aftenen vælger I selv, hvor og hvordan I vil spise – byen byder på alt fra hyggelige gårdhaver til moderne albansk gastronomi.
Dag 2 - Tirana, Kruja og videre til Kotor
Efter morgenmad forlader I Tirana og kører nordpå mod den historiske bjergby Kruja – en af Albaniens mest ikoniske destinationer. Her føres i gennem byens stolte fortælling og rige kulturarv.
I besøger først det imponerende Skanderbeg Museum, smukt placeret i byens middelalderborg. Museet fortæller historien om Albaniens nationale helt og de albanske fyrstendømmer gennem udstillinger af våben, keramik og religiøse ikoner.
Dernæst oplever I Det Etnografiske Museum, som er indrettet i et smukt, traditionelt ottomansk hus fra 1700-tallet. Her får I indblik i dagliglivet, håndværk og skikke, der har præget området gennem århundreder.
Efter museumsbesøgene er der tid til at udforske den gamle basar, hvor I kan gå på opdagelse blandt tæpper, træskærerarbejder og lokale delikatesser – og nyde frokost på egen hånd i de charmerende omgivelser.
Herefter går turen videre mod Kotor i Montenegro. Undervejs gøres der korte stop, så I kan strække benene og nyde udsigten.
Ved ankomst til Kotor har I aftenen fri til at finde middag i de smalle brostensgader – byen emmer af stemning, historie og sydlandsk charme.
Dag 3 - Kotor, Cetinje og videre til Herceg Novi
Dagen starter med en guidet tur i Kotor, hvor I udforsker den stemningsfulde gamle bydel, omgivet af stejle bjerge og dramatiske bymure. I besøger den smukke Sankt Tryphon Katedral og går måske op ad bymurene for en storslået udsigt over bugten.
Efter Kotor går turen videre til Montenegros tidligere kongehovedstad, Cetinje, hvor I får et indblik i landets stolte historie. Her besøger I det spændende Kong Nikolas Museum, som rummer alt fra krigsflag og medaljer til personlige ejendele fra kongefamilien.
Sidst på dagen ankommer I til Herceg Novi, hvor aftenen er fri til at nyde den afslappede stemning ved Adriaterhavet.
Dag 4 - Dubrovnik og videre til Mostar
Efter morgenmad forlader I Herceg Novi og kører mod det storslåede Dubrovnik, hvor Adriaterhavets perle åbner sig med sine velbevarede bymure og middelalderlige charme. Med en lokal guide udforsker I den UNESCO-beskyttede gamle bydel, hvor historien føles levende mellem de kalkstensbelagte gader og klostergange.
I besøger det fredelige kloster i den vestlige del af byen og den imponerende katedral, som huser en skat af relikvier og guldarbejder, blandt andet helgenrester fra 1000-tallet. Byen emmer af atmosfære, og I har tid på egen hånd til frokost og måske et kig på steder fra Game of Thrones.
Om eftermiddagen fortsætter I rejsen ind i Bosnien-Hercegovina, hvor I ankommer til Mostar – en by, hvor øst og vest mødes. Her har I eftermiddagen og aftenen fri til at gå på opdagelse i de brostensbelagte gader, nyde udsigten til Stari Most broen og lade jer forføre af byens særlige energi.
Dag 5 - Mostar og Sarajevo
Dagen starter i hjertet af Mostar, hvor I sammen med en lokal guide dykker ned i byens fascinerende arv. I besøger Koski Mehmed Pasha Moskeen, der byder på en af de bedste udsigter over Neretva-floden, og Muslibegović-huset, et smukt eksempel på osmannisk arkitektur og dagligliv.
Efter fritid til frokost går turen videre gennem det bjergrige landskab mod Sarajevo, en by med en sjælden dybde og kulturblanding. Ved ankomst har I eftermiddagen fri til at udforske på egen hånd – måske en kop stærk bosnisk kaffe i den gamle basar, eller en stille stund ved floden. Aftenen er til fri disposition.
Dag 6 - Sarajevo: Mødet mellem øst og vest
I dag får I et indblik i Sarajevos mangfoldige historie med en lokal guide. I starter i Baščaršija, det historiske kvarter, hvor minareter og kirketårne står side om side. Herefter besøger I den storslåede Gazi Husrev-beg Moské, et af de vigtigste islamiske bygningsværker på Balkan.
Turen fortsætter til det arkitektoniske mesterværk Sarajevos Rådhus, og videre til den gribende Tunnel of Hope, som under belejringen i 1990’erne blev byens livsnerve. Endelig besøger I det prisvindende War Childhood Museum, hvor børns egne historier og genstande fra krigen giver et sjældent og stærkt perspektiv.
Efter frokost har I resten af dagen til egne oplevelser – måske lidt shopping, museumsbesøg eller blot tid til eftertanke i denne smukke, sammensatte by.
Dag 7 - Fra Sarajevo til Kolasin: Gennem Balkans bagland
Efter morgenmaden forlader I Sarajevo og kører sydpå gennem det bjergrige landskab, hvor udsigterne bliver mere og mere dramatiske. Undervejs gøres der pauser, så der er tid til at nyde naturen og lokale snacks.
I når frem til Kolasin, en rolig bjergby i det centrale Montenegro omgivet af tætte fyrreskove og sneklædte tinder. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. Måske frister en spadseretur i naturen eller afslapning på hotellet. Aftensmad er på egen hånd.
Dag 8 - Kolasin – Pristina – Skopje
Dagen begynder med morgenmad og afrejse mod Kosovo. På vejen gøres der korte stop, indtil I når frem til Pristina, Kosovos unge og energiske hovedstad. Her møder I en lokal guide, som introducerer jer til byens moderne historie og kulturelle landemærker.
I ser Newborn-monumentet og besøger den nationale kunstgalleri, som ligger centralt mellem byens vigtigste institutioner. Derefter fortsætter I til Emin Gjiku-komplekset, hvor det etnografiske museum giver et levende billede af livet i Kosovo gennem århundreder.
Om eftermiddagen går turen videre til Skopje i Nordmakedonien. Her har I aftenen fri til at spise middag og nyde byens livlige stemning.
Dag 9 - Skopje og Matka Canyon
Efter morgenmad venter en guidet rundtur i Skopje, en by fuld af kontraster mellem det historiske og det moderne. I ser byens centrum med de mange statuer og monumenter, den gamle stenbro og Moder Teresas mindehus – opført til ære for byens mest kendte datter.
Senere kører I ud til St. Panteleimon-klosteret, der ligger fredeligt ved foden af bjergene og rummer nogle af de ældste og smukkeste fresker i regionen.
Efter frokost går turen til Matka Canyon – et naturskønt område lige uden for byen. Her tager I på en hyggelig bådtur til Matka-grotten og har mulighed for at nyde den fredelige natur omkring søen og klipperne. Derefter vender I tilbage til Skopje, hvor aftenen er til fri disposition.
Dag 10 - Afrejse fra Skopje
Efter morgenmad er der transfer til lufthavnen. Herfra går turen hjemad med bagagen fuld af indtryk, minder og oplevelser fra en rejse gennem det autentiske Balkan.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Nogle af højdepunkterne
-
6 lande og 4 hovedstæder på 10 dage
3 UNESCO-steder (Byerne Dubrovnik, Mostar og Kotor bugten)
Sammenlagt 1300 km forrygende roadtrip med gennemsnitlig 3,5 timers kørsel
Daglige udflugter med besøg på alle de spændende steder
4-stjernede hoteller
Dansk rejseleder med som guide hele vejen
Lokale guider i de enkelte lande
Korte flyvninger
Hoteller
I skal bo på følgende hoteller:
- Tirana: Hotel Mondial****
- Kotor: Hotel Splendido****
- Hercegnovi: Wellness & Spa Hotel ACD****
- Mostar: Hotel Eden****
- Sarajevo: Hotel Holiday****
- Kolasin: Hotel Bianca Resort & Spa****
- Skopje: Hotel Ibis Skopje City Center****
Der tages forbehold for ændringer af hoteller.
Flyinformation
Der flyves med Austrian Airlines.
Flytider København
Afrejse den 4. maj - 13. maj 2026:
Udrejse den 4. maj 2026:
- Afgang København kl. 07.00
Ankomst Wien kl. 08.40 - Afgang Wien kl. 09.50
Ankomst Tirana kl. 11.20
Hjemrejse den 13. maj 2026:
- Afgang Skopje kl. 12.35
Ankomst Wien kl. 14.10 - Afgang Wien kl. 15.15
Ankomst København kl. 16.55
Afrejse den 11. - 20. oktober 2026:
Udrejse den 11. oktober 2026:
- Afgang København kl. 07.00
Ankomst Wien kl. 08.40 - Afgang Wien kl. 09.50
Ankomst Tirana kl. 11.20
Hjemrejse den 20. oktober 2026:
- Afgang Skopje kl. 12.35
Ankomst Wien kl. 14.10 - Afgang Wien kl. 15.15
Ankomst København kl. 16.55
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Om Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.
Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.
På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.
Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen annulleres.