Oplev et af verdens smukkeste lande med 2-6 overnatninger på skønt 5* hotel inkl. fly og håndbagage. Rejs fra CPH i okt.-dec.
Hotel The Roseate Edinburgh
The Roseate Edinburgh kombinerer historisk charme og stilfulde værelser med en indbydende restaurant og bar – fordelt på to charmerende victorianske byhuse i Edinburghs attraktive West End. Dette prisbelønnede 5-stjernede hotel ligger 750 meter fra Haymarket Station og omkring 30 minutters gang fra hjertet af byens centrum.
Opført i 1852 og rigt på originale detaljer som klassiske pejse, emmer The Roseate Edinburgh af historisk karakter. The Dunstane Restaurant and Bar, som hører til hotellet, tilbyder smagsfulde frokoster, afternoon tea og middagsselskaber, samt særlige gin- og whiskysmagninger. Menuen fremhæver lokale, sæsonbetonede råvarer, og baren byder på et imponerende udvalg af mere end 100 whiskyer, 30 forskellige håndlavede gins samt spændende øl fra skotske mikrobryggerier.
Sådan skal I bo
I skal bo i hotellets ”petite” dobbeltværelse, og, som navnet antyder, er det et lille og hyggeligt værelse på små 10m2. Det petite dobbetlværelse vil omfavne jeres trætte fødder efter de længere vandreture i byen, og samtidig skabe en hyggelige og romantisk atmosfære for opholdet.
Værelset er udstyret med egyptisk bomuldssengetøj, fladskærms-tv, gratis wi-fi, aircondition, lydisolerede vægge, kaffe- og tefaciliteter samt privat badeværelse med håndklæder og hårtørrer.
Indtjekning på hotellet kan ske fra kl. 15:00, og udtjekning fra kl. 12:00. Hotellet vil med glæde opbevare jeres bagage til jeres værelse er klar samt frem til flyafgang.
I kan også vælge at opgradere til et superior værelse – her vil I blive indlogeret i et 12 m2 stort værelse med samme værelsesfaciliteter som beskrevet oven for i et petite room.
Edinburgh
Skotlands hovedstad er en by, der på fineste vis blander historisk charme med moderne dynamik. Byen omtales ofte som "Auld Reekie" på grund af dens industrielle fortid, og den er særligt kendt for sin pittoreske, middelalderlige og georgianske arkitektur, som skaber en imponerende kontrast til det pulserende, moderne byliv.
Edinburgh Castle, der troner over byen fra Castle Rock, og Royal Mile, som strækker sig derfra ned til Holyrood Palace, er centrale elementer i byens historiske karakter. Disse vartegn giver et indblik i Skotlands rige og turbulente historie, fra middelalderens kongelige intriger til oplysningstidens blomstring.
På trods af sin globale tiltrækningskraft bevarer Edinburgh en stærk og smittende atmosfære af identitet og lokal kultur. Den autentiske skotske oplevelse kan måske især mærkes på byens pubber, hvor traditionel folkemusik ofte spilles, og i de mange markeder og butikker, der sælger lokale produkter og håndværk. Edinburghs indbyggere er kendt for deres venlighed og stolthed over deres by, hvilket bidrager til byens varme og imødekommende atmosfære.
Inkluderet guidet udflugt i Edinburgh
Tag med på en fængslende rejse, der afslører byens skjulte historier. Og nyd samtidig historiens søde side med en smagsprøve på håndlavet skotsk fudge fra The Fudge House.
Guidet af erfarne fortællere åbner denne oplevelse døren til byens ukendte skatte og hemmelige steder, som mange overser. Udforsk skjulte kroge, skjulte gårdrum og smalle gyder, der afslører Edinburghs levende fortid.
Undervejs på turen vil I opleve ikoniske optagelsessteder fra Outlander, inspirationen bag litterære mesterværker som Harry Potter og Sherlock Holmes. Sidst på turen kan I forkæle jer selv med en lækker smagsoplevelse på The Fudge House på Royal Mile, hvor I får en "taste of" håndlavet skotsk fudge. Fremstillet med omhu, cremet og fyldig – en sød smag af Skotlands bedste konfekture, der fuldender jeres Edinburgh-oplevelse.
Denne vandretur er perfekt for historieelskere og nysgerrige opdagelsesrejsende. Vi anbefaler behageligt fodtøj, da ruten inkluderer brostensbelagte gader og enkelte ujævne strækninger. Uanset om du er lokal eller gæst, tilbyder denne tur en autentisk og uforglemmelig måde at (gen)opdage Edinburghs rige kulturarv og arkitektoniske skønhed.
Udflugten finder sted mandag til lørdag kl 10:45, hvor I mødes med lokalguiden på hjørnet ved Caffè Nero, overfor Mercat Cross ved Adam Smith-statuen – dagen efter ankomst.
Tilkøbsmuligheder
Udflugt til Loch Ness, Glencoe og højlandet
På denne dagstur har I muligheden for at udforske det bedste af det skotske højlands landskab i selskab med en velvidende turguide, som undervejs vil fortælle jer om den spændende skotske historie og kultur.
Turen afgår i bus fra Edinburgh til Glencoe National Nature Reserve, hvor I vil være omgivet af majestætiske skotske højlandstoppe fra Rannoch Moor til Glencoe, hvor der vil være et kort stop til fotografering.
I vil passere forbi Great Glen Way, inden I holder pause i Fort Williams-området, inden I kører videre til Great Glen for at nyde endnu et betagende stykke natur. Herfra går turen til Loch Ness og ruinerne af Urquhart Castle fra 1200-tallet. På egen hånd kan I mod betaling, tage på en lille sejltur på Loch Ness under jeres besøg, eller blot gå på jagt efter Loch Ness-uhyret, Nessie.
Efter opdagelserne ved Loch Ness går turen igennem højlandets ”hovedstad”, Inverness, og den charmende by, Pitlochry, hvor der vil være lidt tid på egen hånd, inden I vender tilbage til Edinburgh.
Udflugten er på engelsk og tager cirka 12 timer.
Ugedag for turen aftales ved bestilling.
Der er et begrænset antal pladser på denne udflugt, og der tages forbehold for ledig kapacitet.
Mødested for udflugten er 521-523 Lawnmarket, Edinburgh EH1 2PE, Storbritannien, og turen starter kl. 08.00.
Det er muligt at tage en bådtur på Loch Ness under udflugten. Denne bådtur er ikke inkluderet og skal afregnes separat på turen.
Pris pr. person: 675 kr.
Den verdensberømte ”Underground Ghost Tour”
Vi anbefaler, at I en tidlig aften under jeres besøg i Edinburgh benytter muligheden for at lære om byens dystre fortid på denne gåtur, hvor guiden er klædt som en af hovedstadens mest berygtede, historiske figurer. Til fods vil I fra Royal Mile følges ud i de skjulte ”wynds” – de små tætte gader og skyggefulde gårde, hvor I vil høre alle detaljerne om disse steders mørke historier, skræmmende hemmeligheder, kriminalitet og mord, som engang herskede i området.
Dernæst skal I sammen besøge, hvad der hævdes at være verdens mest hjemsøgte kirkegård, Greyfriars Kirkyard, hvor I vil høre flere skræmmende historier om manglende kroppe og om kirkegårdens hund.
Endelig vil I spadsere ned til Edinburghs underjordiske kamre, som afslører 400 års historie, mens jeres guide vil fortælle flere uddrag om spøgelser, tortur, mord, hekseri og uforklarlige begivenheder.
Vi har hørt, at flere besøgende har haft mærkelige fornemmelser og observationer på denne tur. Tør I tage udfordringen op?
Udflugten er på engelsk og tager cirka 1 time og 15 minutter.
Ugedag for turen aftales ved bestilling.
Der er et begrænset antal pladser på denne udflugt, og der tages forbehold for ledig kapacitet.
Mødested for turen er 124 High St.
Turen starter enten kl. 18:45 eller 19:45 – med forbehold for ledig kapacitet.
Pris pr. person: 175 kr.
Mulige oplevelser på egen hånd med Hop-on/Hop-Off bus
Med få dage i hovedstaden er det oplagt at få et hurtigt overblik over alle byens fantastiske monumenter, royale vartegn og kulturelle indtryk.
I kan udforske byen i jeres helt eget tempo uden ekstraordinær planlægning med en hop-on hop-off busrute. Oplev blandt andet, Multrees Walk, St. Andrew Square, Princes Street, Edinburgh Old Town, Grassmarket, National Museum of Scotland, Edinburgh Castle, Usher Hall, The Scottish Parliament, Palace of Holyroodhouse og National Monument med Bright Bus Tours-ruten, der kører med 15 minutters mellemrum.
I kan også tage Brittania-busruten længere ud til Den Kongelige Botaniske Have i Edinburgh eller andre spændende seværdigheder. Denne busrute kører med 30 minutters mellemrum.
Mulighederne er mange – og det er en skøn frihed at kunne opleve alle hjørner af denne inspirerende hovedstad på egen hånd.
Transport
Ved ankomst til Edinburgh Lufthavn kan I benytte jer af den lokale offentlige tram, som kører fra lufthavnen til Haymarket Station, hvorfra hotellet ligger 10 min til fods. I kan vælge at købe en ”one-way” billet fra lufthavnen til £7,90 eller en ”Airport Open Return” billet til £9,50 pr. person, som umiddelbart vil være den mest økonomiske metode.
Fra Haymarket Station kan I desuden rejse til centrum af hovedstaden med trambanen til Princes Street. Turen med tram tager ca. 15 min.
Lige uden for hoveddøren af hotellet møder I det lokale busstoppested Wester Coates, herfra går bussen til centrum af Edinburgh.
Er I friske, kan I fra hotellet nå helt ind til hjertet af Edinburgh på High Street inden for 30 min. til fods.
Flyinformation
Der flyves med RyanAir fra København.
Flytider København:
2 overnatninger:
- Afgang København kl. 16.20
Ankomst Edinburgh kl. 17.15 - Afgang Edinburgh kl. 18.20
Ankomst København kl. 21.10
3 overnatninger:
Afrejse den 9. og 23 november samt 14. december 2025:
- Afgang København kl. 06.35
Ankomst Edinburgh kl. 07.35 - Afgang Edinburgh kl. 18.35
Ankomst København kl. 21.35
Afrejse den 19. november 2025:
- Afgang København kl. 06.45
Ankomst Edinburgh kl. 07.45 - Afgang Edinburgh kl. 18.20
Ankomst København kl. 21.20
4 overnatninger:
Afrejse den 19. oktober 2025:
- Afgang København kl. 09.30
Ankomst Edinburgh kl. 10.25 - Afgang Edinburgh kl. 13.05
Ankomst København kl. 15.55
Afrejse den 2. november 2025:
- Afgang København kl. 06.35
Ankomst Edinburgh kl. 07.35 - Afgang Edinburgh kl. 16.15
Ankomst København kl. 19.15
Afrejse den 4. november 2025 samt den 2. og 9. december 2025:
- Afgang København kl. 06.25
Ankomst Edinburgh kl. 07.25 - Afgang Edinburgh kl. 18.20
Ankomst København kl. 21.20
5 overnatninger:
- Afgang København kl. 09.15
Ankomst Edinburgh kl. 10.10 - Afgang Edinburgh kl. 17.55
Ankomst København kl. 20.55
6 overnatninger:
Afrejse den 11. november 2025:
- Afgang København kl. 06.25
Ankomst Edinburgh kl. 07.25
- Afgang Edinburgh kl. 17.55
Ankomst København kl. 20.55
Afrejse den 30. november 2025:
- Afgang København kl. 06.35
Ankomst Edinburgh kl. 07.35 - Afgang Edinburgh kl. 18.20
Ankomst København kl. 21.20
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.