• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
1/11 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Filippinerne med Over Alle BjergeVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Filippinerne

NYHED: 16 dags uforglemmelig rundrejse inkl. dansk rejseleder, spændende program, hotellet m.m. Rejs fra CPH i mar.
logo-rejsebureau-overallebjerge

Tag med Over Alle Bjerge på en uforglemmelig rejse til Filippinerne – en ø-nation med krystalklart vand, eksotiske landskaber og gæstfrie mennesker. I løbet af 16 dage bliver I ført gennem frodige regnskove, underjordiske floder, tropiske øer og små lokalsamfund – alt sammen med en erfaren dansk rejseleder. I kommer til at starte jeres filippinske eventyr i Manila, hvor oplevelser venter rundt hvert hjørne.

Særligt for denne rejse:

  • Oplev Filippinernes mange ansigter – fra historiske storbyer til øde ø-paradiser og fortryllende underjordiske floder
  • Få unikke indblik i lokale traditioner, smage og naturskatte
  • Rejs med erfaren dansk rejseleder

Rejsen inkluderer:

  • Fly til Filippinerne t/r
  • Bagage
  • 16 dages spændende program 
  • Hoteller
  • Morgenmad dagligt undtagen dag 2 og 3
  • Frokost dag 7, 9, 11 og 13
  • Transport
  • Aktiviteter i henhold til programmet
  • Alle entrébilletter og tilladelser som nævnt i programmet
  • Dansk rejseleder
  • Filippinsk lokal guide

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

 

Der er et begrænset antal pladser til salg.

 

Betaling:

Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge til lokal guide, chauffører m.m. (ca. 400kr)
  • Mad, drikke og andre udgifter, som ikke er nævnt i programmet
  • Øvrige personlige udgifter

Dagsprogram

Dag 1 - Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder! I møder op i Københavns Lufthavn og stiger ombord på Singapore Airlines’ komfortable langdistancefly. Undervejs forkæles I med god mad og underholdning ombord, mens I langsomt nærmer jer varmen og palmerne i Sydøstasien. En rejse gennem natten bringer jer et stort skridt nærmere paradis.

Dag 2 - Velkommen til Filippinerne
I lander i Manila, Filippinernes pulserende hovedstad. Byens summende energi mærkes straks – høje bygninger, duftende gadekøkkener og farverige jeepneys præger gadebilledet. Efter indkvartering og en kort pause, kan de der har lyst samles og nyde jeres første filippinske måltid sammen (ikke inkl.) – og fejre ankomsten til dette tropiske eventyr.

Dag 3 - Manila og flyvning til paradis: Coron
Før jeres flyvning (afhængigt af afgangstidspunktet), vil I køre til det historiske distrikt Intramuros. Det er det ældste distrikt i Manila, bygget under den spanske kolonitid og engang sæde for den spanske regering i Filippinerne. Her kan I udforske de charmerende brostensbelagte gader og f.eks. besøge San Agustin Kirke, et UNESCO Verdensarvssted, eller Manilas Katedral, begge fantastiske eksempler på kolonial arkitektur. Er man mere i humør til en pause, kan man med fordel tage en kaffe på La Cathedral Café, et charmerende tagterrassested med udsigt over katedralen og den gamle by.

Herefter forlader I Manilas pulserende gader og tager en kort, men betagende flyvetur mod det naturskønne paradis Coron – en af Filippinernes mest kendte ø-perler, beliggende i den nordlige del af øgruppen Palawan. Allerede fra luften får I øje på det spektakulære landskab: dramatiske kalkstensklipper, turkisblå laguner og små øer, der skyder op af havet som grønklædte bjerge.

Efter ankomst bliver I kørt til jeres indkvartering, hvor I kan lande efter rejsen og lade jer opsluge af øens rolige tempo. Tag en dukkert i havet, nyd en kokosnød i skyggen eller bare sidde og lade blikket glide over horisonten. Her begynder jeres rejse ind i Filippinernes uspolerede natur for alvor.

Dag 4 - Hot Springs og cashew-oplevelser
I begynder dagen med et besøg ved de varme kilder i Coron – en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Forestil jer at sidde i varme, mineralrige bassiner omgivet af grønne trætoppe og damptåger. Herefter går turen til en lokal cashew-producent, hvor I får et indblik i hele processen fra høst til ristning – og naturligvis mulighed for at smage de friskeste cashewnødder, I nogensinde har fået.

Coron er kendt for sin exceptionelle skønhed under vand såvel som over. Det er et sandt mekka for dykkere fra hele verden, bl.a. på grund af de mange japanske skibsvrag fra Anden Verdenskrig, som nu er blevet hjem for farverige koraller og tropiske fisk. Men I behøver ikke være dykker for at nyde Coron – også snorkling, kajak og vandreture i højderne byder på uforglemmelige oplevelser.

Dag 5 - Med færge til El Nido
I forlader Coron og sejler over det glitrende hav mod El Nido – endnu en juvel blandt Filippinernes øer. Under færgeturen kan I læne jer tilbage og nyde udsigten til øer og åbent hav. Turen tager omkring 4-5 timer og byder ofte på spektakulære scenerier undervejs – hold udkig efter flyvefisk, delfiner og de dramatiske kalkstensformationer, som rejser sig op af havet.

Ved ankomst til El Nido venter smukke kystlandskaber, hyggelige caféer og fornemmelsen af, at nye eventyr står for døren. El Nido er kendt for sin unikke geografi med hundredvis af småøer, hemmelige laguner og hvidsandede strande, som er ideelle til både afslapning og udforskning. Byens charmerende atmosfære mærkes straks – med farverige både i havnen, små butikker med håndlavede souvenirs og en lokal stemning, der føles både afslappet og autentisk.

Efter ankomst bliver I kørt til jeres overnatningssted, hvor I kan finde jer til rette og nyde en rolig aften. Måske frister en strandtur i solnedgangen eller en drink med udsigt over Bacuit-bugten? El Nido lægger op til både eventyr og afslapning – og I har flere dage til at opleve begge dele.

Dag 6 - Fri dag i El Nido
I dag bestemmer I helt selv tempoet. Måske vil I slappe af på stranden, tage en gåtur gennem den lille by, eller prøve kræfter med kajak og snorkling. Lio Beach frister også, hvis I vil opleve en mere fredelig og eksklusiv strandstemning. Dagen er jeres – nyd El Nidos skønhed i jeres eget tempo.

Dag 7 - Island hopping i paradis
Dagens udflugt bringer jer ud på havet, hvor I besøger nogle af El Nidos mest ikoniske steder. I sejler gennem krystalklare laguner, svømmer ved skjulte strande og nyder livet under palmerne. I oplever bl.a. Small Lagoon og Shimizu Island – steder hvor klippeformationer og blåt vand danner en kulisse, man aldrig glemmer. Kameraet får travlt i dag!

Dag 8 - Historie og landskab: Til Puerto Princesa via Taytay Fort
Efter morgenmaden forlader I El Nido og begiver jer sydpå mod Puerto Princesa – Palawans hovedby og kulturelle centrum. Undervejs stopper I ved Taytay Fort, officielt kaldet Fuerza de Santa Isabel, som blev opført af den spanske kolonimagt i 1667 for at beskytte mod muslimske piratangreb. Fortet er opkaldt efter Dronning Isabella II af Spanien og står som et velbevaret vidnesbyrd om Filippinernes kolonitid. Med sine solide stenmure, kanoner og en betagende udsigt over Taytay-bugten, er det et sted, hvor historie og natur smelter sammen. Her får I mulighed for at udforske fæstningen og lære mere om regionens spændende fortid.

Efter besøget fortsætter I rejsen gennem et varieret landskab med palmelunde, små landsbyer og grønne bjerge. Turen giver et godt indblik i Palawans rolige, landlige liv væk fra turistområderne.

Ved ankomst til Puerto Princesa, mærker I straks forskellen – en livlig og moderne by, men stadig omgivet af frodig natur og tæt på kysten. Byen er kendt som en af Filippinernes reneste og grønneste, og den fungerer som udgangspunkt for mange naturoplevelser, herunder den berømte underjordiske flod, som I skal opleve dagen efter. Puerto Princesa byder også på en række hyggelige restauranter, små kunstgallerier og lokale markeder, hvor I kan smage lokale specialiteter og måske finde håndlavede souvenirs.

Efter indkvartering på jeres hotel er aftenen fri til at slappe af eller udforske nærområdet på egen hånd – måske med en tur langs strandpromenaden eller en lokal middag med friske fisk og skaldyr.

Dag 9 - Den underjordiske flod i Sabang
I dag venter én af Filippinernes mest spektakulære naturoplevelser – Puerto Princesa Underground River, som med rette er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og blev kåret som et af verdens syv nye naturvidundere.

Efter morgenmaden kører I nordpå fra Puerto Princesa mod den lille kystlandsby Sabang, som ligger smukt mellem jungle og strand. Herfra begynder eventyret med en kort bådtur langs kysten, hvor I allerede under sejladsen får udsigt til kalkstensklipper, tæt regnskov og det turkisblå hav.

Ved indgangen til nationalparken skifter I til små pagajbåde med lokale guider, der padler jer ind i det imponerende grottesystem. Floden snor sig over 8 kilometer under klipperne, hvoraf ca. 1,5 kilometer er åben for turister. I bevæger jer stille gennem de mørke, kølige haller fyldt med massive drypstensformationer, flagermus og dramatiske klippevægge. Guiden lyser op på formationer med lommelygte og peger på de mange naturlige figurer, som ligner alt fra katedraler og svampe til kandelabre og dyr.

Det er en fortryllende og næsten overjordisk oplevelse, hvor lydene af dryppende vand og flagermusenes vingesus akkompagnerer jer hele vejen. Floden ligger i hjertet af en beskyttet nationalpark, og området omkring er hjem for sjældne planter, krybdyr og fugle.

Efter turen har I tid til at nyde strandstemningen i Sabang, måske tage en gåtur langs vandet eller spise frokost med udsigt over havet, inden I returnerer til Puerto Princesa.

Dag 10 - Fly til Cebu City
I tager i dag afsked med Palawan og flyver mod Cebu City – også kendt som “Queen City of the South”. Cebu er Filippinernes næststørste by og et kulturelt, historisk og økonomisk knudepunkt i Visayas-regionen. Byen kombinerer storbylivets energi med historiske levn fra den spanske kolonitid og naturskønne omgivelser i bjergene og ved kysten.

Ved ankomst bliver I mødt af jeres lokale guide og kørt til jeres hotel i byen. Allerede under køreturen vil I mærke kontrasterne: moderne shoppingcentre, gamle koloniale bygninger, travle markeder og farverige jeepneys, der snor sig gennem trafikken.

Cebu var det første sted i Filippinerne, hvor spanierne ankom i 1500-tallet, og byen rummer derfor en rig kolonihistorie. Her finder man blandt andet Magellan’s Cross, der markerer indførelsen af kristendommen i landet, og Basilica del Santo Niño, Filippinernes ældste kirke, som stadig er centrum for tro og pilgrimsvandringer.

Resten af dagen er til fri disposition. Ønsker I at udforske byen, kan I tage en tur til Carbon Market – et af de ældste og mest autentiske markeder i landet – eller slentre en tur langs havnepromenaden. Foretrækker I afslapning, kan hotellets faciliteter nydes, inden morgendagens udflugt til bjergene.

Cebu er både porten til eventyr og en kulturel skattekiste – og her begynder endnu et spændende kapitel på jeres rejse.

Dag 11 - Bjerge, blomster og udsigter i Cebu
I dag går turen op i højderne. Først besøger I Sirao Garden – en farveeksplosion af blomster, også kendt som Cebus "Lille Amsterdam". Dernæst Temple of Leah, bygget som et kærlighedsmonument i romersk stil. Dagen byder også på udsigtspunktet "Top of Cebu", en jordbærplantage og den blomstrende Buwakan ni Alejandra – perfekt til billeder og fordybelse i naturen.

Dag 12 - Med færge til Bohol
I dag stævner I ud fra Cebu og sejler mod den frodige ø Bohol, en af Filippinernes mest naturskønne og mangfoldige øer. Færgeturen tager cirka to timer og giver jer en flot indsejling til Tagbilaran, Bohols største by. Allerede ved ankomst mærker I, at stemningen her er roligere og mere afslappet – livet på Bohol leves i et andet tempo.

Bohol er især kendt for sine særprægede naturfænomener, som de mystiske Chocolate Hills, men byder også på smukke koralstrande, dyb jungle, historiske bygninger og ikke mindst det lille, nuttede dyr tarsieren – verdens mindste primat, som kun findes i få områder i Sydøstasien.

Efter ankomst bliver I kørt til jeres hotel på øen – ofte beliggende ved Panglao, en lille halvø forbundet til Bohol med broer. Her finder I nogle af de bedste strande i Filippinerne, med hvidt sand, klart vand og hyggelige strandbarer.

Resten af dagen er til fri disposition. I kan vælge at slappe af ved poolen, gå en tur langs Alona Beach, tage en frisk dukkert i det varme hav eller blot nyde solnedgangen med en drink i hånden. Øen emmer af fred og gæstfrihed, og det er svært ikke straks at føle sig hjemme.

Dag 13 - Oplev Bohols natur og historie
Efter morgenmaden vil dagen stå på en rundtur i Bohols grønne landskaber. I besøger gamle kirker, det historiske Blood Compact-monument, og kører gennem den menneskeskabte mahogniskov. I krydser hængebroer, besøger sommerfugleparker og nyder en frokostbuffet ombord på en flodpram på Loboc River – med live musik og smilende filippinere ombord. Dagen afsluttes ved de mystiske Chocolate Hills og en souvenirbutik, før I vender tilbage til hotellet.

Dag 14 - Fri dag i Bohol
Dagen er til fri disposition. Slap af på Panglaos strande, tag en dukkert i det klare vand eller forkæl jer selv med en spa-behandling. Ønsker I eventyr, kan I tage på snorkling eller dykning i havets farverige koralrev. Nyd stilheden og roen, som kun Bohol kan give.

Dag 15 - Tilbage til Cebu og hjemrejse
I sejler fra Bohol tilbage til Cebu City. Herfra bliver I kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen tager sin begyndelse. Med tasken fuld af souvenirs og hjertet fyldt med minder, siger I farvel til Filippinerne – for nu.

Dag 16 - Hjemkomst til Danmark
I lander igen i Danmark, og jeres rejse er officielt slut. Med jer hjem bringer I varme minder, farverige indtryk og måske nye venskaber. Nu er det tid til at pakke ud, kigge billeder og nyde følelsen af at have været med på et vaskeægte eventyr.

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 

Hoteller

I skal bo på følgende hoteller:
  • Manila: Hop INN Aseana City
  • Coron: Venus Royal Coron
  • El Nido: Jurias Garden
  • Puerto Princesa: Citystate Asturias Hotel Palawan
  • Cebu: Yello Hotel
  • Loboc: Abraham Resort

Der tages forbehold for ændringer af hoteller.

Flyinformation

Der flyves med Singapore Airlines. 

Flytider København:

Afrejse den 15. - 30. marts 2026:

Udrejse:
  • Afgang København kl. 12.00
    Ankomst Singapore kl. 07.30 (den 16. marts)
  • Afgang Singapore kl. 12.10
    Ankomst Manilla kl. 15.50

Hjemrejse:
  • Afgang Cebu City kl. 15.35 (den 29. marts)
    Ankomst Singapore kl. 19.20
  • Afgang Singapore kl. 00.05 (den 30. marts)
    Ankomst København kl. 07.10

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Om Over Alle Bjerge

Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.

Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.

På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.

Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen annulleres.

Betingelser:

  • Når I har modtaget værdibeviserne, skal I inden for 48 timer reservere rejsen på: kasper@overallebjerge.dk. I bedes oplyse: Fulde navne ifølge pas, pasnumre, udstedelses- og udløbsdato, fødselsdato og år, nationalitet og køn, evt. tilkøb.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
  • Vi anbefaler, at I udover rejseforsikring, som gælder på rejsen, også har en afbestillingsforsikring, der gælder før afrejse i tilfælde sygdom m.m.
  • Når kampagnen afsluttes den 18. juli 2025 modtager I en reservationsbekræftelse på mail.
  • Her vil I modtage informationer før rejsen. 1-2 uger inden afrejse modtager I flybilletter som E-billet. Hvis I ikke modtager disse, skal I kontakte kasper@overallebjerge.dk.
  • Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne og annullering ved begrænset tilmelding.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Det er Over Alle Bjerges almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Over Alle Bjerge.
Find på kortet
8solgte