• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
1/11 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Spanien med Bravo Tours
Det får duBeskrivelseBetingelser

Fuerteventura

1 uge på charmerende 4* lejlighedshotel - tæt på både strand og centrum. Rejs fra BLL/AAL/CPH i okt.-dec.
logo-rejsebureau-bravotours

Strandene på Fuerteventura minder mest af alt om strandene i Caribien, men ligger kun en kort flyvetur væk. Drømmer I om en afslappende strandferie, bør I vælge Fuerteventura, der er den næststørste af De Kanariske Øer.

I skal bo på det hyggelige, 4-stjernede hotel Broncemar Beach, der er beliggende i turistområdet Caleta de Fuste. Hotellet ligger dejligt centralt ved både strand og by.

Særligt for denne rejse:

  • Central beliggenhed
  • Afslappet atmosfære på hotellet
  • Kun 600 meter til stranden

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund, Aalborg eller København lufthavn - Fuerteventura t/r
  • 7 overnatninger på Broncemar Beach
  • 2-værelses lejlighed deluxe med terrasse
  • Dansktalende rejseleder

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

 

Tilkøb

Tilkøbes direkte hos SPOT i købsprocessen.

  • Opredning barn (2-12,99 år)
    SPOTpris 3.999 kr.


Bemærk: Max 2 voksne og 1 barn pr. lejlighed. 


Sådan køber du en børnebillet:

Vælg "opredning barn" under lufthavn. Vælg derefter "alle datoer".


Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.

  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr.
  • Transport til og fra hotel: 260 kr.
  • Mad om bord på flyet: 220 kr.
  • Bagage (15 kg t/r): 300 kr.
  • Energisikring: 249 kr.

 

Se flyinformation længere nede.

Broncemar Beach

Det charmerende lejlighedshotel Broncemar Beach er opført, så det minder om et hyggeligt landsby-miljø. Bygningerne er kun i to etager, og her er små gågader, smalle stræder, torve og frodige haver. Her er også et mindre supermarked, hvor I kan købe daglige fornødenheder, cafeteria og en skøn buffetrestaurant.

Hotellet ligger i turistområdet Caleta de Fuste, og såvel den overdådige strand som det mere livlige bycentrum er indenfor kort rækkevidde.

I det pragtfulde poolområde er der to store swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet, samt en separat børnepool med et SPLASH-område. Her kan familiens mindste boltre sig sikkert i vandet. Nær poolen ligger pool- og snackbaren, og der er massevis af liggestole og parasoller. Derudover er der to jacuzzier til fri afbenyttelse.

Hotellet ligger nær den familievenlige strand, Playa del Castillo. I nærområdet ligger den hyggelige marina med gode restauranter og barer.

Hotellet har et legeområde med forskellige spil og aktiviteter for børn, hvor der blandt andet er bordtennisbord og billardbord.

Sådan skal I bo

I kommer til at bo i en 2-værelses lejlighed Deluxe med terrasse, beliggende i stueetagen. Lejligheden er 48 m2 og indrettet med eget badeværelse med bruseniche og mindre tekøkken med kogeplader, kedel, køleskab og mikroovn. Der er separat soveværelse. Terrassen er ikke skærmet af til nærmeste nabo. I lejlighederne er der installerede nye Plasma Screen TV.


Godt at vide

Broncemar Beach ligger dejligt centralt ved både strand og by. Her er en skøn, afslappet atmosfære, hvor både børn og voksne kan nyde ferien i herlige omgivelser. Broncemar ligger nær lufthavnen, så der kan forekomme flystøj. I bygningerne med værelser findes der ikke elevator. Bygningerne er maksimalt i 2 etager.


Bemærk venligst, at mænd skal bære lange bukser i restauranten om aftenen.


Pension

Opholdet på Broncemar Beach er uden pension. 


Om området

Kun en kort køretur fra lufthavnen ligger Caleta de Fuste, der også har fået tilnavnet Castillo. Her ligger gode hoteller side om side med gode strande og fantastiske golfbaner. Byen har et charmende havnemiljø, byliv og butikker.

I Caleta de Fuste ligger Playa de Castillo, der uden tvivl er Fuerteventuras mest børnevenlige strand. Børnene kan let være med til at lege og bade, for vandet er lavvandet, og sandet er perfekt til sandslots-konkurrence. Den fine strand – hvor sandet er importeret – er formet som en hestesko, og her er altid en dejlig og afslappet stemning.

Engang var her kun et fort ”El Castillo”, som har givet byen sit kaldenavn. I dag er det ganske anderledes – fortet er her stadig, men havnen indbyder til et par skønne ferietimer. Byen har også en hovedgade med barer og restauranter på hver side. I Caleta de Fuste finder I også øens bedste shoppingcenter, ligesom der er flere lokale butikker, hvor I kan ose.

Caleta de Fuste vokser sig hvert år større og større. Der kommer nye faciliteter til – og senest har området fået to nye golfbaner. Der er altså rig mulighed for at kombinere jeres ferie med golf, hvis I bor i Caleta de Fuste. Bestiller I golftiderne hjemmefra, er der størst chance for at få de gode starttider.

Bor I i Caleta de Fuste, bor I midt på øen – den ideelle placering, hvis I gerne vil udforske resten af øen. Det er nemt både med offentlig transport eller ved at leje en bil. Oplev øen i jeres eget tempo - kør fx til den traditionelle fiskerby, Ajuy, eller øens gamle hovedstad Betancuria.

Flyinformation

Flytider Billund

  • Afgang fra Billund kl. 08.30
    Ankomst Fuerteventura kl. 12.35 
  • Afgang fra Fuerteventura kl. 13.35
    Ankomst Billund kl. 19.15


Flytider København

  • Afgang fra København kl. 08.20
    Ankomst Fuerteventura kl. 12.40 
  • Afgang fra Fuerteventura kl. 13.40
    Ankomst København kl.19.30


Flytider Aalborg

  • Afgang fra Aalborg kl. 08.15
    Ankomst Fuerteventura kl. 12.40 
  • Afgang fra Fuerteventura kl. 13.40
    Ankomst Aalborg kl. 19.25


Der tages forbehold for ændringer af flytiderne. 

 

Om Bravo Tours 

Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.

 

Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.

 

Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.

 

Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset fra SPOT, skal du registrere din rejse online ved Bravo Tours. Følg guiden på værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/almindelige-bestemmelser-for-deltagelse-i-ferierejser-mv/.
  • Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud.

Køb før det er for sent!