18-dages krydstogt for pingvin- og naturentusiaster inkl. fly, transfers og overnatning i Buenos Aires. Rejs fra CPH i jan.
Rejseplan
6. januar: Fly fra København
7. januar: Ankomst Buenos Aires. Transfer til hotel for check-in
8. januar: Check-in på skibet fra 12:30
9. januar: 16:00 afgang Buenos Aires
10.-12. januar: På havet
13. januar: 07:00 – 18:00 Punta Arenas, Chile*
14. januar: 12:00 – 20:00 Ushaia, Argentina
15. januar: På havet
16.-19. januar: Scenisk sejlads ved Antarktis
20. januar: På havet
21. januar: 07:00 – 18:30 Stanley, Falklandsøerne*
22.-23. januar: På havet
24. januar: 09:00 – 18:00 Montevideo, Uruguay
25. januar: 07:00 ankomst Buenos Aires. Transfer i lufthavnen og hjemrejse
26. januar: Ankomst til Danmark
*skibet ligger for anker her, og landgang foregår med små tenderbåde.
Der tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.
Transport
Rejsen inkluderer fly København – Buenos Aires t/r.
Flytider udrejse den 6. januar 2026:
- Afgang København kl. 19.00
Ankomst Frankfurt kl. 20.35 - Afgang Frankfurt kl. 22.05
Ankomst Buenos Aires kl. 07.55 (+1)
Flytider hjemrejse den 25. januar 2026:
- Afgang Buenos Aires kl. 17.50
Ankomst Frankfurt kl. 11.00 (+1) - Afgang Frankfurt kl. 12.00
Ankomst København kl. 13.25
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.
Rejsebeskrivelse
I flyver fra København til Argentinas hovedstad, Buenos Aires, der er omgivet af et imponerende landskab og er et fascinerende puslespil af forskellige kulturer, hvor moderne bygninger ligger dør om dør med traditionelle arbejder- og immigrantkvarterer. Her er en overflod af seværdigheder, som I selvfølgelig ikke skal snydes for, så I får 2 nætter i tangoens lidenskabelige hjemstavn – den første på et godt, centralt beliggende hotel og den anden med base på skibet. Det er muligt at tilkøbe en sightseeingtur til nogle af de mange seværdigheder, men I kan også sagtens opleve byen på egen hånd. Besøg det farverige La Boca kvarter, der er kendt for gadekunst og tango og læg vejen forbi Recoleta kirkegården med de flotte gravkamre og skulpturer. Den imponerende lyserøde regeringsbygning, Casa Rosada, huser også præsidentens kontorer og ligger centralt i byen, ligesom den ikoniske obelisk, der er byens vartegn.
Krydstogthavnen ligger centralt ved byen, så efter den første nat kommer I let med en taxi fra hotellet til skibet Sapphire Princess, som vil være jeres hjem på resten af rejsen. Efter at have lavet check-in på skibet, kan I vende tilbage til Buenos Aires mange attraktioner, for skibet bliver liggende i havn natten over og forlader først den argentinske hovedstad om eftermiddagen den følgende dag og ud på den spændende færd.
Herfra går det sydpå mod det billedskønne Patagonien, og efter nogle dage på havet ankommer I til Punta Arenas, der ligger i det sydligste Chile med Andesbjergene i ryggen og lige ud til Magellan-strædet, der var den mest direkte sejlrute fra Atlanterhavet til Stillehavet, før Panama-kanalen blev konstrueret. Strædet er opkaldt efter den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan, som fandt smutvejen, der adskiller Ildlandet fra det sydamerikanske kontinent, og det er også ham, der har givet navn til den populære pingvinart, som selvfølgelig også tryllebinder her. I får et fascinerende indblik i opdagelsesrejsens æra på Nao Victoria museet, der også huser en replika af Magellans skib, mens den ikoniske statue af Ferdinand findes på det historiske Plaza Muñoz Gamero, der er omgivet af farverige, koloniale bygninger. At gnide statuens ene tå skulle både bringe lykke og sikre, at man vender tilbage senere i livet – måske endda for at blive stedt til hvile på en af verdens smukkeste kirkegårde, Cementerio Municipal, der er et besøg værd med sine udsmykkede gravsteder og sirlige cypresgange.
I er nu nået til Ildlandet og verdens sydligste by, Ushuaia. I Tierra del Fuego Nationalpark kan I vandre gennem frodige skove, langs glitrende søer og over vilde blomsterenge, mens I måske spotter ræve, bævere og de majestætiske andesgribbe svævende over jer. Eller hvorfor ikke opleve det fra hesteryg? Dagens tema er ”verdens ende”, og I kan tage med det historiske tog "End of the World Train", som kører jer gennem dramatiske landskaber og fortæller historier fra den tid, hvor området var hjemsted for straffefanger. På en bådtur på Beagle-kanalen vil I se legesyge søløver, kolonier af skrigende skarver og måske endda en pukkelhval bryde vandets overflade. I passerer også det ikoniske Les Eclaireurs Lighthouse, også kendt som "fyrtårnet ved verdens ende". På byens charmerende hovedgade ligger hyggelige caféer og butikker, så I kan få stillet den lette sult og tørst samt få en lokal souvenir med jer hjem.
Jo længere mod syd I kommer, jo koldere bliver det, og nu er det blevet tid til at iklæde sig vintertøjet. At cruise ved Paradise Bay og Elephant Island i Antarktis er som at glide ind i en drømmeverden af is og sne, hvor naturens uberørte skønhed tager pusten fra jer. Når skibet forsigtigt sejler ind i bugten, omgives I af gigantiske isbjerge, der tronende flyder i det krystalklare, turkise vand. Solens stråler brydes i isens facetter og skaber et kalejdoskop af blå og hvide nuancer, mens skarpe, snedækkede bjergtoppe spejler sig i det stille vand. Luften er krystalklar og fyldt med en knitrende stilhed, kun afbrudt af lyden af is, der knager og brister i det fjerne. På dækket står I med en kikkert og ser efter det rige dyreliv: Nuttede søelefanter, der dovent soler sig på isflagerne, pingviner, der elegant glider gennem vandet, og prægtige albatrosser, der svæver over jeres hoveder. Måske er I heldige at spotte en pukkelhval, der bryder overfladen med et imponerende spring, eller en spækhugger på jagt. Nærmere land ser I de forskningsstationer, der minder om menneskets ydmyge tilstedeværelse i denne storslåede natur. Hver eneste scene ved den antarktiske halvø er et postkort værdigt, og oplevelsen indfanger den rå, uberørte skønhed, der gør Antarktis til et af de sidste store eventyr på Jorden.
På vejen tilbage til Buenos Aires byder Falklandsøernes charmerende hovedstad, Stanley, jer velkommen med en malerisk blanding af britisk arv og vild, patagonisk natur. Stanley byder på farverige huse, hyggelige pubber og en venlig lokalbefolkning, der reflekterer øernes varme gæstfrihed. I kan dykke ned i øernes historie på det lokale museum, der fremviser fascinerende udstillinger om alt fra maritime opdagelser til krigen i 1982. Spadser en tur langs havnefronten, besøg Christ Church katedralen med dens ikoniske hvalbensbue og gå på opdagelse i de lokale butikker, der sælger håndlavede uldprodukter og unikke souvenirs.
Eller I kan tage en bådtur rundt om øerne og se delfiner lege i bølgerne og måske endda spotte en imponerende pukkelhval. Store kolonier af søløver og et utal af fuglearter bidrager til en spændende opdagelsesrejse.
Det sidste anløb bliver i en anden af Sydamerikas hovedstæder: Montevideo i Uruguay. Selvom byen ikke ligger langt fra Buenos Aires, er der tale om to vidt forskellige byer! Montevideo er for mange en velbevaret hemmelighed, selvom her bor over 1 mio. mennesker. Byen balancerer strandstemning med et pulserende kulturliv og er på samme tid både kosmopolitisk og jordnær. Den gamle bydel leder tankerne hen på Havana, for hvilken den ofte har været stand-in i film og tv-serier, og charmerer jer med sin både tidløse og elegante koloniale arkitektur, lokale gadesælgere, hyggelige butikker og caféer samt særegne museer såsom cowboy-museet. Selvom Uruguay står lidt i skyggen af Argentina og Chile, når det gælder vinproduktion, fejler kvaliteten intet, så prøvesmag rødvinen lavet på den unikke Tannat-drue i den gamle bydel eller på en vingård lige udenfor byen.
Tilbage i Buenos Aires forlader I skibet om formiddagen og køres I i lufthavnen med bagagen fuld af minder, der varer resten af livet.
Hotel i Buenos Aires
Rejsen er inklusive 1 overnatning i Buenos Aires. I skal bo på 4* hotel med forplejning. Lokal turistskat betales direkte til hotellet.
Esplendor by Wyndham Buenos Aires Tango kombinerer moderne elegance med klassisk argentinsk charme i hjertet af byen. Hotellet byder på stilfulde værelser og suiter med luksuriøse senge, fladskærms-tv, minibar, aircondition og gratis wi-fi, mens nogle værelser har balkon med fantastisk udsigt over Buenos Aires. Nyd en overdådig morgenmad, slap af i den elegante lounge eller tag en dukkert i den udendørs pool med panoramaudsigt over byen. Fitnesscenteret giver mulighed for træning, og den døgnåbne reception samt concierge-service sikrer et bekvemt ophold. Med en beliggenhed tæt på ikoniske seværdigheder som Obelisco og Teatro Colón er hotellet det perfekte valg for alle, der søger komfort, stil og en autentisk Buenos Aires-oplevelse.
Der tages forbehold for ændring af hotel til tilsvarende.
Skibet
Sapphire Princess er et elegant 4* krydstogtsskib med plads til ca. 2.700 passagerer. Dermed er hun blandt rederiets mindre skibe, hvilket skaber en mere intim atmosfære ombord Hun blev søsat i 2004 og gennemgik en større modernisering i 2021. Hun er elegant indrettet og har et væld af aktiviteter som f.eks. fitness, inden- og udendørs pools, 9-hullers golfbane og forkælelse i Spa-afdelingen (mod betaling). Om aftenen er der et rigt udvalg af barer og lounger, og I kan lade jer underholde i det imponerende teater eller i skibets kasino. På dækket findes endvidere en 28 m2 stor storskærm, hvor der vises film under åben himmel. Til at servicere jer ombord venter en 900 mand stor besætning. Glæd jer til ren forkælelse.
Mad og drikke
I kan næsten ikke gå sultne i seng! Der er flere muligheder for spisning ombord – i forbindelse med alle hovedmåltider tilbydes 4-retters a la carte menuer i hovedrestauranterne. Derudover er der lækker buffetrestaurant, der er åbent dagen lang. Og skal I bare have lidt, bydes der på burgere og pizza samt specialiteter fra den caribiske café. På Sapphire Princess kan I om aftenen vælge, om I vil spise tidligt, som er kl. 18 eller sent, som er kl. 20.30. I har også mulighed for fri dining, hvilket betyder, at I selv bestemmer tidspunktet mellem kl. 18 og 22.
Ombord findes også flere specialrestauranter som f.eks. et steakhouse og et et italiensk trattoria, hvor I mod et mindre tillæg kan spise. Eller hvad med en intim middag på jeres egen balkon?
På skibet har I fri adgang til kaffe, te og vand, som kan hentes i buffetrestauranten.
I kan købe øvrige drikkevarer undervejs eller ved indløsning af værdibevis hos Øster Lindet købe en af de to særlige fordelspakker.
Princess Plus fordelspakke
Plus-pakken kombinerer en drikkepakke med wi-fi og service charge og indeholder følgende fordele:
- Plus drikkepakke. Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til 15 USD pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker.
Ønsker man at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får man 25% rabat. Bemærk, at man skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at man max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
- Casual specialrestauranter. 2 middage i løbet af dit krydstogt.
- Luksusdesserter. 2 luksusdesserter pr. dag. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
- Wi-fi. Ubegrænset wi-fi på en enhed pr. gæst.
- Service charge. Det obligatoriske service charge til besætningen.
- OceanNow Delivery. Levering af mad, drikkevarer m.m. uanset hvor på skibet, man befinder sig.
- Fitness. 2 træninger på fitnesshold.
Pris: 60 USD pr. person pr. dag.
Princess Premier fordelspakke
Premier-pakken giver den fuldendte All Inclusive-oplevelse og indeholder følgende fordele:
- Premier drikkepakke. Inkluderer en bred vifte af alkoholiske og ikke alkoholiske drikke, spiritus samt cocktails, øl og vine op til 20 USD pr. glas. Det gælder sodavand, juice, specialkaffe og te, energidrikke, smoothies og milk shakes. Vand fås i 0,5 liters flasker. Ønsker man at købe en hel flaske vin, større flasker vand eller sodavand og juice på dåse eller flaske, får man 25% rabat. Bemærk, at man skal være fyldt 21 år for at kunne få serveret alkohol, og at man max kan få 15 alkoholiske drikkevarer om dagen.
- Casual specialrestauranter. Ubegrænset antal middage i løbet af dit krydstogt.
- Specialty specialrestauranter. Ubegrænset antal middage i løbet af dit krydstogt.
- Luksusdesserter. Ubegrænset antal luksusdesserter. Fås i Gelateria, Swirls og Coffee & Cones.
- Wi-fi. Ubegrænset wi-fi på op til fire enheder pr. gæst.
- Service charge. Det obligatoriske service charge til besætningen.
- OceanNow Delivery. Levering af mad, drikkevarer m.m. uanset hvor på skibet, man befinder sig.
- Reserveret sæde i teateret. Adgang til særlig sektion i teateret.
- Fitness. Ubegrænset antal træninger på fitnesshold.
- Fotopakke. Ubegrænset antal digitale billeder og tre fysiske.
Pris: 90 USD pr. person pr. dag
Drikkepenge
Det er normal kutyme i mange lande til lands og på vandet, at der betales drikkepenge. Princess Cruises opkræver via jeres skibskort 17 $ pr. person pr. dag, således drikkepenge til personalet bliver ligeligt fordelt. Vælger I en af ovennævnte fordelspakker, er drikkepengene inkluderet heri.
Udflugter
Ved alle anløb findes et flot udvalg af udflugter, som kan tilkøbes direkte hos rederiet hjemmefra eller ombord. Vi anbefaler at bestille hjemmefra, mens udvalget er størst. I kan se en foreløbig liste over udflugter ved de forskellige anløb via disse links:
Der tages forbehold for, at programmet kan ændre sig, og at ikke alle nævnte udflugter vil være tilgængelige.
Visum, forsikringer og rejsedokumenter
På rejsen skal du medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom. Dette kan gøres via din egen forsikring eller gennem f.eks. Gouda Rejseforsikring ved bestilling af rejsen. Ligeledes anbefales det kraftigt, at der tegnes en rejseforsikring, der min. dækker sygdom og hjemtransport for HELE VERDEN. Den danske sygesikring dækker intet.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Betingelser:
- Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
- Fulde navn som i pas og fødselsdato
- Adresse og telefonnummer
- Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
- Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
- Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
- Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
- Ved bestilling hos SPOT betaler du et depositum på 16.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 100 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 100 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring ved sygdom.
- Obligatorisk servicegebyr på 17 US$ pr. person pr. dag afregnes direkte på skibet.
- Lokal turistskat betales direkte til hotellet i Buenos Aires.
- Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
- Købet kan ikke fortrydes.
- SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
- Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
- Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Vigtig information
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data er korrekte. Ca. 7-10 dage før afrejse modtager et afrejsebrev med praktisk information samt billetter og voucher til fly og hotel. Der skal foretages online checkin hos rederiet for at få selve krydstogtsbilletten. Øster Lindet er behjælpelig med brugsanvisning hertil. Opdages fejl på nogle af dokumenterne, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Du sejler med et internationalt krydstogtskib, og det officielle skibssprog er engelsk.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Pas, visum og rejsedokumenter
Pas skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejse.
Det er den rejsendes eget ansvar at have alle rejsedokumenter på plads.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
Vi anbefaler, at der tegnes en rejseforsikring, som dækker dig, mens du er ude at rejse. Samtidig anbefales også tegning af en afbestillingsforsikring, som sikrer dig ved akut opstået sygdom, som forhindrer deltagelse på rejsen. Forsikringer kan tilkøbes hos eget forsikringsselskab eller særligt rejseforsikringsselskab.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier. Ligeledes tages der forbehold for ændringer af flytiderne.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. Den oplyste normalpris i dette tilbud er baseret på rederiets officielle normalpris ikke at sammenligne med dagspris tillagt Øster Lindets pris for ekstraydelser som fly og hotel. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.