Oplev fantastisk natur og fascinerende historie på et 11-dages krydstogt til England, Irland og Skotland. Rejs fra Hamborg i sep.
Rejseplan
Dag 1: Bus til Hamborg for ombordstigning. 19:00 afgang Hamborg
Dag 2: På havet
Dag 3: 08:00 – 18:00 South Queensferry/Edinburgh
Dag 4: 07:00 – 17:00 Kirkwall, Orkney-øerne
Dag 5: 07:00 – 16:00 Stornoway, Hebriderne
Dag 6: 09:00 – 18:00 Greenock/Glasgow
Dag 7: 08:00 – 18:00 Belfast
Dag 8: 08:00 – 18:00 Liverpool
Dag 9-10: På havet
Dag 11: 07:00 ankomst Hamborg. Bus til Danmark.
Transport
Rejsen inkluderer bus fra Danmark til Hamborg t/r.
Sjælland:
- København på-/afstigningssted: DGI Byen kl. 07.00 (forventet hjemkomst kl. 16.30)
- Slagelse på-/afstigningssted: Stop 39 kl. 08.15 (forventet hjemkomst kl. 15.15)
Fyn:
- Odense på-/afstigningssted: Park & Ride, Søndre Hospitalsvej kl. 09.15 (forventet hjemkomst kl. 14.15)
Jylland:
- Fredericia på-/afstigningssted: Banegården kl. 10.15 (forventet hjemkomst kl. 13.15)
- Padborg på-/afstigningssted: Circle K, Industrivej kl. 12.00 (forventet hjemkomst kl. 12.15)
Alle tidspunkter er forventede tider.
Rejsebeskrivelse
Denne fantastiske rejse begynder i Danmark, hvorfra I køres med bus til Hamborg, hvor MSC Preziosa ligger for anker og venter på jer. Om aftenen stævner skibet ud på sin færd og begiver sig mod det skotske højland.
I løbet af jeres krydstogt skal I besøge disse spændende destinationer:
South Queensferry/Edinburgh
Den skotske hovedstad kombinerer historie og nutid med en elegance, der er helt sin egen. Over byen troner Edinburgh Castle, hvis mørke stenmure danner en dramatisk kontrast til de lyse georgianske facader i New Town. Her mødes middelalder og modernitet i en sjældent harmonisk blanding: gotiske kirker, paladser og museer ligger side om side med moderne arkitektur og levende byliv. Old Towns smalle stræder og trapper fører jer forbi butikker og pubber, mens Royal Mile forbinder byens to store ikoner – slottet og Holyrood Palace. Fra Calton Hill får I et panorama over byens tage og tårne, og i St. Giles’ Katedral kan I beundre det kronelignende spir, der har gjort kirken til et symbol på byen. Ønsker I en udflugt, er St. Andrews – golfens fødested – kun en kort køretur væk med sin historiske bane og et fascinerende golfmuseum.
Kirkwall/Orkneyøerne
Orkneyøerne er en verden for sig – 67 øer, hvoraf kun de færreste er beboede, men alle præget af naturens kraft og historiens dybe spor. I hovedbyen Kirkwall går livet i et roligt tempo mellem stenhuse, små butikker og den storslåede St. Magnus-katedral, der blev bygget af vikingerne i 1100-tallet og stadig står som et symbol på øernes nordiske arv. Lige ved siden af ligger ruinerne af Jarlens og Biskoppens Paladser, og en kort tur derfra fører jer til Skara Brae – en næsten 5.000 år gammel stenalderboplads, bevaret som et frosset øjeblik fra en fjern fortid. Også naturen er en oplevelse i sig selv: stejle klinter, hvide sandstrande og store kolonier af havfugle, der fylder luften med lyd. Et besøg på Highland Park-distilleriet giver jer en duft af tørv og whisky – en smag af Orkneyernes sjæl.
Stornoway/Hebriderne
Stornoway på Hebriderne er en by, hvor fortid og nutid mødes i det salte havlys. Fiskerbåde lægger stadig til ved kajen, mens victorianske huse vidner om en tid, hvor byen var et travlt handelscentrum. Lews Castle hæver sig over havnen som et monument over Hebridernes skiftende historie – bygget for formuer tjent på handel med Kina, men i dag hjem for museum og hotel. Udenfor byen finder I Arnol Blackhouse, et traditionelt stenhjem, hvor mennesker og dyr engang delte plads under samme tag. Her står alt, som det gjorde i 1960’erne – en sjælden tidslomme, hvor tørverøgen stadig synes at hænge i luften. Endnu længere mod vest rejser Callanish-stenene sig på et forblæst forbjerg: 13 sten i kreds om en høj monolit, stillet op for næsten 5.000 år siden. De står stadig som tavse vidner om en ældgammel tro og en storslået natur, hvor vinden altid har det sidste ord.
Greenock/Glasgow
Skibet lægger til i Greenock, omkring 40 km fra Glasgow – en by, der pulserer af kunst, arkitektur og historie. Glasgows gotiske katedral fra 1100-tallet og det tilhørende religionsmuseum fortæller om århundreders tro og kulturmøder, mens moderne institutioner som Glasgow Museums Resource Center viser byens mangfoldige samlinger – fra våben og rustninger til kunst og design. På George Square kan I slå jer ned omgivet af statuer og blomster, eller I kan vandre gennem Necropolis, den atmosfærefyldte kirkegård med engle og keltiske kors, ofte kaldt “de dødes by”. Glasgow er også et shoppingparadis, hvor store centre og små vintagebutikker eksisterer side om side. I den bohemeprægede bydel West End finder I antikvariater, pladebutikker og hyggelige caféer – et levende eksempel på, hvordan byen kombinerer tradition og kreativitet.
Belfast
Belfast er en by med både ar og ambitioner. Den har rejst sig fra en turbulent fortid til at blive en moderne, selvsikker hovedstad med et levende kulturliv. På det tidligere værft, hvor Titanic blev bygget, står i dag det prisvindende Titanic Museum, og de berømte fredsmure i centrum fortæller om byens komplekse historie. Omkring Queen’s University ligger smukke victorianske bygninger, botanisk have og Ulster Museum, mens Crumlin Road-fængslet viser en mere barsk side af fortiden. Belfast er også en by med plads til nydelse: På St. George’s Market dufter der af mad og musik, og pubberne summer af liv. Kører I ud af byen, møder I det grønne Nordirland med sine klipper, slotte og landskaber, der har dannet kulisse for utallige film og serier.
Liverpool
Lyden af musik, duften af havet og en helt særlig energi – Liverpool lever og ånder for sin kulturarv. Ved Albert Dock står de røde murstensbygninger som vidner om byens maritime storhedstid, men i dag er de fyldt med museer, caféer og gallerier. Her finder I både Tate Liverpool og det maritime museum, og ikke langt derfra ligger Cavern Club, hvor The Beatles spillede deres første koncerter. Hele kvarteret omkring Mathew Street oser af musik og minder om den tid, hvor Liverpool satte lyd til en hel generation. Byens to katedraler – den gotiske og den moderne – er arkitektoniske kontraster, mens havnefrontens ikoniske “Three Graces” minder om en æra, hvor byen var porten til verden. Sammen skaber de et billede af en by, der både ser tilbage og frem – altid med hjertet bankende i takt med rytmen fra pubberne.
Mens I dag efter dag bombarderes med store oplevelser, sørger besætningen ombord på MSC Preziosa for at servicere og forkæle jer. I skal bare slappe af og nyde livet! På rejsens 11. dag er I tilbage i Hamborg, hvorfra der er bustransport tilbage til Danmark.
Skibet
I skal sejle med MSC Preziosa, der medtager godt 4.300 passagerer og byder på flotte og indbydende omgivelser i de mange lounger ombord, ligesom dagene kan nydes på det dejlige soldæk, hvor der er pool, jacuzzier og bar. Skibet byder på høj service, god atmosfære og ikke at forglemme lækker gastronomi.
Der er et stort udbud af aktiviteter både udendørs og indendørs. Til de aktive bydes på daglig animation, eller I kan tage en tur på joggingbanen, et besøg i sportscenteret, et slag squash eller tennis eller en tur i de udendørs jacuzzis - mulighederne er mange. Der er også en shopping-arkade, ligesom Aurea Spa området på dette store skib er noget helt unikt. Her kan I tilkøbe diverse behandlinger eller adgang til thermalbade og sauna.
Om aftenen kan I indtage en dejlig middag i hovedrestauranten eller bruge jeres frihed og vælge den kæmpe buffet, som bugner af specialiteter i forbindelse med hovedmåltiderne. Skibet har 9 forskellige lounger med hvert sit tema lige fra vinbar, sportsbar, jazzbar og engelsk pub til musikbar, så der er altid et hyggeligt sted at slå sig ned og få en drink. Skibet byder også hver aften på forestilling i det imponerende teater, og så har kasinoet naturligvis åben til ud på de små timer hver dag.
Interiøret på skibet er varmt, indbydende og elegant, og det samme gør sig gældende i kahytten, uanset hvilken kahytstype I vælger. Der er et højt serviceniveau i kahytten, som bliver tjekket 2 gange i døgnet, og der sørges for rengøring og håndklæder, ligesom I kan låne håndklæder til pool og spa.
Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.
Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.
Drikkepakker
Easy drikkepakken er inkluderet i rejsens pris.
Ønsker I en mere omfattende drikkepakke, kan I opgradere Easy pakken hos Øster Lindet ved indløsning af jeres værdibevis.
Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service. Der serveres max. 15 alkoholiske genstande i døgnet pr. person, uanset hvilken pakke I vælger.
EASY PAKKEN dækker et udvalg af husets vin pr. glas, fadøl (mærket kan variere fra skib til skib), et udvalg af spiritus og cocktails, alkoholfrie drikke, sodavand, juice pr. glas, mineralvand på flaske og varme drikke.
Pakken er inkluderet i prisen.
PREMIUM EXTRA PAKKEN inkluderer en omfattende mængde af frosne og klassiske cocktails, spiritus af premium brands, aperitifs og likører. Derudover findes et varieret udvalg af vin og champagne pr. glas, 25% rabat på vin- og champagneflasker som købes ombord, og hele udvalget af øl, sodavand, frugtjuices, mineralvand, energidrikke og varme drikke. Pakken kan også benyttes i specialrestauranter.
Opgrader til denne pakke for 2.600 kr. pr. person.
MINORS PAKKEN er til mindreårige (3-18 år) og gælder til et ubegrænset antal af følgende drikkevarer: Et bredt udvalg af alkoholfrie cocktails, sodavand, energidrikke, mineralvand, smagsnuanceret vand, frugtjuices, varme drikke og softice.
Pakken er inkluderet i prisen for børn.
Udflugter
Ved samtlige anløb tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter, så der er noget for enhver interesse. Udflugterne er med engelsktalende guide, og priserne afhænger af indhold og varighed og ligger derfor typisk på 350-2.000 kr. pr. udflugt. Det komplette udflugtsprogram for krydstogtet kan forespørges ved henvendelse til Øster Lindet.
Visum og rejsedokumenter
På rejsen skal I medbringe pas, som er gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Indrejse til Storbritannien kræver en indrejsetilladelse (ETA). Den søges online eller i app og koster ca. 16 GBP – se mere
her.
Særlige forhold på dette tilbud
Vi må på dette krydstogt til de britiske øer med MSC Preziosa tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.
Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Afbestillings- og rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, voucher eller lignende.
Om Øster Lindet
Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.
Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.
Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.
Betingelser:
- Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
- Fulde navn som i pas og fødselsdato
- Adresse og telefonnummer
- Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
- Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
- Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
- Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
- Ved bestilling hos SPOT betaler du kun et depositum på 5.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
- Indrejsetilladelse, ETA, til Storbritannien: ca. 16 £ pr. person. Søges online eller i app
- Obligatorisk servicegebyr på 12 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra via Øster Lindet
- Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
- Købet kan ikke fortrydes.
- SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
- Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
- Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.
Vigtig information
Bella-kahytterne er uspecificerede kahytter, så begrænset udsigt kan forekomme i udvendige kahytter og balkonkahytter i denne kategori.
Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.
Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, med mindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.
Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.
Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.
Indrejse til Storbritannien kræver en indrejsetilladelse (ETA). Den søges online eller i app og koster ca. 16 GBP – se mere her.
Rejser du med børn, som du ikke er forælder til, anbefales du at medbringe en samtykkeerklæring fra barnets forældre. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/rejse-med-mindreaarige.
BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 1 år for at kunne deltage.
Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.
Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.
Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud.