• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu

Udløber om 0 dage og 00:00:00

KrydstogtVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Krydstogt til Middelhavet og Lissabon

Tag med på dette efterspurgte 11-dages krydstogt med fokus på Sydspanien og Portugal. Rejs fra CPH i marts.
Her får I muligheden for at følge med på et dejligt krydstogt i det vestlige Middelhav og lidt af Atlanterhavet. Krydstogtet kommer forbi tre Middelhavslande i form af Frankrig Spanien og Portugal foruden en lille bid af England i form af Gibraltar. Foråret kommer tidligt på de kanter, så der kan sagtens være skønne solstråler og blomstrende vegetation, når I begiver jer rundt i de dejlige sydeuropæiske byer. Oplev Marseilles charmerende gamle bydel og udforsk Gibraltars forsvarstunneler, (gen)se Apples ældre computere og mobiltelefoner og Pablo Picassos kunstværker, indsnus duften af sherry fra fad, lad jer forføre af fadoens melankolske toner og meget andet ved de forskellige anløb og nyd lækker mad og kulørte cocktails ombord på skibet.

Særligt for dette krydstogt:
  • Krydstogt med den populære rejselængde på 10 overnatninger
  • Anløb i Portugals skønne hovedstad, Lissabon, hvor skibet ligger natten over
  • Oplev finurlige Gibraltar og hils på Europas eneste vildtlevende aber

Rejsen inkluderer:

  • Fly København – Barcelona t/r
  • 23 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • 10 overnatninger ombord på Costa Fortuna i den valgte kahytstype
  • Helpension ombord på skibet med menuvalg morgen, middag og aften
  • Fri adgang til skibets buffetrestaurant inden for åbningstiderne
  • Kaffe, te, vand og juice til morgenmaden
  • Kahytsservice og daglig rengøring
  • Håndklædeservice både i kahyt og ved pool
  • Underholdning på skibet, shows og dagligt aktivitetsprogram
  • Fri adgang til pool, jacuzzi og fitnesscenter

AfrejsedatoKahytkategoriMere info
= tilgængelige
= få tilbage
= udsolgt
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Ikke inkluderet i rejsens pris
Hvad ikke er nævnt direkte under inklusive, herunder:
  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag. Afregnes hjemmefra eller på skibet
  • Transfers i Barcelona
  • Udflugter
  • Drikkevarer der ikke er nævnt 
  • Personlige forsikringer

Kahytstyper Kategori 1 og 2
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Kategori 1-kahytterne kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt. Køber I Kategori 2, betyder det visse fordele, som er:
  • De bedst beliggende kahytter på skibet 
  • Hvor der er størrelsesforskel, er Kategori 2 de største 
  • 24-timers udbringning af roomservice efter gældende menu
  • Valg af spisetid, tidlig eller sen, og ønske om at sidde ved lille eller større bord

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestillingen hos Øster Lindet.

Rejseplan

8646354312

28. marts: Fly til Barcelona og check-in på skibet. 19:00 afgang Barcelona
29. marts: 08:00 – 17:00 Marseille, Frankrig
30. marts: 08:00 – 16:30 Savona, Italien
31. marts: På havet
1. april: 14:00 – 19:00 Malaga, Spanien
2. april: 07:30 – 17:00 Cadiz, Spanien
3. april: 10:00 ankomst Lissabon, Portugal
4. april: 16:00 afgang Lissabon
5. april: 14:00 – 20:00 Gibraltar
6. april: På havet
7. april: 08:00 ankomst Barcelona. Hjemrejse

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider frem mod afrejse.

Transport
Rejsen er inklusive flytransport fra København.

Flytider:
  • Afgang København kl. 8.55
    Ankomst Barcelona kl. 11.45
  • Afgang Barcelona kl. 16.15
    Ankomst København kl. 19.10

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne frem mod afrejse.

Vi anbefaler en taxi til transport mellem lufthavn og skib. Der er fast takst på 39€ pr. vej, og I skal blot oplyse skibets navn for at blive kørt helt frem til terminalen.

Rejsebeskrivelse

I flyver til Barcelona, hvor I går ombord på det klassiske og elegante krydstogtskib, Costa Fortuna. Hun vil være jeres hjem under hele rejsen, så I kan opleve de mange spændende destinationer uden at skulle pakke kuffert flere gange.

Der er afgang fra Barcelona omkring spisetid, og allerede næste morgen er I fremme i Marseille, der er den største havn i Middelhavet og Frankrigs andenstørste by. Den er en sand smeltedigel af forskellige folk og kulturer og anses for at være en bro mellem Europa og Nordafrika. Det er en by, der er perfekt til bare at vandre omkring og indsnuse atmosfæren, mens man beundrer de arkitektoniske perler. I den maleriske gamle havn ligger yachts- og fiskerbåde side om side, og lige nord herfor finder I den historiske del af byen, Le Panier, hvis virvar af snørklede og stejle gader gemmer på små, skjulte pladser og gamle, høje huse med terrasser, hvor vasketøjet hænger til tørre. Ud for kysten domineres vyet af det berygtede Chateau d’If – fængslet på en lille klippeø, hvorfra Greven af Monte Cristo flygtede i Alexandre Dumas’ berømte roman. Fra Marseille kan I også udforske smukke og historisk interessante Arles og pavernes gamle by Avignon.

Rejsen fortsætter til den norditalienske havneby Savona, der tit bliver overset til fordel for nærliggende og mere velklingende byer som Genova og Albenga. Men Savona, der engang var Christopher Columbus’ hjem, har masser af interessante attraktioner at fremvise. Slentr en tur på havnen, hvor bådene spænder bredt fra dyre yachts, hvor der sippes champagne, til gammeldags fiskerbåde, hvor besætningen reparerer deres net. Fra havnen kan I også se flere af byens seværdigheder på afstand. Den gamle bydel fra Middelalderen er hyggelig og rummer udover caféer og små butikker også flere flotte paladser, kirker og vagttårne fra den gamle bymur. Er I Apple fans, må I ikke misse All About Apple museet, der har samlet eksemplarer af stort set samtlige Apple produkter, der er produceret siden starten i 1976.

Det næste anløb i Middelhavet bliver i Malaga på den spanske solkyst. Her i Pablo Picassos fødeby er der altid en dejlig afslappet atmosfære, og I kan nyde dagen i byen, hvor I kan møde vores egen eventyrforfatter, H.C. Andersen, og opleve de mange interessante historiske mindesmærker som f.eks. den imponerende katedral og det gamle borgkompleks over byen.

Herefter fortsættes til Cadiz, der er beliggende på den spanske sydkyst. Byen anses for at være den ældste i Europa, og den har været beboet i over 3.000 år. Det var herfra Columbus stævnede ud på rejsen til Amerika, og den gamle bydel, der næsten er helt omkranset af vand, er et romantisk virvar af snoede gader med muntre taverner. Både San Sebastian borgen og katedralen med den gyldne kuppel er et besøg værd. Yndede udflugtsmål fra Cádiz tæller bl.a. særprægede Gibraltar med Europas eneste vildtlevende aber og Jerez, der er kendt for sin sherryproduktion. Din lugtesans vil helt sikkert ikke være i tvivl om dette, når du begiver dig rundt i Jerez.

Rejsens vestligste destination nås i form af den skønne portugisiske hovedstad, Lissabon, hvor skibet ligger natten over. Med sine syv fotogene høje byder Lissabon på et postkort-perfekt panorama af brostensbelagte gyder, gamle ruiner og katedraler med hvide kupler, der alt sammen vidner om en broget historie. Indsejlingen til byen giver jer det bedste udsyn til tre prominente monumenter. Det gælder for Belem Tower, der blev bygget i 1520 for at forsvare byen, Opdagernes Monument, der hylder alle landets opdagelsesrejsende, og Cristo Rei – en Kristusstatue, der minder om Rio de Janeiros berømte vartegn. Jeronimus-klosteret og Triumfbuen er et par af de andre store seværdigheder, og lidt udenfor byen finder I desuden den royale sommerresidens, der er omgivet af nogle af verdens smukkeste haver. I kan også få en hyggelig aften i Lissabon, hvor de gamle bydele som Alfama og Mouraria i sig selv en stor oplevelse. Snyd heller ikke jer selv for en autentisk musikoplevelse på en af de små restauranter med live fado musik – den klassiske musikgenre, der er kendetegnet ved sine hjertevarmende og melankolske toner.

Det sidste anløb bliver i Gibraltar – det engelske territorium på Den Iberiske Halvøs sydligste spids. Den ikoniske klippe, The Rock, er selve billedet på Gibraltar, og det er muligt at komme ”indenfor” i dens gamle forsvarstunneler. Europas eneste vildtlevende aber møder I også på klippen, og sagnet fortæller, at de er kommet hertil fra Afrika via en underjordisk passage under Gibraltarstrædet, der mundede ud i St. Michaels Grotte, som man længe troede var bundløs. Det er dog ikke tilfældet, og i dag er grotten en stor attraktion, hvor I kan gå rundt mellem de flotte, dramatiske stalagmitter. I den hyggelige by finder I mange butikker og flere charmerende pubber – alt i alt et spøjst lille stykke England blandet med et strejf af Spanien, hvilket giver en helt særlig stemning.

Efter en sidste dag på havet, hvor alle rejsens indtryk kan falde på plads vender I tilbage til Barcelona, hvorfra der er hjemrejse til Danmark.

Skibet

Costa Fortuna er et elegant krydstogtsskib, der har bevaret de gamle dyder fra fortidens transatlantiske krydstogtsskibe - vel at mærke datidens førsteklasses oplevelse. Skibet er oprindeligt fra 2003 og har plads til ca. 3000 passagerer fordelt på 1354 kahytter. Costa Fortuna er inspireret af de gamle klassiske skibe, og interiør og udsmykning passer perfekt i tråd med, at hun nu skal sejle i det antikke Grækenland. Ombord vil I opleve en dejlig atmosfære.

Costa Fortuna byder på masser af underholdning, herunder forestillinger i det flotte teater, aktivitetsprogram, kasino, pools, jacuzzi, fitness, spa og wellness, soldæk og restauranter og lounger. Ombord findes også specialrestauranter, som kan benyttes mod betaling. Costa Cruises har gjort meget ud af deres madkoncepter og benyttet stjernekokke til sammensætning af menuer i både de normale a la carte restauranter men også i specialrestauranter.

I kan med Costa Fortuna se frem til et krydstogt i ægte klassisk stil.

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord findes desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker I at indtage jeres morgenmad, frokost, aftensmad eller et mellemmåltid her, kan I frit komme, som det passer jer bedst indenfor åbningstiden.

Drikkepakker
Der tilbydes forskellige drikkepakker på disse rejser. De nævnte priser gælder kun, hvis drikkepakken bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet. De kan senere bestilles online. Bestilles pakken ombord, tillægger skibet 15% i serviceafgift. Alle voksne på samme booking skal bestille samme drikkepakke.

Alle pakkerne kan benyttes i alle barer ombord, hovedrestauranterne og buffeten. De gælder ikke i brandede caféer, minibaren eller room service.

MY DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder husets vin pr. glas, et udvalg af øl, spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan dagligt afhentes 2 x 0,5 liters mineralvand på flaske i en af barerne.
Pris: 2.600 kr. pr. person (260 kr. pr. dag)

MY DRINKS PLUS PAKKEN dækker ubegrænset antal drikkevarer. Det gælder stort udvalg af vin pr. glas, øl, standard og Premium spiritus, drinks, cocktails, aperitifs og likører, alkoholfrie cocktails, sodavand, juice og mineralvand pr. glas og varme drikke. Der kan afhentes 0,5 liters mineralvand på flasker i en af barerne. 
Pris: 3.450 kr. pr. person (345 kr. pr. dag)

MY SOFT DRINKS PAKKEN dækker ubegrænset antal alkoholfrie drikkevarer. Det gælder mineralvand, sodavand, frugtjuice og iste pr. glas, alkoholfrie cocktails og varme drikke.
Pris:
Børn 2-17 år: 1.115 kr. pr. person (115 kr. pr. dag)
Voksne: 1.750 kr. pr. person (175 kr. pr. dag)

Børn og ekstra opredninger
Børn fra 6 måneder og voksne som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.
Pris:
Børn u/18 år: 4.490 kr.
Voksne: 5.490 kr.

Udflugter

Rederiet tilbyder en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har I også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave jeres egen dag. Der tilbydes shuttlebusser til centrum af diverse byer, nogle steder er de gratis, mens man betaler andre steder.

Se eksempel på det nuværende udflugtsprogram her.

Særlige forhold på dette tilbud

Vi må på dette krydstogt i Middelhavet med Costa Fortuna tage forbehold for, at der kan ske ændringer i rejseruten både med anløb og tidsændringer, hvilket som udgangspunkt ikke giver ret til at hæve rejsen eller få kompensation.

Forsikringer
Vær opmærksom på, at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Rejseforsikring kan købes hos eget forsikringsselskab.

Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederierne tillagt Øster Lindets ekstraordinære ydelser/services. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Om Øster Lindet 

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.  

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære.   

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052. 

Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Inden for 2 hverdage efter køb skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse følgende:
    • Fulde navn som i pas og fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Senest en måned før afrejse skal Øster Lindet også informeres om nedenstående. Du er dog også meget velkommen til at give disse oplysninger allerede ved indløsningen:
    • Pasnummer, udstedelsessted for pas samt udstedelses- og udløbsdato
    • Et mobiltelefonnummer pr. kahyt
    • Navn og telefonnummer på en pårørende, som ikke er med på rejsen
  • Obligatorisk service charge på 11 € pr. person pr. dag afregnes hjemmefra eller på skibet.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Vigtig information

Kategori 1 kahytter kan som udvendige og balkonkahytter have begrænset udsigt.


Umiddelbart efter indløsning af værdibeviset, modtager du et rejsebevis. Du skal da tjekke, at alle data på rejsebeviset er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale skibsbillet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte. Opdages fejl, skal Øster Lindet straks kontaktes.


Der må tages forbehold for ændringer i sejlplanen fra købstidspunkt til afrejse. Eventuelle ændringer vil fremgå af den originale skibsbillet, medmindre der er tale om force majeure ændringer, da disse typisk vil være fra dag til dag. Vi gør opmærksom på, at kaptajnen uden varsel har ret til at ændre anløb eller i værste fald annullere anløb af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket ikke berettiger til kompensation.


Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel, rederi eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.


Du sejler med et grundlæggende italienskejet rederi, som er meget internationalt orienteret, og det officielle skibssprog er engelsk. Ombord møder du mange nationaliteter, og det kan jo give lidt sprogudfordringer, men med et smil og lidt ”fagter” kommer man jo ofte langt.


Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt min. 6 måneder efter hjemkomst.


BEMÆRK: Er du gravid, er det ikke tilladt at tage på krydstogt efter graviditetsuge 23. Børn skal være fyldt 6 måneder for at kunne deltage.


Vær opmærksom på at alle personlige forsikringer er ekskl. i prisen. Øster Lindet anbefaler, at man tegner både en afbestillingsforsikring, som dækker ved sygdom før afrejse, samt en rejseforsikring, som dækker under selve rejsen. Forhør om mulighederne hos eget forsikringsselskab eller hos Øster Lindet for tegning gennem Gouda Rejseforsikring.


Der er et begrænset antal pladser, og der tages forbehold for udsolgte kahytskategorier.


Vi gør opmærksom på, at prisen er et tilbud, som er baseret på særligt indhentede priser fra rederiet tillagt Øster Lindets eventuelle ekstraordinære ydelser/services. Krydstogtspriser er generelt dynamiske, og der må tages forbehold for kampagner udover denne samt last minute-priser, som ikke kan kombineres med dette tilbud. På dette tilbud kan IKKE benyttes andre rabatter som f.eks. rederiernes fordelsklubber, on board credits, vouchers eller lignende.

Find på kortet
Køb før det er for sent!

Andre deals fra Rejser