
Udløber om 0 dage og 00:00:00

På La Palma kan I gå på opdagelse mellem bjerge, vulkankratere, skove og regnskov, tage en afstikker til de små, idylliske byer eller læne jer tilbage på de flotte, mørke vulkanstrande.
I skal bo på lejlighedshotellet Centrocancajos, som ligger direkte ved stranden (lavasand). Her finder I store og gode lejligheder, men fremfor alt en fantastisk beliggenhed direkte ved det smukke Atlanterhav og med udsigt til de flotte bjerge.
Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.
Se flyinformation længere nede.
På Centrocancajos finder I et stort rummeligt poolområde med masser af plads til at nyde den kanariske sol. Fra poolen har man en fantastisk udsigt over havet, bugten og de maleriske klipper i baggrunden. Der findes en lille børnepool, som er en del af voksenpooolen.
På Centrocancajos bor man i rummelige og funktionelle 2-værelses lejligheder med separat soveværelse, badeværelse, køkkenniche og balkon/terrasse. Alle lejligheder har udsigt enten mod poolen eller havet. Alle lejligheder er udstyret med mikroovn, satellit-tv, telefon og safeboks (mod gebyr).
Det er muligt at leje pool-håndklæder mod et depositum (6€).
Der kan forekomme flystøj. Hotellets facade er under renovering, og der kan forekomme støj.
La Palma er en af de mindre og knap så kendte Kanariske Øer, men ikke desto mindre fuld af oplevelser. Det dejlige klima, stilheden og roen giver jer mulighed for at komme helt ned i gear, mens vandreruter, naturlige rock pools, cykling, cigarer og bananplantager indbyder til mange lokale oplevelser.
La Palma er den perfekte kombination til jer, der både vil slappe af, opleve og være aktiv. Her er både skønne strande og tid til ren afslapning, men også masser af aktivitetsmuligheder både for jer, der gerne vil vandre, køre mountainbike eller noget helt tredje, for alt er muligt på La Palma.
La Palma er grøn og naturfyldt. Ikke mindre end 40 % er dækket af skov, og øen har hele 1.000 kilometer vandrestier. Et paradis for naturelskere, der vil opleve omgivelserne på allertætteste hold - nationalparken Parque Nacional de la Caldera de Taburiente er et syn for guder.
På hele øen kan I finde et utal af vandreruter – alle afmærket, så det er til at finde rundt. Prøv flere forskellige, for klimaet vil imponere på helt forskellig vis. Selvom øen ikke er større end Bornholm, skifter landskabet karakter – lige fra ørken i syd til regnskov i nordøst.
På La Palma ligger et af verdens bedste observatorier Observatorio de Roque de los Muchachos. Her står 14 store teleskoper, for øens beliggenhed midt i Atlanterhavet og de høje bjerge giver et fantastisk syn til stjernerne. Et af teleskoperne er rent faktisk dansk.
Et lille stykke af Cuba
La Palma overrasker ofte – midt på en bjergskråning sendes tankerne pludselig til Cuba. Her holder øens cigarmager til, og her fremstilles nogle af Europas fineste cigarer. Tankerne valfarter igen til den cubanske del af verden ved et af øens destillerier, hvor de producerer rom og likør.
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.
Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.
Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.