• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
1/11 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Sydamerika med Over Alle BjergeVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Rundrejse i Chile, Argentina og Uruguay

14 unikke dage på tværs af Sydamerika med fantastiske udflugter, hotelovernatninger m.m. Rejs fra CPH i feb.
Tag med Over Alle Bjerge på en enestående rejse på tværs af Sydamerika fra Stillehavet til Atlanterhavet. Rundrejsen begynder i smukke Santiago de Chile, hvorefter I krydser de imponerende Andesbjerge for at komme til Argentina og vindistriktet Mendoza. Herfra flyver I til Sydamerikas ”Paris”, tangoens hovedstad, Buenos Aires og slår et smut ind i Uruguay. Den perfekte rejse tværs over Sydamerika!

Særligt for denne rejse:

  • Fantastisk rundrejse på tværs af Sydamerika - I besøger Chile, Argentina og Uruguay
  • Spændende udflugter - bl.a. flere vingårdsbesøg og fantastisk tur til Andesbjergene, hvor den ene spektakulære og storslåede udsigt afløser den anden
  • Dansk rejseleder på turen

Rejsen inkluderer:

  • Fly København - Santiago de Chile med Iberia inkl. bagage
  • Fly Buenos Aires - København med Iberia inkl. bagage
  • Alle danske lufthavnsskatter og -afgifter
  • Flere måltider på flyet
  • Drikkevarer på flyet
  • 14 dages program med nævnte udflugter
  • Transport, udflugter og entréer ifølge program
  • Dansktalende rejseleder
  • Fly fra Mendoza til Buenos Aires
  • Udflugter i Santiago de Chile
  • Bustur over Andesbjergene
  • Byrundtur i Mendoza
  • Flere besøg på vingårde
  • Byrundtur i Buenos Aires
  • Tid på egen hånd
  • Udflugt til Colonia i Uruguay
  • Overnatninger på gode mellemklassehoteller
  • Morgenmad dagligt
  • Frokost dag 3, 6 og 11
  • Middag med Tango show

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

Bemærk, der er et begrænset antal pladser til salg.

Betaling:

Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og øvrige måltider
  • Drikkepenge (ca. 400 kr. )
  • Tilslutning fra dansk indenrigslufthavn
  • Udflugtspakken Andesbjergene og Tigre-floden dag 5 og 12: 1.250 kr. pr. person (gennemføres ved minimum 10 personer).

Se flyinformation længere nede. 

Dagsprogram

Dag 1 - Danmark med kurs mod Chile
I rejser fra København med stop i Madrid, inden I flyver til Chiles hovedstad, Santiago. Her starter eventyret og med blot én mellemlanding, er der lagt op til en nem og behagelig rejse over Atlanten til den sydlige halvkugles dejlige klima og spændende oplevelser.

Dag 2 - Danmark og Santiago de Chile
I lander i varmere himmelstrøg om formiddagen. Santiago de Chile, der er Chiles hovedstad, blev grundlagt af Pedro de Valdivia den 12. februar 1541 og fik navnet Santiago de Nueva Extremadura. Valdivia valgte stedet på grund af det behagelige klima, og fordi byen let kunne forsvares mod de oprindelige indbyggere i området. Byen har over 6 millioner indbyggere, og storbyområdet har knap 7,5 millioner indbyggere, hvilket svarer til knap halvdelen af Chiles befolkning. Den positive økonomiske udvikling i Chile siden Augusto Pinochets fald er primært foregået i Santiago, der er blandt de rigeste byer i Latinamerika.

I vil se lidt på nærområdet, inden I tjekker ind på jeres hotel. I kan godt finde sommertøjet frem. Santiago har et mildt middelhavsklima med en relativt varm sommer, hvor temperaturen i februar i snit ligger på knap 30 °C. Paraplyen kan i godt lade blive hjemme, da det næsten aldrig regner.

Dag 3 - Byrundtur og Maipu-dalen
Om formiddagen kører I til centrum af Santiago og ser regeringspaladset, La Moneda, byens centrale plads, Plaza de Armas, der er omgivet af historiske bygninger såsom Metropolitan-katedralen, det vigtigste postkontor, og det Nationale Historiske Museum. Herefter kører I gennem Barrio Bellavista med mange kulturelle aktiviteter, kunstgallerier, biografer, restauranter og dansehaller til Cerro San Cristóbal, et meget kendt rekreativt område med en fantastisk udsigt over byen.

Herefter skal I stifte bekendtskab med en af Chiles eksportsucceser og store stolthed; Vingården Santa Rita 120 I 1814 søgte nationalhelte som General Bernardo O’Higgins, et af vort lands forfædre, tilflugt på Santa Rita gården sammen med 120 patrioter, som sloges for Chiles uafhængighed efter at have kæmpet mod spanske soldater i byen Rancagua. Historien fortæller, at den fremtrædende dame forsvarede de 120 patrioter med stort mod ved at gemme dem i kælderen i sit hus og konfrontere de såkaldte talaberas i sin forgang. Hun kastede et varmebækken efter dem, så de ikke kunne komme ind i huser. Derved kunne de 120 komme til kræfter igen og fortsætte deres intensive jagt på uafhængighed. Disse historiske fakta står trykt på etiketten til den mest traditionelle vin fra vingården, nemlig 120-serien fra Santa Rita, en hyldest til de 120 modige soldater. I spiser frokost på vingården.

Dag 4 - Valparaiso og Viña del Marn
Fra Santiago går turen gennem den smukke Casablanca-dal til den gamle - og landets nok vigtigste - havneby Valparaiso, ved Stillehavet. Takket være sin historiske betydning, naturlige skønhed og unikke arkitektur blev Valparaiso erklæret for bevaringsværdig af UNESCO i 2003. Med sine pittoreske og farverige huse, kolonistilsarkitektur og smukke omgivelser er byen i sig selv en stor attraktion. I går rundt i de små, hyggelige stræder og besøger bl.a. La Sebastiana, digteren Pablo Nerudas hjem, med en unik havudsigt, et museum med malerier af lokale kunstnere, og I nyder udsigten langs kysten til Viña del Mar. Byen er fødested for mange af landets mest betydningsfulde personer, heriblandt landets første socialistiske valgte præsident, Salvador Allende, og general Pinoche, der kom til magten ved et blodigt kup, der afsatte Allende. Sidst på eftermiddage er I tilbage i Santiago.

Dag 5 - Dag på egen hånd eller en tur i Andesbjergene
Tag en afslappende dag på egen hånd eller tag med ud på en fantastisk udflugt til små landsbyer og de mægtige Andesbjerge. Jeres første destination for dagen bliver San José de Maipo, en malerisk by med en rig kulturarv omkring 50 kilometer fra den chilenske hovedstad. Her lærer I om dens historie og folklore, inden I fortsætter og laver et fotostop ved bredden af Maipo-floden, hvis vand falder direkte fra Andes-gletsjerne. I kører videre, indtil I når det spektakulære Yeso Reservoir, berømt for dens intense turkise farve. Hvis forholdene tillader det, tager I en kort vandretur i det omkringliggende område. Hvis vejret tillader det, vil I også gøre et stop ved El Yeso Park, hvor I yderligere kan beundre skønheden i dette område. Bagefter fortsætter I til Las Melosas og El Cristo-broen, to ikoniske steder i Cajón del Maipo med en fantastisk panoramaudsigt. Til sidst stopper I ved Plaza de San José de Maipo, før I går tilbage til Santiago de Chile. Da der ikke er mange steder at spise, er der medbragt en madpakke til alle (sandwich med ost og skinke, et stykke frugt samt vand). 

Heldagsudflugten er en del af Andesbjergene og Tigre-floden (ikke inkl.)

Dag 6 - Santiago de Chile og Mendoza (Argentina)
Efter morgenmaden forlader I hotellet og begiver jer på en ca. syv timers lang køretur til Mendoza i Argentina. Turen går over Andesbjergene, hvor den ene spektakulære og storslåede udsigt afløser den anden. Inca Lagunen ligger højt oppe i bjergene. Denne fantastiske smaragdgrønne sø er et højdepunkt på den chilenske side og ligger omgivet af tårnhøje tinder. Ifølge legenden begravede en inkaprins sin elskede her. I får tid til at beundre dens skønhed og tage nogle utrolige billeder. I stopper flere gange undervejs, krydser grænsen, spiser frokost, og I kan nyde udsigten til Nord- og Sydamerikas højeste bjerg, Aconcagua (6.962 meter). I ser muligvis kondoren, der er verdens største fugl, og forskellige lamaarter - f.eks. vicunaer og guanacoer. Sidst på eftermiddagen ankommer I til Mendoza.

Dag 7 - Mendoza
I skal ud og se nærmere på den charmerende by. Mendoza blev grundlagt i 1561 af Pedro del Castillo, der navngav byen efter den chilenske guvernør, Don Garcia Hurtado de Mendoza. I 1861 blev byen ramt af et voldsomt jordskælv og er blevet genopbygget for bedre at kunne modstå eventuelle fremtidige seismiske aktiviteter. Det betyder, at Mendoza fortrinsvis består af lav bebyggelse delt op i store firkanter og med brede lige veje og fortove. Mendoza er en hyggelig og livlig by med små, skyggefulde pladser, masser af restauranter, cafeer og butikker.

Byen ligger som en lille oase ved foden af de golde Andesbjerge. Beliggenheden og klimaet er ideelt til dyrkning af frugt, grøntsager og vin.

Dag 8 - Mendoza
Efter byturen i går, hvor I så nogle af de vigtigste pladser og monumenter, begiver I jer ud for at se nærmere på en af områdets mange vingårde. Argentina er en af verdens største producenter af vine, og I besøger et par vingårde, hører om dyrkningsprocessen og smager de ædle dråber. Besøget er enten i vinregionerne Luján de Cuyo eller Maipú, herunder vinsmagning i hver kælder. Her skal I stifte bekendtskab med og smage den mest ikoniske argentinske drue, Malbec.

Dag 9 - Til Buenos Aires og Tangoen
Efter morgenmaden flyver I til Argentinas hovedstad, Buenos Aires, der kaldes Sydamerikas Paris på grund af dens brede boulevarder, store palæer, små hyggelige gader og grønne parker. I byens gader og stræder danses tango - ikke mindst i bohemekvarteret San Telmo, La Boca og på byens hovedstrøg, Florida. Her findes et utal af butikker, caféer og restauranter.

En rejse i Argentina er ikke komplet uden at se ét af de kendte tango-shows. Tangoen har siden 1800-tallet været et vartegn for argentinsk kultur fra de fattige conventillos til de glamourøse og storslåede shows. Her er lagt op til en festlig aften med humor og en kærlighed så lidenskabelig, at det kan mærkes helt ind i kroppen. De professionelle dansere fremfører deres historie til lyden af det lokale tangoorkesters rytmer, og I lader jer forføre af de skarpe trin og takter. Til showet nyder I en lækker tre-retters middag med et glas vin, og aftenen er fuldendt!

Dag 10 - Byrundtur i Buenos Aires
På jeres bytur ser I nogle af byens største og mest interessante seværdigheder - bl.a. byens centrale torv, Plaza de Mayo, med det lyserøde præsidentpalads, det gamle rådhus og den smukke domkirke. I kører gennem de små, hyggelige gader i San Telmo-kvarteret, hvor den danske kirke ligger. Videre til det farverige La Boca - emigranternes havnekvarter, der er kendt for farvestrålende tinhuse og som et af tangoens fødesteder. I besøger Evita Perons gravmausoleum på Recoleta-kirkegården. Byturen slutter med, at I kører gennem Palermo-kvarteret med dets flotte huse og parker.

Sidst på eftermiddagen kommer vi til vores hotel, og resten af dagen er til fri disposition. Gå f.eks. en aftentur på byens hovedstrøg, Florida, med masser af butikker i alle prisklasser

Dag 11 - Heldagstur til Colonia del Sacramento (Uruguay)
Blot 45 minutters sejlads fra Buenos Aires ligger Uruguay og den lille hyggelige by Colonia, der blev grundlagt af portugiserne i 1680.

Colonia er Uruguays ældste by og blev for få år siden erklæret bevaringsværdig af UNESCO. I besøger denne hyggelige by og går en tur i de hyggelige og maleriske små brostensbelagte gader og ser nærmere på de historiske bygninger, inden I sidst på eftermiddagen returnerer til Argentina og Buenos Aires.

Dag 12 - Dag på egen hånd eller ”Flodens skjulte kulturer”
Vær med på en halvdagsudflugt, der tager jer til den nordlige del af Buenos Aires, kendt for de rige hjem og store palæer. I ser et lokalt marked med håndværk og går langs havnefronten. Herefter en dejlig sejltur med den tætte, grønne skov spejlende i floden Delta del Tigre. De mange smukke huse kan ses på bredden af floden, som I flyder ned af i båd, mens I hører om det specielle liv, som flodens øboer lever. Den grønne oase føles langt fra storbyens myldren, og beboerne ved flodens bred nyder de privilegerede omgivelser til fulde; I sejler forbi storslået arkitektur i bydelen San Isidro, hvor I også kører forbi den smukke katedral og ikke mindst præsidentpaladset Quinta de Olivos. 

Udflugten er en del af pakken Andesbjergene og Tigre-floden (ikke inkl.).

Dag 13 - Dag til fri disposition og afsked med Sydamerika
I har tid til at suge de sidste indtryk af Argentina til jer, inden kufferten igen bliver pakket, og det bliver tid til at begive jer til lufthavnen igen. Her kan de sidste souvenirs handles i de toldfrie butikker, inden I boarder flyet sidst på aftenen og lader jer servicere og underholde på rejsen over Atlanten til Paris, hvor I skal mellemlande på vejen til Danmark.

Dag 14 - Hjemkomst til Danmark
En fantastisk rejseoplevelse bliver afsluttet, da I sidst på formiddagen lander i Københavns lufthavn, og det bliver tid til at lade de mange indtryk bundfalde sig. Heldigvis er både de saftige, argentinske bøffer og de smagfulde, argentinske vine nemme at finde i Danmark, og de mange minder vækkes nemt til live.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Hoteller

I skal bo på følgende hoteller:
  • Santiago: Hotel Almacruz 4*
  • Mendoza: Hotel Huentala 4*
  • Buenos Aires: Hotel Design Suites 4*

Der tages forbehold for ændringer af hoteller til samme standard.

Flyinformation


Flytider København:

Udrejse den 11. februar 2026:
  • Afgang København kl. 19.50
    Ankomst Madrid kl. 23.00
  • Afgang Madrid kl. 23.59
    Ankomst Santiago kl. 09.20 (+1)

Hjemrejse den 23. februar 2026:
  • Afgang Buenos Aires kl. 22.45
    Ankomst Madrid kl. 14.30 (+1)
  • Afgang Madrid kl. 15.45
    Ankomst København kl. 19.05

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Om Over Alle Bjerge

Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.

Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.

På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.

Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når I har modtaget værdibeviserne, skal I inden for 48 timer reservere rejsen på: kasper@overallebjerge.dk. I bedes oplyse: Fulde navne ifølge pas, pasnumre, udstedelses- og udløbsdato, fødselsdato og år, nationalitet og køn, evt. tilkøb.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
  • Vi anbefaler, at I udover rejseforsikring, som gælder på rejsen, også har en afbestillingsforsikring, der gælder før afrejse i tilfælde sygdom m.m.
  • Når kampagnen afsluttes den 18. juni 2025 modtager I en reservationsbekræftelse på mail.
  • Her vil I modtage informationer før rejsen. 1-2 uger inden afrejse modtager I flybilletter som E-billet. Hvis I ikke modtager disse, skal I kontakte kasper@overallebjerge.dk.
  • Der betales et depositum på 4.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.
  • Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne og annullering ved begrænset tilmelding.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Det er Over Alle Bjerges almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Over Alle Bjerge.
Find på kortet
8solgte