• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (10)
1/10 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Costa Rica med Over Alle Bjerge
Det får duBeskrivelseBetingelser

Rundrejse i Costa Rica

NYHED: 12-dages rundrejse i det enestående naturparadis, Costa Rica - med dansk rejseleder. Rejs fra CPH i feb. 

logo-rejsebureau-overallebjerge


Costa Rica er et af verdens mest biodiversitetsrige lande og et sandt paradis for naturelskere. På denne rejse oplever I alt fra aktive vulkaner og frodige højlandsskove til tropisk regnskov og smukke kyster ved både Caribien og Stillehavet.


I begynder i hovedstaden San José og bevæger jer gennem landets centrale højland, videre til den vilde regnskov i Tortuguero, Arenal-områdets imponerende vulkanlandskaber og Monteverdes tågeskove – før I slutter med afslapning ved Stillehavskysten.

 

Særligt for denne rejse:

  • Oplev Costa Ricas enorme variation fra vulkaner og regnskov til kyst og afslapning ved Stillehavet
  • Kom tæt på dyrelivet med dovendyr, farverige fugle og andre vilde dyr på sejlture og vandringer
  • Nyd unikke naturoplevelser med hængebroer, tågeskov og varme kilder

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til San José t/r med Air Canada
  • Inkluderet indtjekket bagage
  • Entré på alle ture jf. program
  • Overnatninger på gode mellemklasse hoteller
  • Morgenmad alle dage (dog usikkert om det nås på afrejsedagen)
  • Frokost dag 3, 4 og 5
  • Aftensmad dag 3, 4 og 6
  • Transport af bagage
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguide
  • Skatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Afrejse den 3. - 14. februar 2027. 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

 

Der er et begrænset antal rejser til salg. 

 

Betaling:

Der betales et depositum på 5.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

 

Ikke inkluderet i rejsen:

  • Forsikringer (Afbestillingsforsikring og rejseforsikring)
  • Øvrige måltider
  • Drikkevarer til måltiderne
  • Drikkepenge. Beregn ca. 400 kr. pr. person

 

Se flyinformation længere nede.

Dagsprogram

 

Dag 1 - Afrejse til Costa Rica

I flyver fra København med Air Canada til Costa Ricas hovedstad San José. Undervejs har I en mellemlanding i Toronto, hvor I kan strække benene. Der vil være måltider og masser af underholdningsmuligheder ombord på flyet.

 

I ankommer lidt efter midnat og bliver kørt til hotellet til en god nats søvn ovenpå rejsen.


Dag 2 - Vulkan, dal og botanisk have

Efter morgenmaden begiver I jer ud på jeres første naturoplevelser i Costa Rica.

 

Turen går op gennem det grønne højland til Irazú-vulkanen, Costa Ricas højeste. Landskabet ændrer sig undervejs – fra frodig vegetation til mere rå og åben vulkansk natur. På klare dage kan man være heldig at se både Stillehavet og det Caribiske Hav fra toppen.


Herefter fortsætter I til den smukke Orosi-dal, hvor kaffeplantager og små landsbyer ligger omgivet af grønne bjerge. Her får man en god fornemmelse af det landlige Costa Rica.


I besøger også den botaniske have Lankester, som rummer et imponerende udvalg af tropiske planter – ikke mindst orkidéer i mange farver og former.


Dag 3 - Til regnskoven i Tortuguero

Tidligt om morgenen forlader vi San José og kører østpå mod Caribien. 


I spiser morgenmad på vejen, og undervejs ændrer naturen karakter – luften bliver varmere og mere fugtig, og vegetationen tættere. I når frem til en lille bådehavn, hvorfra I fortsætter med båd gennem et netværk af kanaler til Tortuguero Nationalpark.


Sejlturen er i sig selv en oplevelse gennem smalle kanaler omgivet af tæt regnskov, hvor livet udfolder sig langs bredderne.


Om eftermiddagen besøger I den lille landsby Tortuguero og et bevaringscenter for havskildpadder. Her får I indblik i det vigtige arbejde med at beskytte de truede skildpadder, som kommer hertil for at lægge æg.


Dag 4 - Sejltur i regnskovens kanaler

I dag skal I helt tæt på naturen.

 

I sejler tidligt ud i de stille kanaler, hvor dyrelivet er mest aktivt. Her er gode muligheder for at opleve aber i trætoppene, farvestrålende fugle og måske dovendyr eller kajmaner langs bredden.


Senere går I en tur med guide i området omkring lodgen. Her lærer I mere om regnskovens planter, insekter og økosystem – og hvordan alt hænger sammen i denne tætte, levende natur.


Dag 5 - Fra regnskov til Arenal

I tager afsked med regnskoven og sejler tilbage mod fastlandet.


Herfra fortsætter I mod Arenal-området, hvor landskabet igen skifter karakter. Undervejs har I et stop for at spise frokost. Ved ankomst til Arenal mødes I af synet af den ikoniske vulkan, der rejser sig majestætisk over landskabet.

 

I besøger også en lokal kaffefarm, hvor I får indblik i kaffens rejse fra plante til kop – en vigtig del af Costa Ricas kultur.


Dag 6 - Vulkanlandskab og varme kilder

I dag udforsker I området omkring Arenal-vulkanen. I går en tur i landskabet fra det store vulkanudbrud i 1968, hvor størknet lava stadig præger naturen.


Herefter besøger I de berømte hængebroer, hvor I går gennem regnskoven i trækronernes højde og oplever naturen fra et helt nyt perspektiv.


Dagen afsluttes med afslapning i naturlige varme kilder, hvor I nyder roen i smukke omgivelser og spiser aftensmad.

 

Dag 7 - Til Monteverdes tågeskov

I fortsætter til Monteverde, et område kendt for sin helt særlige tågeskov. 


Her ligger skyerne ofte lavt mellem trætoppene og skaber en næsten eventyrlig stemning. Om aftenen tager I på en guidet tur i Curi-Cancha-reservatet, der er dedikeret til bæredygtighed og beskyttelse af dyr og planter. I oplever skoven, når mørket falder på - det er her, mange af skovens dyr er mest aktive, og I får mulighed for at opleve en helt anden side af naturen.


Dag 8 - Blandt trækroner og skyer

I dag skal I opleve Monteverdes smukke tågeskov fra en helt særlig vinkel.


I bevæger jer ud på nogle af Costa Ricas første hængebroer, som var med til at bane vejen for naturoplevelser i trækronernes højde. Her går I i et roligt tempo over i alt seks broer, som fører jer gennem skoven og giver fine kig ned i den frodige vegetation og op i trætoppene. Undervejs følger I gode stier, der snor sig gennem den tætte tågeskov, hvor fuglestemmer og den friske, fugtige luft skaber en helt særlig stemning.

 

For dem, der har lyst, er der også mulighed for at tage en tur med den lille kabelbane, som stille og roligt fører jer op til et af områdets højeste punkter. Herfra åbner landskabet sig, og I får et flot overblik over den grønne skov, der breder sig så langt øjet rækker.


Dag 9 - Fra højland til Stillehavet

I forlader de kølige højder og kører mod Stillehavskysten. Undervejs mærker I igen, hvordan klimaet ændrer sig – det bliver varmere, og landskabet åbner sig.


I ankommer til området ved Punta Leona, hvor regnskov møder strand. Her sænker tempoet sig, og der bliver tid til at nyde omgivelserne.

 

Dag 10 - Nationalpark og afslapning

I dag besøger I Manuel Antonio Nationalpark, som er kendt for sin unikke kombination af regnskov og smukke strande. Her lever aber, dovendyr og mange fuglearter, og naturen er let tilgængelig via gode stier.


Efter besøget er der tid til at slappe af – enten ved hotellet eller på stranden. 


Dag 11 - Hjemrejse

Om morgenen kører I til lufthavnen i San José og begynder hjemrejsen.


Dag 12 - Over Atlanterhavet

I lander i København næste formiddag med kufferten fuld af gode minder.


Hoteller 

I skal bo på følgende hoteller:

  • San José: Studio Hotel
  • Tortuguero: Turtle Beach
  • Arenal: Tilajari Eco Resort eller Tucano Hotel
  • Monteverde: Monteverde Country Lodge eller Fonda Vela eller El Establo 
  • Punta Leona: Crocs Beach Hotel

 

Der tages forbehold for ændring af hotel til samme standard.


Flyinformation

Der flyves med Air Canada.

 

Flytider København

 

Afrejse den 3. februar 2027:

  • Afgang København kl. 11.45
    Ankomst Toronto kl. 14.45
  • Afgang Toronto kl. 19.45
    Ankomst San Jose kl. 00.20 (den 4. februar) 

 

Hjemrejse den 13. februar 2027:

  • Afgang San Jose kl. 08.35
    Ankomst Toronto kl. 14.50
  • Afgang Toronto kl. 20.15
    Ankomst København kl. 10.15 (den 14. februar)

 

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.


Om Over Alle Bjerge

Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr. Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, med kun få andre turister har været; Det Tibetanske højland, Mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid at man skal langt væk for en storslået oplevelse hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer at forståelse opstår og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden vi kommer fra.

 

På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren dansk rejseleder med der sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.

 

Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.


Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser

  • Når I har modtaget værdibeviserne, skal I inden for 48 timer reservere rejsen på: kasper@overallebjerge.dk - I bedes oplyse: Fulde navne ifølge pas, pasnumre, udstedelses- og udløbsdato, fødselsdato og år, nationalitet og køn, evt. tilkøb.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
  • Vi anbefaler, at I udover rejseforsikring, som gælder på rejsen, også har en afbestillingsforsikring, der gælder før afrejse i tilfælde sygdom m.m.
  • Når kampagnen afsluttes den 15. maj 2026 modtager I en reservationsbekræftelse på mail.
  • Her vil I modtage informationer før rejsen. 1-2 uger inden afrejse modtager I flybilletter som E-billet. Hvis I ikke modtager disse, skal I kontakte kasper@overallebjerge.dk
  • Der betales et depositum på 5.000 kr. pr. person. Ved depositumbetaling betales restbeløbet for rejsen til Over Alle Bjerge senest 90 dage før afrejse via bankoverførsel. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Det anbefales, at I tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne og annullering ved begrænset tilmelding.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Det er Over Alle Bjerges almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Over Alle Bjerge.

9solgte