NYHED: 8 dages fascinerende rejse med historiske UNESCO-byer og varierende landskaber. Rejs fra CPH i maj.
Dagsprogram
Dag 1: Velkommen til Tunesien
Vi flyver fra København med Turkish Airlines og tager en mellemlanding i Istanbul, inden sidste del af strækningen begynder.
Vi ankommer til Tunis, Tunesiens hovedstad, hvor vores lokale guide tager imod os i lufthavnen. Efter en kort køretur til hotellet kan vi hvile ud, inden eventyret for alvor begynder.
Dag 2: Tunis' kultur og historie
Efter morgenmaden begynder vi vores udforskning af Tunesiens rige kulturarv.
Vi besøger det verdensberømte Bardo-museum, som rummer en af verdens største og fineste samlinger af romerske mosaikker. De imponerende kunstværker giver et enestående indblik i livet omkring Middelhavet for næsten 2.000 år siden.
Herefter fortsætter vi til den gamle medina i Tunis, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. De smalle gader, små butikker og duften af krydderier skaber en stemning, der har ændret sig forbavsende lidt gennem århundreder.
Om eftermiddagen er der tid til at slappe af på hotellet eller nyde omgivelserne.
Middag og overnatning i Tunis.
Dag 3: Romerske storværker og porten til Sahara
Første stop er El Djem, hvor vi besøger det imponerende romerske amfiteater, der regnes blandt verdens bedst bevarede. Arenaen kunne rumme op mod 27.000 tilskuere og vidner om Romerrigets enorme betydning i Nordafrika.
Rejsen fortsætter gennem byen Gabès, som er kendt for sine mange krydderimarkeder, inden vi når frem til Matmata.
Her oplever vi de særlige berberboliger, som er gravet direkte ind i klipperne. Husene ligger skjult under jordoverfladen og har gennem århundreder beskyttet mod både varme og kulde. De usædvanlige omgivelser blev senere verdenskendte som optagelsessted for flere scener i Star Wars.
Sidst på dagen når vi frem til Douz, ofte kaldet "porten til Sahara". Byen ligger på kanten af de endeløse sandklitter og er omgivet af en frodig palmeoase.
Middag og overnatning i Douz.
Dag 4: Saltsøer, oaser og ørkenstemning
Efter morgenmaden fortsætter vi gennem et af Tunesiens mest spektakulære landskaber.
Vi krydser den enorme saltslette Chott el Djerid, hvor horisonten næsten flyder sammen med himlen. På varme dage opstår de berømte luftspejlinger, som gennem århundreder har fascineret rejsende gennem Sahara.
Vi ankommer til Tozeur, som er en af Nordafrikas smukkeste oasebyer. Her breder mere end 200.000 daddelpalmer sig over et stort grønt område midt i ørkenen. Byen er især berømt for de eftertragtede Deglet Nour-dadler, der er kendt som "daddelpalmernes dronning".
Om eftermiddagen er der mulighed for at deltage i en tur med 4-hjulstrækkere til flere storslåede naturscenerier kendt fra film. (En del af udflugtspakken).
Stedet Ong Jemel har fået sit navn efter en klippeformation, der ligner en kamelhals. I 1990'erne valgte instruktøren Anthony Minghella stedet til optagelsen af flere scener i sit romantiske drama "Den engelske patient". Det var også i 1990'erne, at George Lucas valgte Ong Jemel som lokation til en ny film i Star Wars-sagaen. Mos Espa er en by på planeten Tatooine, der styres af Hutteserne. Byen fungerede som hovedstad, før Mos Eisley blev udviklet. Anakin Skywalker og hans venner boede der i deres barndom.
Middag og overnatning i Tozeur.
Dag 5: Den hellige by Kairouan og kystbyen Sousse
Om formiddagen er der mulighed for at tilkøbe en spændende udflugt i firehjulstrækker til bjergoaserne Chebika og Tamerza, hvor kløfter, palmer og små vandfald danner en overraskende kontrast til ørkenen. (En del af udflugtspakken).
Ønsker man en mere afslappet formiddag, kan man i stedet udforske Tozeurs hyggelige medina eller slentre en tur gennem palmelunden.
Vi kører nordpå til Kairouan, en af islams helligste byer og et vigtigt religiøst centrum gennem mere end tusind år. Senere fortsætter vi til den livlige middelhavsby Sousse, hvor den gamle bydel med sine hvidkalkede huse og smalle gader vidner om århundreders handel og søfart. Vi besøger medinaen som er på UNESCOs verdensarvliste, inden vi slutter dagen i den elegante ferieby Port El Kantaoui, hvor lystbådehavnen, caféerne og promenaden indbyder til en afslappet spadseretur.
Middag og overnatning i Sousse.
Dag 6: Kairouan, Monastir og Sousse
Vi skal kigge nærmere på Kairouan, som vi stiftede bekendtskab med dagen før. Vi besøger byens imponerende moské, det smukke Barber-mausoleum og den historiske medina, som alle er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Eftermiddagen byder på besøg i kystbyen Monastir, hvor vi ser den imponerende Ribat – en fæstning, som gennem århundreder har beskyttet kysten mod angreb fra havet. Vi besøger også det monumentale mausoleum for Tunesiens første præsident, Habib Bourguiba.
Middag og overnatning i Sousse.
Dag 7: Kartago og den blå-hvide kunstnerby
I Sousse udforsker vi byens museum og det velbevarede fort Ribat der ligger sammenviklet i byen centrum i en endeløs labyrint af butikker og bazarer.
Senere kører vi tilbage mod Tunis, hvor vi besøger ruinerne af Kartago, den legendariske oldtidsby, som engang var Romerrigets største rival. Her får vi et indblik i en af Middelhavets mest betydningsfulde civilisationer.
Vi afslutter rejsen i den charmerende kystby Sidi Bou Said, der med sine hvidkalkede huse, blå døre og blomstrende bougainvillea ofte kaldes Tunesiens smukkeste by. De smalle gader, små caféer og udsigten over Middelhavet giver en stemningsfuld afslutning på rejsen.
Om aftenen kører vi til lufthavnen og påbegynder hjemrejsen.
Dag 8: Hjem kære hjem
Vi lander i København næste formiddag og siger tak for denne gang med en kuffert fuld af rejseminder.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Hoteller
I skal bo på følgende hoteller:
- Hotel Verdi Tunis Beach Resort
- Sahara Douz Hotel
- Hotel Ksar Rouge
- Sousse Palace Hotel
Flyinformation
Der flyves med Turkish Airlines.
Flytider København
Afrejse den 4. - 11. maj 2027
Udrejse den 4. maj 2027:
- Afgang København kl. 10.25
Ankomst Istanbul kl. 14.45 - Afgang Istanbul kl. 16.00
Ankomst Tunis kl. 16.55
Hjemrejse den 10. maj 2027:
- Afgang Tunis kl. 23.45
Ankomst Istanbul kl. 04.30 (den 11. maj) - Afgang Istanbul kl. 07.15
Ankomst København kl. 09.30
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne
Om Over Alle Bjerge
Over Alle Bjerge er et rejsebureau, der bygger på mere end 20 års erfaring med rundrejser i hele verden. Over Alle Bjerge tilbyder enestående, håndlavede rundrejser for nysgerrige danskere, der ved, at der bag ethvert bjerg venter et uopdaget eventyr.
Som oftest vil Over Alle Bjerges gæster gerne langt væk fra hjemstavnen til steder, hvor kun få andre turister har været: det tibetanske højland, mayaernes glemte junglebyer eller bag jerntæppet i Nordkorea. Det er dog ikke altid, at man skal langt væk for at få en storslået oplevelse, hvilket man vil erfare på rundrejser i f.eks. Marokko, Balkan eller Portugal. Det er i mødet mellem kulturer, at forståelse opstår, og vi får et nyt perspektiv på os selv og den verden, vi kommer fra.
På Over Alle Bjerges rundrejser er der altid en erfaren, dansk rejseleder med, som sørger for gode informationer og baggrundsviden samt at det praktiske glider let. Man er kort sagt i gode trygge hænder.
Over Alle Bjerge er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2894.
Tryghed på rejsen
Verden kan være uforudsigelig, og det kan give ekstra spørgsmål, når man skal ud at rejse. Hos Over Alle Bjerge gør de sig umage for, at du kan føle dig tryg - hele vejen.
Som gæst hos Over Alle Bjerge er du dækket af pakkerejseloven. Over Alle Bjerge følger løbende udviklingen i verden og holder sig opdateret på Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Hvis en situation opstår, som påvirker din rejse, hjælper Over Alle Bjerge med at finde den bedste løsning - allerhelst at få dig afsted, men altid på en sikker måde - og holder dig informeret hele vejen.
Har du spørgsmål til din rejse, er du altid velkommen til at kontakte Over Alle Bjerge.