Udløber om 0 dage og 00:00:00
I det langstrakte land mod nord overgår det ene natursceneri det andet, og nye, smukke udsyn venter om hvert et hjørne. Det sydlige Norge, også kaldet Sørlandet, byder på stor naturskønhed, mangfoldighed og smukke jernbanestrækninger, og Bergenbanen har i århundreder været en livsnerve for kultur, transport og handel mellem Oslo og fjordenes hovedstad, Bergen.
På denne veltilrettelagte rundrejse kan I glæde jer til at opleve både Oslo, Bergenbanen og den vidunderlige by Bergen. Endelig får I også mulighed for at opleve de smukke, dybblå fjorde, som Sørlandet er så kendt for, hvis I vælger at tage med på et skønt fjordcruise. I runder turen af med en overnatning i et af Norges bedste nattog.
Særligt for denne rejse:
*Bemærk: Der er gratis tilslutningstog fra alle danske stationer (uden pladsreservationer) på afrejse- og hjemkomstdag. Det er dog gæstens ansvar at være rettidig fremme på København H for videre rejse til Oslo.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kupé.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Ruby Rejser.
Ikke inkluderet i prisen
Afregnes direkte med Ruby Rejser.
Se rejsetider længere nede.
Dag 1: Med tog fra København til Oslo
Fra morgenstunden stiger I på toget og krydser Øresund. Turen går langs den svenske vestkyst til Göteborg, hvor I har et skift og en lille pause, inden turen fortsætter til Oslo med ankomst om eftermiddagen. I indkvarteres på et hotel i gåafstand fra togstationen og kan derefter tilbringe en aften i den norske hovedstad.
Dag 2: Bergenbanen
Lonely Planet kårede for nylig Bergenbanen som en af verdens smukkeste togstrækninger, og i dag får I mulighed for at opleve den spektakulære rejse, når I stiger på toget i Oslo. I løbet af de næste knap 7 timer kan I se frem til at opleve noget af den smukkeste natur, Norge har at byde på. Turen tager jer forbi tyste skove, brusende elve, dybe dale, sneklædte fjelde og gennem kurver og tunneller. Et af de absolutte højdepunkter er højfjeldspassagen mellem Finse og Hallingskeid. Her kører I op over 1.200 meters højde. Toget er moderne med gode sæder, restaurantvogn, m.m.
Midt på eftermiddagen er I fremme i Bergen, hvor I indkvarteres centralt i byen. Bergen kaldes også for ”Byen mellem de 7 bjerge”, hvilket ses med al tydelighed, hvis I tager Fløibanen op til Fløyen i en højde af 320 m.o.h. Udsigten herfra over byen, bjergene og fjordene er ganske enkelt enestående.
Dag 3: Bergen
Efter morgenmaden har I en hel dag, hvor I er på egen hånd i smukke Bergen. Er I til flotte gåture, kan en tur forbi Fisketorget, den historiske bydel omkring Bryggen med de farverige træhuse og Stoltzekleiven varmt anbefales. Derudover kan I komme tæt på Bergens historie og kultur ved at besøge museer, kirker og parker rundt omkring i byen.
Dag 4: Mulighed for Fjordcruise
Om formiddagen har I mulighed for at tilkøbe et skønt fjordcruise. Fra Zachariasbrygge sejler I med et godt fjordskib ud i Osterfjorden mod Modalen, Norges næstmindste kommune. Turen fortsætter gennem det lavvandede og smalle Mostraumen-stræde og jo længere I kommer ind i fjorden, desto mere dramatiske bliver bjerglandskaberne. Undervejs passerer skibet flere vandfald, som I kommer så tæt på, at I kan føle den forfriskende vandtåge i ansigtet. Den smukke fjord er hjem for masser af fugle, og med lidt held ser I også solbadende sæler. Efter ca. 3 timers cruise er I tilbage i Bergen, hvor I kan forsætte udforskningen af den dejlige by. Fjordcruiset koster 598 kr. og skal bestilles ved tilmelding til rejsen.
Om aftenen kan I nyde en god middag på stemningsfuld Brygge, inden I sidst på aftenen går ombord på nattoget mod Oslo. I indkvarteres i 2-sengs kupéer og kan de næste knap 8 timer sove i en behagelig seng, mens toget ruller østover mod Oslo.
Dag 5: Oslo – København
Om morgenen triller I ind på Oslos Sentralstasjon. Efter en lille pause, hvor I kan få lidt morgenmad, stiger I på toget mod København, som I, via Göteborg, når frem til sidst på eftermiddagen.
Toget på Bergenbanen er et nyt tog med behagelige sæder, wi-fi, toiletter og cafevogn. Fra Bergen til Oslo køres med nattog med 2-personskupéer og cafevogn. Kupéerne er redt op, når I stiger ombord. Der er el-stik og læselys ved sengene. Toiletter forefindes i alle togvogne. Mellem København og Oslo køres der med de velkendte regional- og IC-tog.
Togbilletten inkluderer tilslutning fra alle danske togstationer (kun på afrejse-/hjemrejsedagen). Det er dog gæstens eget ansvar at være på København H til rettidig afgangstid.
I Oslo bor I på det 4-stjernede Clarion Hotel The Hub eller tilsvarende.
I Bergen bor I på det 3-stjernede Grand Hotel Terminus eller tilsvarende.
Forventet rejseplan:
København til Oslo:
Oslo til Bergen:
Bergen til København:
Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne.
Ruby Rejser har i over et halvt århundrede været synonym med kvalitetsrejser, der appellerer til eventyrlystne og kultursøgende gæster. Fra deres base i Aarhus har de specialiseret sig i at skabe uforglemmelige rejseoplevelser, der spænder bredt, og som taler til enhver smag: Fra magiske nordlysrejser, hvor himlens farvespil tager pusten fra en, til idylliske cykelkrydstogter, hvor man kan opleve Europas skjulte perler fra en unik vinkel.
Hos Ruby Rejser er kvalitet, service og fællesskab i centrum. Rejsebureauet er drevet af en dyb tro på, at rejser beriger livet og bringer mennesker tættere sammen, og de sætter en ære i at levere velorganiserede og indholdsfulde rejser, hvor alt fra det første informationsmøde til hjemkomsten er nøje planlagt for at sikre en bekymringsfri og mindeværdig oplevelse.
Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.