• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
1/11 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

ItalienVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Treviso

Tag til Nordøstitalien, og oplev den ægte italienske charme inkl. 4-7 overnatninger på 4* hotel og billeje. Rejs fra CPH i maj-okt.

Beliggende i den nordøstlige del af Italien strækker Veneto-regionen sig fra Dolomitterne til Adriaterhavet. Området er prydet med flotte bakkedrag samt floder, kanaler og et af Europas største naturområder, Po Delta.

 

Den mest kendte by i regionen er Venedig, men området byder også på et væld af andre besøgsværdige byer såsom Padova, Verona og naturligvis Treviso.

 

I smukke Treviso mødes floderne Sile og Botteniga, og de er med til at skabe en helt speciel stemning med kanaler, der mødes på kryds og tværs. Af samme grund kaldes Treviso også for "Lille Venedig", og i denne historisk velhavende del af Italien finder I både smuk natur og en rig kulturhistorie.

 

Særligt for denne rejse:

  • Inklusive billeje, så I nemt kan tage på opdagelse blandt bakkedrag, floder og kanaler 
  • I området findes de store mustsee-byer, såsom Venedig, Padova og Vicenza
  • Udover at være kendt for Prosecco-vinene er Treviso også byen, hvor den legendariske dessert Tiramisu kommer fra

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til Milano Bergamo t/r
  • 4-7 overnatninger i standard dobbeltværelse på 4* Villa Pace Park Hotel Bolognese
  • Morgenmad alle dage
  • Billeje alle dage inklusive fri km og lovpligtige forsikringer – Opel Corsa eller lignende


Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

 

Vi gør opmærksom på, at der skal betales city tax kontant direkte til hotellet. 

 

Ønsker I badehåndklæder til swimmingpoolen, koster dette 3 € pr. håndklæde. Dette betales kontant direkte til hotellet. 

 

Der er et begrænset antal pladser til salg.

 

Se flyinformation længere nede.

Villa Pace Park Hotel Bolognese

Villa Pace Park Hotel Bolognese ligger i en historisk Venetiansk villa fra 1800-tallet - midt i et velhavende parkområde lige uden for Treviso og 20 minutters kørsel fra Venedig. Et perfekt udgangspunkt for en ferie i Treviso og Veneto-regionen.

 

Hotellet, som det er i dag, blev til i 1996 da Luciano Semenzato besluttede sig for at investere i bygningen. Dengang fra hotellet meget anderledes, men havde allerede en stærk identitet og popularitet blandt folket i Treviso. Dette var især på grund af restauranten ”Bolognese”, der siden 1956 har været et eftertragtet sted at holde bryllupper og ceremonier.

 

Da Semenzato-familien tog chancen og købte bygningen, tog det indtil 2004 med en omfattende renovering af den gamle venetianske villa, før det igen stod åbent til at modtage nye glade gæster. 

 

Hotellet har en swimmingpool med vandmassage, og poolen er bygget, så den ligger både indendørs og udendørs, så der i de kolde måneder også er mulighed for at benytte swimmingpoolen og for at få vandmassage. Dog er det kun den indendørs og mindre del af poolen, som kan bruges i de kolde måneder. Hotellet har også sauna og tyrkisk bad.

 

Villa Pace Park Bolognese er omgivet af en have på 10.000 m² med århundreder gamle træer - og om sommeren bliver dette nærmest en udendørs stue for hotellets gæster.

 

Restauranten på stedet er åben for offentligheden, og her finder I dejlig mad inspireret af lokale traditioner. Typisk bliver der serveret egnsretter fra Treviso, såsom Radicchio tevigiano, men også mange fiskeretter finder vej til menukortet grundet den gode beliggenhed i forhold til Adriaterhavet. Vinkortet er domineret af de mange gode vine fra Veneto-regionen, men I finder også gode vine fra Sicilien og Toscana.

 

Sådan skal I bo

Standard dobbeltværelserne er på 28 m² og ligger i den originale historiske del af villaen. Disse værelser har wi-fi, LCD-TV med internationale kanaler, klimaanlæg, minibar og eget badeværelse.

 

Godt at vide

Der er gratis parkering på hotellet.


Om området

Veneto-regionens natur byder på en utrolig diversitet med Dolomitterne og den østlige bred af Gardasøen samt de lange sandstrande ved byerne Jesolo, Bibione, Cavallino og Caorle, hvilket blot et et udpluk af de fantastiske områder, som regionen har at byde på. Blandt den spektakulære natur finder man også en rig kulturarv, der gør Veneto til en fascinerende feriedestination.

 

I området findes de store must-see byer, såsom Venedig, Padova og Vicenza. Regionen rummer også flere mindre, men dog utroligt smukke, landsbyer, såsom Arquà Petrarca, Monselice, Asolo og Bassano del Grappa. Med andre ord er der altså et hav af muligheder for oplevelser.


Treviso

Treviso ligger 40 km nord for Venedig og ca. 60 km nordøst for Padova. Området er utroligt rigt, hvilket især skyldes indbyggernes arbejdsomhed - siger de selv, og den ihærdighed førte i 1970'erne og 1980'erne til det såkaldte "Mirakel i nordøst-Italien", hvor der kom et stort økonomisk boom til de mange små familiedrevne virksomheder i området. 

 

I Treviso er de største attraktioner hovedpladsen Piazza dei Signori i det historiske centrum, domkirkepladsen Piazza del Duomo, katedralen San Nicolò i udkanten af bymidten, byporten Porta San Tommaso, broerne Ponte Dante og Ponte Frà Giocondo og byporten Porta Santi Quarata, der peger i retning mod Padova.

 

Vin, vin og atter vin!

I området omkring Treviso og generelt i Veneto-regionen har man et væld af muligheder, når det kommer til at smage gode vine.

 

Området er et kæmpe mekka for vinelskere, og man skal ikke køre langt for at få en kæmpe smagsoplevelse. De mest kendte vine er den kraftige Amarone og Valpolicella, men også de lettere Bardolino-vine er værd at smage på. 

 

Hvis ferien tager jer forbi Verona, er det også oplagt at smage på Soave, som er en dejlig, tør italiensk hvidvin.

 

Er I til vin med bobler, kan dette nemt findes i området omkring Treviso, men det kan også varmt anbefales at tage til byen Valdobbiadene. Begge byer er særligt kendt for den mousserende vin, Prosecco, og faktisk er Valdobbiadene kendt for at producere det bedste Prosecco i Italien.

 

Hvis I er interesserede i at smage på nogle traditionelle, norditalienske retter, giver Veneto også anledning til gode smagsoplevelser. Køkkenet kan nemt variere fra én provins til en anden, men hele Veneto-regionen har nogle fællestræk med bl.a. ris, grøntsager og polenta, som er en grød basseret på majs. Retten er i høj grad elsket af de indfødte og serveres som oftest sammen med kød, fisk eller ost. En anden specialitet i området er den såkaldte ”la soapa calda”. Det er en varm suppe lavet på både due og kylling.


Flyinformation

Der flyves med Ryanair.

 

Flytider København:


4 overnatninger:

Afrejse fra den 10. maj til den 23. august 2025:

  • Afgang København kl. 05.45
    Ankomst Milano Bergamo kl. 07.55
  • Afgang Milano Bergamo kl. 09.15
    Ankomst København kl. 11.20

 

Afrejse fra den 10. september til den 8. oktober 2025:

  • Afgang København kl. 06.30
    Ankomst Milano Bergamo kl. 08.40
  • Afgang Milano Bergamo kl. 16.15
    Ankomst København kl. 18.20

7 overnatninger: 
  • Afgang København kl. 13.40
    Ankomst Milano Bergamo kl. 15.50
  • Afgang Milano Bergamo kl. 16.15
    Ankomst København kl. 18.20


Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

 

Om Vindrose Rejser

Vi har i mere end 10 år haft et tæt samarbejde med Vindrose Rejser, hvor vi i årenes løb har sendt mange danskere ud på uforglemmelige rejser. Vindrose Rejser bestræber sig altid på, at være mere end en bookingcentral. De giver gerne gode råd med på rejsen og er aldrig mere end et telefonopkald væk.

 

Som navnet "Vindrose" lægger op til, så viser Vindrose Rejser vejen til den perfekte ferie. I mere end 40 år har de sendt gæster rundt i hele verden - lige fra Gdansk til Guadeloupe. De ved, at din næste ferie skal være bedre end den foregående, og at livet er for kort til dårlige rejser. Derfor har de har altid fokus på at skabe de bedste rammer. Det gælder både en forlænget weekend til Hamborg og en vinrejse til Toscana.

 

Læs også Vindrose Rejsers bedømmelser på Trustpilot.

 

Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Reserver dit ophold inden for 48 timer hos Vindrose Rejser på mail@vindroserejser.dk. Ved bestilling skal oplyses:
    • Fulde navne på alle rejsende som i passet
    • Rejseperiode + eventuelle tilkøb
    • De unikke koder fra værdibeviset
  • Efter booking modtager du den nødvendige information direkte fra Vindrose Rejser.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Vindrose Rejser.
  • Det er Vindrose Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser https://www.vindroserejser.dk/om-vindrose-rejser/handelsbetingelser.
  • Vindrose Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2864.

Find på kortet
Køb før det er for sent!