1 uge på centralt beliggende hotel med morgenmad. Rejs fra BLL/AAL/CPH i maj-jun.
Cronulla Hotel
Cronulla Hotel ligger i den lille by Kalamaki og er ejet af et græsk par, som åbnede hotellet i 1988. Parret gør en stor ære i at gøre oplevelsen på hotellet til en venskabelig og familiær stemning, hvor alle skal føle sig velkommen.
Hotellets hjerte er det dejlige poolområde, hvor der er en skøn swimmingpool i midten og en lille børnepool ved siden af. I finder også en lille jacuzzi ved poolområdet, ligesom der også er parasoller og solstole til ren afslapning.
Ved poolområdet er der en bar, hvor I kan købe forskellige drikkevarer som vin, øl og sodavand, men cocktails er deres specialitet. I finder også en snackbar på hotellet, som tilbyder en omfattende menu med alt fra simple snacks til større måltider. Det er også her, der serveres morgenmad.
I løbet af ugen er der tema-aftener med f.eks. karaoke og livemusik.
Sådan skal I bo
På Cronulla Hotel bor I i dobbeltværelser, som alle er udstyret med badeværelse med bruser og hårtørrer, safebox, tv, aircondition, et område med minikøleskab, vask og elkedel. Værelset er udstyret med enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge, som kan sættes sammen.
Værelset har en møbleret balkon med udsigt til enten poolen eller til hotellets omgivelser.
Pension
Der er morgenmad inkluderet.
Om området
Cronulla Hotel er centralt beliggende i Kalamaki, hvor I kan finde flere restauranter, cafeer og souvenirbutikker. Vil I til en større by, så kan I tage til Zakynthos by, som ligger blot syv km væk. Tæt på hotellet er der et busstoppested, hvor I kan komme til Zakynthos by flere gange i løbet af dagen (mod gebyr). I Zakynthos by er der mulighed for at gå i de hyggelige gader eller tage på museum.
Kalamaki ligger ved den skønne Laganas-bugt, der byder på en dejlig sandstrand og blidt bølgende hav. Byens hoteller ligger hovedsageligt på sideveje ned mod stranden for at beskytte de sjældne caretta caretta-havskildpadder. De sjældne skildpadder lever og yngler nemlig her, og derfor er dele af områdets strande fredet til disse helt unikke beboere.
Kalamaki er egentlig en lille by spredt ud over et stort område, så byen har mere end ét centrum. I den hyggelige by ligger restauranter for enhver smag, caféer, barer og mange souvenirbutikker. I Kalamaki har man, trods den voksende popularitet blandt turister, formået at holde fast i den græske ånd. Det mærker I bedst i form af den afslappede, venlige og imødekommende atmosfære på stedet.
Zakynthos er fuld af spændende oplevelser. Et af de mest kendte er skibsvraget, der bedst nås til søs. Er I heldige, dukker de store havskildpadder også op på turen. Der er også mange gamle, græske fund på øen – besøg fx det berømte kloster Anafonitria eller kirken i Zakynthos by.
Flyinformationer
Flytider Billund:
- Afgang fra Billund kl. 07.30
Ankomst Zakynthos kl. 12.00 - Afgang fra Zakynthos kl. 12.55
Ankomst Billund kl. 15.25
Flytider København:
- Afgang fra København kl. 16.25
Ankomst Zakynthos kl. 20.35 - Afgang fra Zakynthos kl. 21.35
Ankomst København kl. 23.50
Flytider Aalborg:
- Afgang fra Aalborg kl. 06.00
Ankomst Zakynthos kl. 10.35 - Afgang fra Zakynthos kl. 11.35
Ankomst Aalborg kl. 14.15
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Tryghedspakke
Tilbagebetaling inden for 5 hverdage
Som de eneste i Danmark tilbyder Bravo Tours rejsens pris refunderet inden for kun 5 hverdage*, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejsen. Det betyder, at du trygt kan bestille denne rejse, for Bravo Tours sender dig kun afsted, hvis myndighederne vurderer, at det er sikkert at rejse – ellers får du selvfølgelig pengene igen. Udenrigsministeriets fraråden træder i kraft 14 dage før afrejse.
Ombooking af din ferie
Du kan ændre i din rejse, hvis der er mere end 60 dage til afrejse. Du kan frit ændre til en rejse blandt Bravo Tours store udbud på deres hjemmeside. En ændring koster 500 kr. pr. person.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal betale differencen, hvis du ombooker rejsen til en dyrere ferie. Ombooker eller ændrer du rejsen til en billigere ferie, refunderes differencen ikke.
*Gælder ikke rejser med rutefly. Almindelige rejsebetingelser er gældende:
https://bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/ Vær opmærksom på, at Udenrigsministeriet på flere rejsemål ikke fraråder rejsen, hvis du er færdigvaccineret. Dette gælder bl.a. til Kenya, hvilket vores rejser også er betinget af.
24 timers råd og vejledning
Når du befinder dig på ferien, er det altid rart at have nogen, man kan spørge. Det har du hos Bravo Tours! Her står dygtige, danske rejseledere klar til at tage imod dig. Du kan kontakte dem 24 timer i døgnet på servicetelefonen, og det gælder både, hvis du har brug for et godt ferietip eller et Coronarelateret råd. De kender rejsemålet og de restriktioner, der måske måtte være, ud og ind – for de bor nemlig selv på rejsemålet og er nærmest en af de lokale.
Om Bravo Tours
Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.
Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.
Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.