Luksuriøst gourmetophold med 1 eller 2 overnatninger i ekstraordinær klasse - inkl. 4-retters middag. Kan også benyttes i weekenden mod tillæg.
Ikke langt fra Danmarks ældste by, Ribe, finder I Ribehøj omkranset af smukke, naturrige omgivelser. Gennem tre generationer har oprigtig gæstfrihed og lokal passion været omdrejningspunktet på Ribehøj, hvor I forkæles med diskret luksus, gastronomiske oplevelser og overnatning i autentiske omgivelser. Lad tiden stå stille og find fornyet ro hjemme på Ribehøj, langt fra stress og jag, men helt tæt på naturen.
Som noget helt nyt: I har mulighed for at vælge den klassiske pakke med gourmetopholdet, der bl.a. inkluderer en 4-retters gourmetmiddag i restauranten, men I kan også vælge at købe opholdet uden den 4-retters gourmetmiddag og derimod selv bestemme, om I ønsker at tilkøbe Ribehøjs tapas, lige til at spise på værelset eller tilkøbe a la carte-retter i restauranten. Det er helt op til jer.
Særligt for dette ophold:
- Gaveidé til den, der værdsætter en gourmetoplevelse i naturlige og luksuriøse rammer
- Helt ekstraordinært har I nu også mulighed for at benytte opholdet i weekenden (mod tillæg)
- Gyldig helt indtil den 1. marts 2026
Vælg mellem følgende ophold:
Gourmetophold med 1 overnatning: UDSOLGT
- 1 overnatning i bjælkeværelse
- 1 fl. mousserende vin ved ankomst
- 4-retters gourmetmiddag i restauranten
- Kaffe og sødt efter middagen
- Indbydende morgenbord i restauranten
SPOTpris 2.995 kr. Normalpris 4.250 kr. Spar 29 %
Gourmetophold med 2 overnatninger:
- 2 overnatninger i bjælkeværelse
- 1 fl. mousserende velkomstvin på ankomstdagen
- Ribehøjs tapas inkl. 1 flaske vin på værelset 1. aften
- 4-retters middag i restauranten 2. aften
- Kaffe og sødt efter middagen 2. aften
- Indbydende morgenbord i restauranten begge dage
SPOTpris 4.975 kr. Normalpris 7.745 kr. Spar 35 %
Ophold med 1 overnatning m. morgenmad:
- 1 overnatning i bjælkeværelse
- 1 fl. mousserende vin ved ankomst
- Indbydende morgenbord i restauranten
SPOTpris 1.995 kr. Normalpris 2.750 kr. Spar 27 %
Prisen er for 2 personer.
Der er et begrænset antal ophold til salg!
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage til og med den 1. marts 2026. Bemærk dog, at der forekommer tillæg ved ankomst på torsdage, fredage og lørdage.
Købes flere deals kan disse anvendes i forlængelse af hinanden.
Tillæg
Aftales og afregnes direkte med Ribehøj.
- Tillæg ved ophold med 1 overnatning m. morgenmad: Ved ankomst torsdag: 650 kr.
Ved ankomst fredag eller lørdag: 755 kr.
- Tillæg ved gourmetophold med 1 overnatning:
Ved ankomst torsdag: 650 kr.
Ved ankomst fredag eller lørdag: 1.255 kr.
- Tillæg ved gourmetophold med 2 overnatninger:
Ved overnatning torsdag: 650 kr.
Ved overnatning fredag eller lørdag: 2.770 kr.
Bemærk: Vær opmærksom på, at weekendophold ikke kan bookes online. Kontakt i stedet Ribehøj direkte, hvis der ønskes ankomst fredag eller lørdag.
Tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Ribehøj.
- A la carte-retter i restauranten: Forhør jer hos Ribehøj
- Ribehøjs tapas, som kan nydes på værelset: Forhør jer hos Ribehøj
- Sæsoninspirerede oplevelsesmenu: Forhør jer hos Ribehøj
Tilkøb af rundvisning og frokost på Ribehøj Vingaard
Aftales og afregnes direkte med Ribehøj.
- Rundvisning på torsdage: Forhør jer hos Ribehøj.
- Frokost på Restaurant Ribehøj: Forhør jer hos Ribehøj.
Læs mere på https://ribehoejvingaard.dk/.
Opgraderinger
Ønsker I en suite med jacuzzi, sauna eller spabad aftales og afregnes dette direkte med Ribehøj.
- Opgradering til Panoramasuite: 650 kr. pr. dag
- Opgradering til Søsuite: 650 kr. pr. dag
- Opgradering til Oasen: 650 kr. pr. dag
- Opgradering til Bjælkesuite: 1.050 kr. pr. dag
- Opgradering til Panoramasuite Superior: 1.050 kr. pr. dag
- Opgradering til Søsuite Superior: 1.050 kr. pr. dag
- Opgradering til Pejsesuite: 1.500 kr. pr. dag
Læs mere om de forskellige suiter på https://www.ribehoej.dk/ophold/.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 10.30.
Ribehøj
I mere end 90 år har Ribehøj været i Kjær-familiens eje - og gennem alle tre generationer har naturens ressourcer skabt grundlaget for en idyllisk oase med oplevelser for alle sanser.
Siden 2004 har Karina og Carsten Kjær drevet Ribehøj Biohotel med drømmen om at skabe et bæredygtigt naturresort, der tilbyder gastronomi, overnatning og wellness af høj kvalitet - og i naturlige rammer, hvor den jyske gæstfrihed ikke er til at tage fejl af. Ambitionen er at skabe en tidløs boble, hvor sjælen for en stund kan hvile og finde ny energi til hverdagen.
Sådan skal I bo
Når I besøger Ribehøj, kan I se frem til at bo på et af hotellets bjælkeværelser med udsigt til søer og urtehave. Værelset er indrettet med naturlige og varme materialer og byder på et badeværelse med brus, et hyggehjørne med vinbar samt et smart-tv med film, serier og internet. I har derudover adgang til jeres egen overdækkede terrasse.
Opgraderinger
Det gennemgående udtryk på Ribehøjs værelser og suiter er varme og hyggelige rammer. I har mulighed for at opgradere til andre værelser - prøv f.eks. Søsuiten, der ligger helt ned til søen, Panoramasuite Superior, der har en fantastisk panoramaudsigt eller Pejsesuiten på hele 101 kvm. Alle opgraderinger er med opvarmet udendørs jacuzzi.
Ribehøjs innovative køkken
Med fødderne solidt plantet i den jyske muld tilgår køkkenet de gamle principper og traditioner gennem innovation og nytænkning. Bæredygtighed er et naturligt fokuspunkt, hvor man hver dag tager nye skridt mod et mere selvforsynende Ribehøj.
Markerne omkring Ribehøj Bio Hotel dyrkes af Ribehøjs eget agriteam, hvor der bl.a. dyrkes hvede og rug til det hjemmebagte brød – kartofler, jordskokker, urter og blomster, som indgår i deres indbydende oplevelsesmenu - samt ikke mindst byg og vindruer, som skal danne grundlag for henholdsvis øl- og vinproduktion.
Ribehøj Vingaard
Lige ovre på den anden side af Ribehøj toner Ribehøj Vingaard, med sine 15.000 vinstokke, sig frem. Vinmarken udgør 5,5 hektar, og det er her, at missionen om et nyt, dansk vineventyr udfolder sig og målet er klart; at indfange den sydjyske sommer på flaske og lade produktet afspejle sæsonens nuancer og forskelligheder på Kongeådalens skråninger. Sol og de salte vinde fra Vadehavet giver vinene deres særlige karakter.
Som noget helt nyt kan I fra den 1. maj 2025 tage med på en spændende rundvisning gennem vinmarkerne. Hør om Ribehøj Vingaards filosofi, om markene og produktionen. Rundvisningen finder sted hver torsdag fra den 1. maj - 1. november. Læs mere på
https://ribehoejvingaard.dk/ se datoer og muligheder for rundvisning.
Om området
Ribehøj ligger blot 10-15 minutters kørsel fra Danmarks ældste by, Ribe, der også kan prale af at være kåret som Europas smukkeste, lille by. Byen tiltrækker mange besøgende på grund af den særlige atmosfære, historiske gader og fine seværdigheder.
Esbjerg ligger kun 30 minutters kørsel fra Ribehøj. Byen har et spændende kunstmiljø, og en gåtur gennem gaderne vil også byde på flot arkitektur. Esbjerg ligger unikt placeret ved Nationalpark Vadehavet, der indbyder til en gåtur i den evigt foranderlige natur. Et hyggeligt byliv med restauranter og butikker ligger centralt placeret – og giver også mulighed for en kort gåtur til Esbjerg Havn, som er en af Danmarks største havne.
Hvis I er interesserede i design og kunst, er det oplagt at lægge vejen forbi Kolding, hvor I kan besøge det populære kunstmuseum, Trapholt. Kolding er med Designskolen Kolding, gallerier og designvirksomheder en spændende by, hvor man i særdeleshed mærker de kreative sjæle udfolde sig.
Anmeldelser fra tidligere begejstrede SPOT-gæster
Charmerende, idyllisk og dejligt sted, hvor der er stille og ro til at man kun kan komme helt ned i gear og slappe helt af. Mad i top klasse, fantastisk smagsoplevelse med super service og betjening. Helt bestemt et besøg værd.
Ja, det var helt overvældende. Vi har prøvet meget, men Ribehøj er helt unikt. Fantastisk mad, betjening, omgivelser og værelser. Det kan ikke blive meget bedre. De burde have 10 stjerner.
Vi fik meget mere, end vi havde forventet, super lækkert ophold i skønne omgivelser med intens nærværende betjening og lækker mad - vin m.m. En rigtig spændende oplevelse.
Det var super. Maden var helt helt fantastisk. Kokke og tjenere ud over det sædvanlige. Værelset var fint - alt var klar ved ankomst, man følte sig velkommen. Klart en oplevelse, som jeg også har anbefalet til andre.
En helt fantastisk oplevelse. Dejlige omgivelser (vejret var perfekt(:) Betjeningen i top. Maden var helt fantastisk. Hyggeligt værelse. Vi kommer helt klart igen.