• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (10)
1/10 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

Sønderjylland
Det får duBeskrivelseBetingelser

Rudbøl Grænsekro

Ophold på charmerende kro beliggende midt i Nationalpark Vadehavet og tæt på grænsen inkl. 3-retters kromiddag.
Rudbøl Grænsekro ligger idyllisk i Nationalpark Vadehavet og byder på en dejlig udsigt over Tøndermarsken og Rudbøl Sø. De gamle, stråtækte huse danner rammen om byens historiske kro, hvorfra I nemt kan tage på udflugt i områdets fantastiske natur og spændende kulturtilbud. 

Rudbøl Grænsekros historie går helt tilbage til før 1711, og i dag er kroen særligt kendt som et godt spisested, hvor der serveres klassiske danske retter og moderne a la carte-oplevelser.

Særligt for dette ophold:

  • Opholdet inkluderer en 3-retters kromiddag
  • Bo i det historiske grænseland og tæt på fantastiske sort sol-oplevelser 
  • Idyllisk udsigt over Tøndermarsken

rudboelgraensekro1

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse
  • 3-retters kromiddag
  • Morgenmad

SPOTpris 699 kr. 
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 

Opholdet kan benyttes med ankomst alle åbningsdage til og med den 1. oktober 2026. 

Bemærk: Hver lørdag er der 3-retters festmiddag med musik og dans (dog ikke den 25. juli). 

Er I en større gruppe?
Er I en større gruppe med 4-10 personer, der ønsker at benytte opholdet, er det muligt at bo i en ferielejlighed eller i et landsbyhus. Forhør jer hos Rudbøl Grænsekro.

Tillæg

Aftales og afregnes direkte med Rudbøl Grænsekro.
  • Enkeltværelsestillæg (kan ikke benyttes ved ferielejlighed/landsbyhus): 450 kr. 
  • Weekendtillæg fredage og lørdage: 200 kr. pr. person.
  • Højsæsonstillæg i juli, august og september: 300 kr. pr. person pr. ophold. 
  • Guidet sort sol-tur, hvor man følger guiden i egen bil (i perioden 6. marts 2026 - 10. april 2026 samt 1. september 2026 - 1. oktober 2026 på følgende dage: søndag, tirsdag, torsdag og fredag): 75 kr. pr. person (bemærk: beløbet afregnes direkte med guiden).

Tjek ind: Fra kl. 15.00. 
Tjek ud: Senest kl. 10.00.

Rudbøl Grænsekro 

Rudbøl Grænsekro er en charmerende og historisk perle i hjertet af Sønderjylland - beliggende lige ved Rudbøl Sø og kun et stenkast fra den dansk-tyske grænse. Med rødder helt tilbage til før år 1711 har grænsekroen bevaret sin hyggelige og autentiske atmosfære gennem århundreder, og byder fortsat gæster velkommen i smukke, naturskønne omgivelser midt i marskens storslåede landskab.

Rudbøl Grænsekro drives i dag med stor respekt for sin historie og traditioner. Her finder I en varm og imødekommende stemning, hvor både lokale og tilrejsende gæster føler sig hjemme. Kroens a la carte restaurant er placeret i den ældste del af bygningen, der stammer helt tilbage til 1711. Restauranten har bevaret sin hyggelige atmosfære og er kendt for sin gode mad - klassiske danske retter og moderne a la carte-oplevelser. I kan nyde måltiderne med udsigt til den rolige natur omkring kroen. 

Kroens faciliteter inkluderer en stor indendørs swimmingpool med sauna, spil som bordtennis og billard, samt sociale rum. 

Omgivelserne omkring Rudbøl Grænsekro indbyder til oplevelser året rundt. Kroen ligger i udkanten af Nationalpark Vadehavet, hvor marskens dyreliv, Rudbøl Sø og Vidåens vandrestier giver perfekte rammer for ture til fods eller på cykel.

rudboelgraensekro2

Musik og dans hver lørdag

Siden 1993 har stedets husmusiker Michael spillet op til dans hver lørdag på Rudbøl Grænsekro. Det har han gjort til stor glæde for kroens gæster, hvor flere kommer igen år efter år og nyder den gode stemning. Michael spiller både hyggelig musik under maden, og senere på aftenen bliver der spillet op til dans. Michael er mest kendt for, at han efter midnat forvandler sig til “King of rock and roll” - nemlig Elvis Presley.

Sådan skal I bo

Grænsekroen råder over 235 sengepladser fordelt på lejligheder, gamle landsbyhuse og hotelværelser. Under jeres ophold kommer I til at bo på et dejligt dobbeltværelse med eget bad/toilet. 

Om området 

Sønderjylland byder på en blanding af natur, kultur og aktivitet, hvor Rudbøl Grænsekro ligger idyllisk lige ved grænsen, omgivet af natursmukke omgivelser og udgør den perfekte base til mange oplevelser. 

Sort sol 

Sort sol ses flere steder i landet, men de største flokke finder man i Tøndermarsken. Enkelte gange rummer de helt op til 1 million fugle, der laver enorme og spektakulære formationer på himlen. Sort sol kan typisk opleves i området ikke langt fra Rudbøl Grænsekro, hvor der arrangeres guidede ture i egen bil. 

For mere praktisk info om guidede ture se under Tillæg og tilkøb.

Nationalpark Vadehavet

Lige i nærheden ligger det enestående marsk- og tidevandslandskab, som er kendt for sin åbne horisont, skiftende lys og rige fugleliv. Området byder på store naturoplevelser året rundt - fra stille vandreture til imponerende naturfænomener.

Rudbøl Sø 

Rudbøl Sø ligger få skridt fra kroen og er et roligt og stemningsfuldt område. Søen er oplagt til gåture og fuglekiggeri, og her mærker man virkelig marskens særlige stilhed og vidde.

Grænsen ved Rudbøl 

I Rudbøl kan man opleve den dansk-tyske grænse helt tæt på. Grænsen løber gennem landskabet og minder om områdets historie, hvor kultur og nationalitet har flettet sig sammen gennem tiden.

Højer Sluse

En kort tur fra kroen finder man Højer Sluse, hvor man kan opleve samspillet mellem hav, diger og marsk. Området giver et godt indblik i, hvordan mennesket gennem generationer har beskyttet landskabet mod vandet.

Højer Mølle

Den markante mølle i Højer er et vartegn for området og fortæller historien om livet i marsken. Her får man et indtryk af, hvordan naturens kræfter og menneskets arbejde har formet egnen.

Vidåen og marsklandets stier 

Vidåen slynger sig gennem landskabet tæt på Rudbøl og skaber smukke omgivelser for vandre- og cykelture. Stierne giver mulighed for at komme helt tæt på naturen og nyde det flade, åbne landskab.

Grænseindkøb

Tæt på Rudbøl Grænsekro ligger der gode muligheder for grænseindkøb syd for grænsen. Gå på opdagelse i specialvare- og dagligvarebutikker eller nyd et cafébesøg. 

Betingelser:

  • Opholdet kan benyttes med ankomst alle åbningsdage til og med den 1. oktober 2026. 
  • Reservation skal ske til Rudbøl Grænsekro på tlf. 74 73 82 58. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset, ønsket ankomstdato, navn og telefonnummer. 
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 
  • Enkeltværelsestillæg (kan ikke benyttes ved ferielejlighed/landsbyhus): 450 kr. 
  • Weekendtillæg fredage og lørdage: 200 kr. pr. person. 
  • Højsæsonstillæg i juli, august og september: 300 kr. pr. person pr. ophold. 
  • Tjek ind fra kl. 15.00, tjek ud senest kl. 10.00.
  • Medbring værdibeviset på print eller digitalt, når opholdet indløses. 
  • Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker dit ophold hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Når opholdet er booket, er det stedets afbestillingsregler, der gælder.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud.


67solgte