• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu

Udløber om 0 dage og 00:00:00

NorgeVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Togrejse til Bodø

Tag på et fortryllende 6-dages togeventyr på jagt efter nordlys inkl. 3 hotelovernatninger. Rejs fra DK i jan.-feb.

Tag på et nordisk togeventyr nord for Polarcirklen, hvor nordlyset danser flittigt over nattehimlen. Med udgangspunkt i den lille storby Bodø venter fantastisk natur, samisk kultur og frosne eventyr på at blive udforsket. I rejser med de fantastiske norske dag- og nattoge, hvor komforten er god og udsigterne endnu bedre.

 

I Bodø, nord for Polarcirklen, har I 3 overnatninger og rig mulighed for at opleve samernes kultur, historier og ikke mindst deres tro væbnere - de prægtige rensdyr. Verdens stærkeste malstrøm Saltstraumen, som er et eksempel på naturens store kræfter, finder I også her, ligesom fænomenet over dem alle, nordlyset, jævnligt bryder den kulsorte nattehimmel med sine forførende farver.

 

Bodø byder også på et stort udvalg af trendy restauranter, historiske bygninger og interessante museer – bl.a. Norsk Luftfartsmuseum, som er en oplevelse ud over det sædvanlige.     

 

Særligt for denne rejse:

  • Mulighed for at opleve det magiske himmelfænomen nordlys
  • Læn jer tilbage i det behagelige togsæde, og nyd en perlerække af enestående panoramaer, dybe dale og varierede landskaber
  • Rejs fra jeres foretrukne togstation i Danmark

Rejsen inkluderer:

  • Tog fra Danmark* – Oslo t/r
  • Nattog Oslo – Trondhjem t/r
  • Tog Trondhjem – Bodø t/r
  • Pladsreservationer på alle tog i Norge
  • 3 overnatninger i Bodø
  • 2 overnatninger i sovekupé på nattog
  • Morgenmad på hotellet

*Rejs fra jeres foretrukne togstation 
Togbilletten inkluderer tilslutning fra alle danske togstationer, så det er muligt at starte og slutte rejsen på alle danske togstationer (på afrejse- og hjemrejsedagen). Det er gæstens ansvar at være rettidigt fremme på København H til afgangstid.

AfrejsedatoVærelsestypeMere info
= tilgængelige
= få tilbage
= udsolgt

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kupé.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales ved booking og afregnes direkte med Ruby Rejser.

  • Enkeltværelsestillæg: 2.500 kr.
  • Udflugt til rensdyrfarm (dag 3): 1.048 kr. pr. person
  • RIB-båd udflugt på Saltstraumen (dag 4): 895 kr. pr. person
  • Nordlysjagt med lokalguide (dag 4): 895 kr. pr. person

 

I kan læse mere om udflugtsmulighederne i dagsprogrammet.

 

Ikke inkluderet i prisen:

Afregnes direkte med Ruby Rejser.

  • Obligatorisk reservationsgebyr på 98 kr. pr. person

 

Se rejsetider længere nede. 

Dagsprogram

Dag 1 - Med tog fra Danmark til Trondhjem

Fra morgenstunden stiger I på toget på København H og krydser Øresund. Der er mulighed for togtilslutning fra alle danske togstationer (på afrejsedagen). Turen går langs den svenske vestkyst til Göteborg, hvor I har et skift og en lille pause, inden turen fortsætter til Oslo med ankomst sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Alt efter, hvad tiden tillader, kan I spadsere en lille tur i den norske hovedstad og nyde et godt måltid, inden I stiger på nattoget mod Trondhjem. I indkvarteres i 2-sengs kupéer og kan de næste knap 8 timer sove i en behagelig seng, mens toget ruller nordpå.

 

Dag 2 - Nordlandsbanen til Bodø

Fra morgenstunden triller I ind på Trondhjem centralstation, hvor I kan nå en bid morgenmad, inden I stiger ombord på Nordlandsbanen, som er Norges længste jernbanestrækning. De næste gode 700 km, kan I læne jer tilbage i det behagelige togsæde og nyde en perlerække af enestående panoramaer, dybe dale og varieret landskab. I passerer i alt 293 broer, kører gennem 154 tunneller og krydser polarcirklen. I toget kan der købes mad og drikkevarer i restaurantvognen. Sidst på turen krydser I det spektakulære bjergområdet Saltfjellet, inden I sidst på eftermiddagen ankommer til Bodø. I indkvarteres i 3 nætter på et godt hotel ud mod Skipsholmsundet. 

 

Dag 3 – Samer og rensdyr

I løbet af formiddagen kan I udforske den spændende by, Bodø. Der er masser at foretage sig i byen, som er hjem for ca. 50.000 indbyggere. Bl.a. kan det anbefales at besøge kulturkvartalen Stormen, som rummer både koncerthal og et flot bibliotek. 

 

Over middag kan I deltage i en spændende udflugt til en rensdyrfarm (tilkøb). Med bus kører I ud til en samer-familie, hvor I bliver budt velkommen i en traditionel lavvo, som er et typisk samisk telt med bål i midten. Her vil I høre meget mere om det sagnomspundne folks historier og kultur, smage lokale specialiteter samt høre en opførsel af samer-sangformen joik. I kommer også helt tæt på og får mulighed for at fodre de fascinerende rensdyr og lærer mere om, hvordan dette fantastiske dyr kan klare sig under Nordnorges ekstreme vejrforhold. 

 

Resten af eftermiddagen og aftenen kan bruges til fortsætte udforskningen af Bodø og forhåbentlig nyde nordlyset. 

 

Dag 4 – Saltstraumen med havørnesafari og nordlysjagt

I dag har I mulighed for at opleve et af Europas ”wild wonders” (tilkøb). Hver sjette time tvinges op til 400 millioner kubikmeter vand sig igennem det smalle sund Saltstraumen med en gennemsnitsfart på 13 kilometer i timen. I en RIB-båd sejler I, i selskab med en erfaren kaptajn, ud i Saltstraumen. Kaptajnen kender området utrolig godt og kan derfor fortælle mange historier om området. Her er der mange havørne, og båden forsøger at komme helt tæt på de majestætiske dyr. Turen, som tager ca. 2 timer, kan klares af alle og kræver kun varmt og vandafvisende tøj.

 

Om aftenen kan I tage med en lokal nordlysguide på jagt efter det fantastiske naturfænomen (tilkøb). Med bus kører I ud af byen til de omkringliggende landskaber, hvor der ingen lysforurening findes. Den præcise lokation afgøres først på selve dagen, og guiden har stor erfaring i at finde frem til, hvor nordlyset ses bedst. Guiden vil herefter fortælle mere om nordlys, og forhåbentlig oplever I også himlen oplyst i de smukke grønne farver. Der serveres snacks og varme drikke, inden I vender retur til Bodø. Husk varmt tøj.

 

Dag 5: Nordlandsbanen til Trondhjem

Det er tid til at tage afsked med Bodø. I stiger på toget og kan igen se frem til en flot tur ad Nordlandsbanen. I når frem til Trondhjem, hvor I har tid til at spise aftensmad, inden en behagelig sovekupé venter jer i nattoget til Oslo. 

 

Dag 6: Oslo

Om morgen ankommer I til Oslo centralstation. Her kan I få en bid morgenmad, inden I via Gøteborg er tilbage på København H. Det vil være muligt at tage et senere tog tilbage til Danmark og derved have tid i Oslo til at se byen. 

 

Togene

Toget i Norge er et nyere tog med behagelige sæder, wi-fi, toiletter og cafevogn.

 

Mellem Oslo til Trondhjem køres med nattog med 2-persons-kupeer og cafevogn. Kupeerne er redt op, når I stiger ombord. Der er elstik og læselys ved sengene. Toiletter forefindes i alle togvogne.

 

Mellem København og Oslo køres der med de velkendte regional- og IC-toge.

 

Hotel

I skal bo på Thon Hotel Nordlys (eller tilsvarende), som ligger ud til vandet centralt i Bodø. Hotellet råder bl.a. over restaurant, bar og fitnesscenter. Værelserne er moderne og velindrettede med bad, toilet, hårtørrer, køleskab, tv og gratis wi-fi. Morgenmaden består af den helt store buffet med både varme og kolde retter.   

 

Togtider

 

Dag 1 - 2:

  • Afgang København H kl. 09.30
    Ankomst Göteborg kl. 13.20
  • Afgang Göteborg kl. 14.15
    Ankomst Oslo kl. 18.02
  • Afgang Oslo kl. 22.50
    Ankomst Trondhjem kl. 06.40 (+1)
  • Afgang Trondhjem kl. 07.49
    Ankomst Bodø kl. 17.44

 

Dag 5 - 6:

  • Afgang Bodø kl. 12.27
     Ankomst Trondhjem kl. 22.13
  • Afgang Trondhjem kl. 23.17
    Ankomst Oslo kl. 06.50 (+1)
  • Afgang Oslo kl. 07.58*
     Ankomst Göteborg kl. 11.45
  • Afgang Göteborg kl. 12.40 
    Ankomst København H kl. 16.29

 

*Ønsker I længere tid i Oslo, kan I tage et senere tog retur. Togene kører ca. hver anden time. 

 

Der tages forbehold for ændringer af rejsetiderne.

 

Om Ruby Rejser

Ruby Rejser har i over et halvt århundrede været synonym med kvalitetsrejser, der appellerer til eventyrlystne og kultursøgende gæster. Fra deres base i Aarhus har de specialiseret sig i at skabe uforglemmelige rejseoplevelser, der spænder bredt, og som taler til enhver smag: Fra magiske nordlysrejser, hvor himlens farvespil tager pusten fra en, til idylliske cykelkrydstogter, hvor man kan opleve Europas skjulte perler fra en unik vinkel. 

 

Hos Ruby Rejser er kvalitet, service og fællesskab i centrum. Rejsebureauet er drevet af en dyb tro på, at rejser beriger livet og bringer mennesker tættere sammen, og de sætter en ære i at levere velorganiserede og indholdsfulde rejser, hvor alt fra det første informationsmøde til hjemkomsten er nøje planlagt for at sikre en bekymringsfri og mindeværdig oplevelse. 

 

Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset, indløser du det inden for 24 timer ved at sende en mail ruby@ruby-rejser.dk. Du skal da oplyse følgende: 
    • Hvor du har købt tilbuddet samt de unikke koder fra værdibeviset
    • Fulde navn som i pas og pasnummer
    • Fødselsdato
    • Adresse og telefonnummer
  • Obligatorisk reservationsgebyr på 98 kr. pr. person betales direkte til Ruby Rejser.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse/kupé.
  • Enkeltværelsestillæg: 2.500 kr.
  • Vi gør opmærksom på, at købet er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Ring gerne til Ruby Rejser vedr. spørgsmål i forbindelse med dit køb.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Ruby Rejser.
  • Det er Ruby Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://ruby-rejser.dk/rejsebetingelser.
  • Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 0206.
Find på kortet
1solgt

Andre deals fra Rejser