• Nem og gennemskuelig handel
  • Sikker betaling
  • Køberbeskyttelse på op til 10.000 kr.
Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (15)
1/15 billeder

Udløber om 0 dage og 00:00:00

København K
Det får duBeskrivelseBetingelser

Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center byder dig og din date på 2 entrébilletter til udstillingerne samt kaffe og kage i DAC Rooftop Café.
Giv en oplevelse, I kan dele! Leder du efter en julegave, der giver mere end blot noget at pakke op? Med DAC Date kan du invitere en, du holder af, på en inspirerende og hyggelig oplevelse med arkitektur, design og kvalitetstid for 2 personer inkl. kaffe og kage.

Tag din kæreste eller bedste ven under armen, og oplev Dansk Arkitektur Center (DAC) i den ikoniske BLOX-bygning ved Københavns havnefront. Gå på opdagelse i udstillingerne So Danish! og Cities for People, og bliv klogere på, hvordan arkitektur og design er med til at forme de omgivelser, vi lever i. 

I den nye udstilling Cities for People kan I opleve byen fra et helt nyt perspektiv med afsæt i den anerkendte arkitekt Jan Gehls arbejde. Gennem konkrete eksempler og interaktive oplevelser udforsker I, hvordan byernes indretning påvirker vores hverdag, fællesskaber og måden, vi mødes på med inspiration fra storbyer som København, New York og Shanghai.

Når I har udforsket udstillingerne, kan I slå jer ned i DAC Rooftop Café med en kop kaffe, te eller varm chokolade og et stykke lækker kage, mens I nyder udsigten over København. En oplagt julegave til en, du gerne vil dele flere gode oplevelser med.

citiesforpeopleogsodanish

Du får:

  • Entré til Dansk Arkitektur Center for 2 voksne
  • Adgang til udstillingerne So Danish! og Cities for People
  • 1 kop kaffe, te eller varm chokolade pr. person
  • 1 stykke dagens kage pr. person

SPOTpris 270 kr. Normalpris 450 kr. Spar 40 %
Værdibeviset kan indløses i hele DACs åbningstid fra den 2. januar 2027 til og med den 15. marts 2027.

Om Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center (DAC) er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve banebrydende arkitektur og lære mere derom. Centeret er en spændende oplevelse for børn så vel som voksne, dem, der besøger København lejlighedsvist og dem, der har boet hele deres liv i hovedstaden. Gennem udstillinger, ture, events, læring og netværk skabes der hos DAC rum til inspiration, nydelse og fordybelse.

Foruden de spændende indendørs udstillinger, ligger DAC i den spektakulære bygning BLOX, som i sig selv er en arkitektonisk oplevelse. Her befinder I jer i hjertet af København, ved inderhavnen, i Københavns Kulturkvarter. Fra DACs tagterrasse har I en fantastisk udsigt over både by og havn og kan se nogle af byens mest velkendte bygninger og attraktioner.

Besøg også DAC Design Shop og gå på opdagelse i et håndplukket udvalg af nyt, dansk design i alt fra smykker og ure til bøger, print og design. Her er alle varer nøje udvalgt, og sortimentet opdateres løbende for at afspejle Dansk Arkitektur Centers udstillinger. Der er altså altid en grund til at kigge forbi og blive inspireret. DAC Design Shop laver ofte pop-up udstillinger med særligt udvalgte brands og fører også eksklusive produkter, der kun sælges i et begrænset antal. 

Det er utrolig nemt at komme til DAC. Metroen kører tæt dertil (Rådhuspladsen og Gl. Strand), eller du kan benytte BLOX-parkering med indkørsel fra Vester Voldgade 129. Kommer du på cykel, er du velkommen til at parkere på Bryghuspladsen og i BLOX’ indendørs cykelkælder. Både bus og havnebus går ligeledes lige til døren. Så nyd en hyggelig dag i DAC som en del af din næste tur til København.

dac_tb_3

Betingelser:

  • Værdibeviset kan indløses i hele DACs åbningstid fra den 2. januar 2027 til og med den 15. marts 2027.
  • Der skal ikke bestilles på forhånd.
  • Der tages forbehold for, at der kan være fuldt booket eller udsolgt i DAC Rooftop Café på udvalgte tidspunkter. 
  • Børn under 18 år har gratis adgang til DAC i følge med en voksen. Forplejning til børn er ikke inkluderet i dealen og skal købes separat i caféen. 
  • Medbring dit værdibevis printet eller på mobil. 
  • SPOT er kun formidler af dette tilbud.

5solgte