Vi har samlet svarene på størstedelen af de spørgsmål, som vi får oftest. Finder du ikke de svar, du leder efter, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvor modtager jeg mit værdibevis?
Kort efter du har gennemført dit køb på vores hjemmeside, vil du modtage dit/dine værdibevis(er) på den mailadresse, du har opgivet ved købet.
Husk at tjekke din spam-/uønsket mail-indbakke, da mailen kan havne der. Hvis du har en profil og har foretaget købet, mens du var logget ind, så vil du også kunne finde dine værdibeviser på din profil.
Hvordan indløser jeg mit værdibevis?
Det vil altid stå på både dealen og dit værdibevis, hvad du skal gøre for at indløse værdibeviset. Betingelserne og dealens indhold kan variere afhængigt af dealens type. Oftest er det ved lokale deals samt ved rejse- og opholdsdeals, at værdibeviserne skal indløses hos vores samarbejdspartner.
Jeg har glemt koden til min profil – hvad gør jeg?
Klik på profil-ikonet i øverste højre hjørne, og klik derefter på ”Glemt adgangskode?”. Her indtaster du din mailadresse, hvorefter du vil få tilsendt et nyt kodeord, hvis du har en profil hos os. Efterfølgende kan du under "Min profil" -> "Profil" skifte din adgangskode og opdatere din profil. Husk at tjekke din spam-/uønsket mail-indbakke.
Hvorfor modtager jeg ikke nogen mail fra jer, når jeg trykker ”Glemt adgangskode?”?
Hvis ikke du har oprettet en profil hos os, vil du ikke kunne logge ind. Selvom din mail er blevet oplyst under tidligere køb, skal du stadig oprette en profil. Du kan oprette dig ved at trykke ”Opret” og bruge den mail, du plejer at oplyse ved køb. Når du er oprettet, vil alle tidligere køb kunne ses på din profil.
Hvornår kan jeg forvente at modtage mit produkt?
Leveringstiden varierer fra deal til deal, men alle relevante leveringsoplysninger står altid oplyst både på dealen og dit værdibevis.
Har du ikke modtaget dit produkt rettidigt eller har øvrige spørgsmål til din levering, skal du kontakte den samarbejdspartner, som står på dit værdibevis.
Hvordan til- eller afmelder jeg mig nyhedsbrevet?
Du tilmelder dig vores nyhedsbrev nederst på vores hjemmeside. Indtast din mail og dit postnummer, og klik på ”Tilmeld”. Så sender vi de bedste tilbud direkte til din indbakke.
Har du derimod brug for at afmelde dig nyhedsbrevet, gør du det ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” nederst i nyhedsbrevet. Hvis du, mod forventning, fortsat skulle modtage uønskede nyhedsbreve, bedes du kontakte kundeservice hurtigst muligt.