Start dagen med en klassisk brunchanretning og en valgfri drikkevare hos hyggelige Café Nordic i Ballerup.
En god brunch er en dejlig anledning til at sætte tempoet ned og nyde formiddagen i godt selskab. Hos Café Nordic i Ballerup kan du nyde en klassisk brunchanretning, hvor både søde og salte favoritter er samlet på tallerkenen.
Glæd dig bl.a. til røræg, sprødt bacon, landskinke, dansk ost og ristet toast med smør og marmelade. Dertil yoghurt og en friskbagt belgisk vaffel med sirup til dessert. Med i prisen får du desuden en valgfri drikkevare, som du kan nyde sammen med din brunch. Vælg f.eks. en kop kaffe, et glas juice eller måske et glas rosévin, hvis du har noget specielt at fejre.
Tag en, du holder af, med til Café Nordic og nyd en hyggelig brunchstund med god tid til både maden og selskabet.