Udløber om 0 dage og 00:00:00
Få et ophold lidt ud over det sædvanlige på det 4-stjernede Munkebjerg Hotel, der ligger midt i Munkebjergskoven omgivet af frodig bøgeskov og med en storslået udsigt over Vejle Fjord.
Foruden at nyde udsigten og hotellets dejlige faciliteter kan I se frem til en spændende vinsmagning og en toscansk inspireret middag, som med garanti vil fryde ganen.
Nyd også den omkringliggende natur, skoven og fjorden, eller lad op i det indbydende Fit & Relax-område med wellness, swimmingpool, spabade og sauna. Absolut velvære for både krop og sind.
Særligt for dette ophold:
Dato | Vinsmagningstidspunkt | SPOTpris | Mere info |
---|---|---|---|
Torsdag den 29. maj 2025 | Kl. 16.15-18.00 | 1.395 kr. | Mere info |
Fredag den 30. maj 2025 | Kl. 16.15-18.00 | 1.395 kr. | Mere info |
Lørdag den 31. maj 2025 | Kl. 15.00-16.45 | 1.395 kr. | Mere info |
Lørdag den 31. maj 2025 | Kl. 16.15-18.00 | 1.395 kr. | Mere info |
Fredag den 30. maj 2025 | Kl. 15.00-16.45 | 1.395 kr. | Mere info |
Torsdag den 29. maj 2025 | Kl. 15.00-16.45 | 1.395 kr. | Mere info |
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Værdibeviset er kun gyldigt til opholdet på den valgte dato. Du vælger ankomstdato i købsprocessen.
Munkebjerg Hotels historie strækker sig helt tilbage til 1880, hvor det blev opført som badehotel og hurtigt blev et foretrukket feriemål og kunstnerkoloni for tidens mange kendte malere. Bindingsværksbygningen var et klassisk badehotel i første række, og det idyllisk beliggende sted lokkede med løfter om forkælelse, nydelse og romantik.
I dag er ånden den samme. Når I træder ind i lobbyen på Munkebjerg Hotel, har I mere end 125 års historie under fødderne. Her bliver I mødt af en atmosfære, der emmer af moderne nostalgi, og I befinder jer midt i en fusion mellem det klassiske stilrene og det afslappede, hjemlige udtryk.
Traditionen for det hjemmelavede, kvaliteten og den smagsoplevelse, I får, når alt skabes fra bunden, er Munkebjergs ekstra. Munkebjerg er et af de få danske hoteller, der har eget bageri, konditori, slagteri, charcuteri, røgeri og blomsterbinderi. Den gode smag på de veldækkede borde overlader de nemlig ikke til andre end deres egen medarbejderstab.
På Munkebjerg Hotel findes også et rigt udbud af aktiviteter. Slap af i det indbydende Fit & Relax-område med wellness, swimmingpool, spabade, sauna og fitness, eller læn jer tilbage i deres hyggelige lobbybar, der byder på velskænket kaffe og ca. 650 vinaftapninger fra vinkælderen.
Da hotellet gennemgik den seneste ombygning i 2013, var det den anerkendte danske arkitekt Mikael Mammen, der satte stregerne. Adskillige mondæne insteder i København har nydt godt af den danske arkitekts kompetencer, og også bygherrer i Dubai, Oman, Caribien, Italien og Portugal har brugt den eftertragtede arkitekt.
Sådan skal I bo
Alle værelser er indrettet af en designer for at skabe et ophold i indbydende omgivelser. Værelserne er udstyret med behagelige senge, toilet og bad, tv med Chromecast og skrivebord samt kaffe- og tefaciliteter.
Ved vinsmagningen starter I med 30 minutters siddende vinsmagning, hvor vinen bliver serveret i forskellige glas (Riedelglassmagning). Smagningen bliver holdt af Munkebjergs kyndige personale. Derefter er der gående vinsmagning, hvor I kan snakke med de lokale vinproducenter fra Toscana og smage deres vin.
Vinen fra Toscana
De 3 lokale vinhuse vil med klassisk italiensk varme og charme fortælle om de mange forskellige vine, som I skal smage denne aften. Derudover har de vinkyndige fra Munkebjerg også flere stande, hvor de dejlige dråber kan smages.
Toscana er Italiens mest kendte region. Her finder man bølgende landskaber og usædvanligt smuk natur, gode råvarer, fantastisk smukke byer, og utroligt meget kultur og historie. De mest kendte byer er Firenze, Siena og Lucca. Dog findes der mange små oaser med hver deres specielle aftryk på den toscanske kultur.
I de bølgende bakker i det sydøstlige Toscana, knap 70 km sydøst for Siena finder man byen Montepulciano - et af de bedste områder at opleve og smage i hele regionen. Byen er en dejlig og charmerende bakketopby, som lægger navn til en af Toscanas bedste vine; Vino Nobile di Montepulciano (den ædle vin fra Montepulciano), samt den yngre vin fra byen, Rosso di Montepulciano.
I Montepulciano bruger man den lokale variant af Sangiovese (Prugnolo Gentile) sammen med Canaiolo- og Mamolo-druerne til at producere Rosso di Montepulciano og Vino Nobile di Montepulciano. Dog laver nogle også Merlot-vine og bruger Merlot-druen i blandingen til deres Vino Nobile di Montepulciano. Området producerer også nogle virkelig gode Vin Santo.
Ved siden af Montepulciano, i Umbrien, ligger Lago di Trasimeno som er et forholdsvist ukendt område for danskerne. Her produceres der mange gode hvid- og rødvine. De mest populære druesorter her er: Grechetto, Merlot, Cabernet Sauvignon, Gamay, Merlot Riserva, Cabernet Sauvignon Riserva og Gamay Riserva.
Riedel Glassmagning
Glas er en videnskab, og ikke uden grund har østrigske Riedel forsket i påvirkning af lugtesansen og smagsløgene i forhold til glassenes udformning. Det rigtige glas til den rigtige vin kan faktisk betyde, at en vin dufter og smager af 50 % mere. Det lyder som et forsøg på indbildning, men er i realiteten næsten trylleri.
Riedel er kendt for at have et vinglas til enhver vin og har i mange år fortalt historien om, hvor vigtigt glasset er for den perfekte vinoplevelse – den gode smagsoplevelse starter ved det rette glas. Derfor kan du få et Riedelglas i mange forskellige former, der er optimeret til den enkelte vin og druetype.
Det smukt beliggende Munkebjerg Hotel har den ideelle placering, når der skal slappes af eller gås ture i skoven. Tag for eksempel Munkebjerg-trappen, der med sine 240 trin fører direkte ned til Vejle Fjord.
I Vejle er der er rig mulighed for shopping og hyggelige cafébesøg. Derudover er Trapholt og Koldinghus blot et par af de mange seværdigheder, som området har at byde på. Er I golfspillere, så benyt lejligheden til at spille en runde golf på 'Danmarks smukkeste golfbane', der ligger i Vejle Golf Club.