
Udløber om 0 dage og 00:00:00
Kun et stenkast fra det eventyrlige Vallø Slot ved Køge finder I Vallø Slotskro. Et ophold på den smukke slotskro emmer af feinschmecker-luksus og ren forkælelse, og slotskroen er bl.a. flot omtalt i White Guide for sit høje gastronomiske niveau.
Når I ankommer til Vallø Slotskro, bliver I budt velkommen hos værtsparret Tina og Palle Møller, som har drevet kroen i 15 år med Tina som værtinde og Palle som køkkenchef. Slotskroen er sådan et slags sted, hvor man mærker, at nogen har glædet sig til, at man skulle komme – og allerede glæder sig til, at man vender tilbage.
Slotskroen ligger i en historisk og nyrenoveret bygning, som er omgivet af den smukkeste natur. De smukke naturomgivelser skinner også igennem i serveringerne i kroens restaurant, hvor det kompetente køkken gentagne gange er blevet bemærket for sin særlige gastronomiske formåen. Det er Palle selv, der er køkkenchef, og sammen med sit team kreerer han mindeværdige retter ved brug af lokale og andre danske råvarer, som på tallerkenerne møder franske madtraditioner. Det er bl.a. hans erfaring fra Restaurant Alsace i København og ikke mindst opholdet på michelinrestauranten 'Auberge Eric Maio' i Provence, som han tager afsæt i, når han skaber sine gastronomiske kreationer.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Der er et begrænset antal ophold til salg.
Opholdet kan benyttes med ankomst onsdage, torsdage og fredage til og med den 18. december 2026.
Vær opmærksom på, at Vallø Slotskro holder ferielukket i uge 14, 28, 29, 30, 42, 52. Der er ligeledes lukket på helligdage.
Aftales og afregnes direkte med Vallø Slotskro.
Der må ikke medbringes husdyr.
Tjek ind: Fra kl. 16.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Kun adskilt af voldgraven ligger Vallø Slotskro som genbo til Vallø Slot. Kroen er omgivet af den skønneste natur i direkte forbindelse med Vallø Slotspark, og bygningen, som huser kroen, er historisk og har mere end 250 år på bagen.
Slotskroens historie går helt tilbage til 1760'erne, hvor abbedissen søgte om lov til at etablere et sted, hvor de mandlige besøgende på Vallø Slot kunne overnatte og spise. Christian d. 7 gjorde nogle år senere kroen kongeligt privilegeret, så den også kunne give logi til andre rejsende og sælge øl, brændevin og brød. Kroen blev således en del af det omfattende danske gæstgiverisystem, som blev skabt i løbet af det 18. århundrede.
Vallø Slotskro nyder helt fantastisk omtale i White Guide, der bl.a. skriver: "Der er få steder, der som Vallø Slotskro byder på så smukke omgivelser, behagelig service, præcist køkken i høj klasse og fantastisk vinkort til så fornuftig en pris."
Vallø Slotskro råder over 8 renoverede værelser, som alle er individuelt indrettede og med eget bad og toilet. Flere af værelserne har udsigt til Vallø Slot.

Området omkring Vallø Slot hører til et af Danmarks bedst velbevarede slotsmiljøer. Parken gennemgik i årene 1830-1850 en omlægning fra fransk have med alléer og voldgrave omgivet af blomsterparterrer til en park i engelsk landskabsstil med store plæner og grupper af gamle træer. Slotsparkens ca. 15 ha munder ud i Vallø Dyrehave, som bl.a. er kendetegnet ved sine 280 år gamle kastaniealléer.
Som gæster på Vallø Slotskro har I rig mulighed for at nyde naturen, dyreparken og haverne, der omgiver slottet og kroen. I kan også tage en tur til Stevns Klint, spadsere langs vandet ved Køge Bugt eller måske spille golf. Vallø Slotskro ligger kun 5 minutter fra Vallø Golfs 18 hullers langbane og 9 hullers Pay & Play intermediatebane.
