Udløber om 0 dage og 00:00:00
Reservation skal ske til Kragerup Gods på info@kragerup.dk. Oplys at du har købt et "Sommerophold" og den unikke kode fra værdibeviset samt antal overnatninger, ønsket dato, navn og telefonnummer.
Medbring printet værdibevis ved ankomst.
Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker opholdet hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 1. juli til og med den 11. august 2024.
Antal overnatninger | Mere info |
---|
Tilbring noget kvalitetstid væk fra hverdagens faste rutiner, og sæt i stedet fokus på velvære, intimitet og romantik i eventyrlige, vestsjællandske rammer. Kragerup Gods er indbegrebet af Morten Korchsk idyl, og det er ren kræs for sjælen at gå blandt de svajende trætoppe og det velholdte parkanlæg, som spejler sig i den smukke voldgrav, der omkranser godset.
På Kragerup Gods kan I se frem til et vidunderligt sommerophold, der er som skabt til at give jer en magisk oplevelse med alt, hvad hjertet begærer. Slap af i poolområdet med sauna og fodspa, tag en kanotur i voldgraven, nyd en drink på terrassen eller gå en tur i den smukke park. I kan også gå på opdagelse i godsets hovedbygning, hvor der er mulighed for at lære mere om godsets historie og virke. Skal opholdet tilføres lidt ekstra spænding, kan I besøge godsets aktivitetspark, inden dagen rundes af i Restaurant Blixen, hvor I kan se frem til en smagfuld 3-retters middag.
Kragerup Gods ligger på Vestsjælland i Ruds Vedby - ca. 15 km fra Slagelse og 1 time fra København og Odense.
Særligt for dette ophold:
Vælg mellem disse ophold:
1 overnatning:
SPOTpris 1.095 kr.
2 overnatninger:
SPOTpris 2.095 kr.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 1. juli til og med den 11. august 2024.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Kragerup Gods.
Bemærk: Kragerup Gods ønsker at give jer den bedste oplevelse. Derfor tilbyder de at tilpasse maden, hvis I har særlige ønsker eller behov ift. vegetarisk/vegansk mad eller allergier/intolerancer. Oplys venligst dette ved booking, så der kan tages højde for det på forhånd.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Kragerup Gods
I kan roligt glæde jer til at tjekke ind på det historiske gods, som stammer helt tilbage fra år 1327. Hvis godsets vægge kunne tale, ville de fortælle spændende historier om bl.a. Eggert Ulfeldt, Christian den 4. og Karen Blixen. Faktisk kan I selv gå på opdagelse under jeres ophold og læse mere om de personligheder, der har haft betydning for eller gæstet godset gennem tiden ved at scanne de QR-koder, som er opsat under portrætterne på godset. På samme måde kan I også se, hvad bygninger og lokaler oprindeligt har været anvendt til. I kan også spørge godsets medarbejdere, som glædeligt fortæller.
Birgitte Dinesen er 8. generation af familien Dinesen på Kragerup Gods, og det var hende, der startede hoteldriften på godset tilbage i 1998. I 2021 overtog 9. generation, Regitze Dinesen, titlen som godsejer, og i dag er det hende, der driver den 4-stjernede hotel- og konference venue.
Som en naturlig forlængelse af familien Dinesens arv og aftryk går den nærværende stemning og det personlige touch som en rød tråd gennem hotellet, hvor personalet altid har fokus på det lille ekstra. Gæstfrihed er godsets topprioritet, og godsejeren hilser også gerne på sin vej gennem stuerne.
Kragerup Gods er Danmarks eneste CO2-neutrale gods, og de forsyner halvdelen af Kalundborg Kommunes boliger med strøm. Derudover kommer al varme på godset fra deres eget halmfyr, og vandet har de selv i undergrunden.
Restaurant Blixen
På Kragerup Gods elsker de at hylde Karen Blixen, som restauranten er opkaldt efter. Den danske forfatter hører nemlig til historien, idet hun er født Dinesen og i sine unge dage besøgte Kragerup, hvor hendes farfar, Adolph Vilhelm Dinesen, var født og voksede op.
Restaurant Blixen er beliggende i den smukke kælder i hovedbygningens midterfløj, og her kan I nyde en middag i særklasse, inspireret af det klassiske køkken og med et nyt nordisk tvist. Al maden laves fra bunden med årstidens bedste råvarer, og den korte distance fra jord til bord er signatur for restauranten. Fra godsets eget landbrug hentes bl.a. jordskokker, kirsebær, æbler, blommer og valnødder, og urtehaven byder også på et stort udvalg af friske krydderurter og spiselige blomster, som giver retterne et ekstra finish. Kragerup har også en mindre besætning af højlandskvæg, som går ude hele året, og som bl.a. bliver brugt til bøffer og spegepølser.
Velvære på Kragerup Gods
I hovedbygningens nordfløj finder I poolområdet, som indbyder til dejlige timer med pool, fodspa og sauna. Nyd en svømmetur i den opvarmede pool, få varmet kroppen op i saunaen, eller prøv den lækre fodspa, og tag en pause med ro og stilhed i højsædet.
Der er mulighed for at leje ekstra håndklæder og badekåber i receptionen.
Bemærk, at der køres med timeslots i weekender og ferier.
Sådan skal I bo
På Kragerup Gods er alle værelser skabt med sans for detaljen, og indretningen bærer tydeligt præg af godsets lange historie. Alle værelser er indrettet med sin egen unikke stil og rummer en komfortabel dobbeltseng, badeværelse, hårtørrer, tv, skrivebord og kaffe-/tesæt m.m.
Godsets værelser ligger primært i de istandsatte avlsbygninger, som alle har deres egen historie: Mejeriet blev brugt som mejeri, Fodermesterboligen husede fodermesteren, som passede køerne og grisene, og Forvalterboligen husede den unge generation af forpagtere/forvaltere, indtil de flyttede i hovedbygningen efter den ældre godsejer.
Kragerup Gods tilbyder ligeledes 9 Deluxe dobbeltværelser i hovedbygningen, som I kan opgradere til for at få den komplette godsoplevelse. Værelserne er navngivet efter familiemedlemmer, der gennem tiden har boet på det enkelte værelse.
Om området
Selvom I næppe kommer til at løbe tør for ting at lave på Kragerup Gods, er der også rig mulighed for mindeværdige oplevelser i området omkring godset.
Først og fremmest er det helt oplagt at sætte kurs mod Trelleborg, hvor I finder resterne af en af vikingetidens store ringborge, og hvor museet og de rekonstruerede bygninger formidler et levende billede af livet som viking. Besøger I Trelleborg fra den 13.-21. juli 2024, kan I desuden opleve Danmarks største Vikingefestival med boder, underholdning, vikingemad og meget mere. Festivalens højdepunkt er 'Slaget om Trelleborg', hvor ca. 250 krigere kæmper mod hinanden fra den 18.-21. juli 2024.
Vil I lære endnu mere om vikingerne i området, kan I tage på vandretur ad Sporet ved Tissø, hvor I kan følge i vikingernes fodspor, mens I nyder de smukke naturlandskaber undervejs.
Vi kan også anbefale et besøg i Birkegårdens Haver, hvor I finder en overdådig naturoase af farver og former, og hvor de 10 hektar bl.a. byder på et stort skovområde og fem smukke haver, herunder den dansk/engelske have og den japanske have. En tur i Birkegårdens Haver er en skøn sanseoplevelse, hvor hver sti og hvert hjørne afslører nye skønheder og overraskelser.
Tager I turen til Antvorskov, som ligger små 20 minutters kørsel fra Kragerup Gods, har I mulighed for at opleve ruinerne af det tidligere Johanitterkloster fra omkring 1165. Klosteret har en rig historie, som inkluderer perioder som kongelig residens og som et af de vigtigste klostre i Danmark. I dag er ruinen åbent som museum, hvor I bl.a. kan se resterne af Danmarks bedst bevarede salshus og rester fra klosterkirken, som engang hørte til de største i landet.
I kan også køre en tur nordpå til Eskebjerg Vesterlyng, som er et fredet naturområde med en kombination af strand, klitter og hedearealer. Området er ideelt for en afslappende gåtur eller en picnic med udsigt over Sejerøbugten.
Anmeldelser
Kragerup Gods får mange velfortjente roser med på vejen, og nedenfor kan I læse et lille udpluk af de nyeste anmeldelser på Tripadvisor.
"Kommer tilbage
Var på endags ophold med tre-retters menu hvortil vi købte vinmenu. Alt var simpelthen perfekt, lige fra betjening, mad, vin og de fantastiske oplevelser. Havde desværre ikke tid til at prøve klatreparken eller andre aktiviteter, men det gør vi næste gang, for vi skal helt sikkert tilbage en anden gang."
Anmeldt april 2024.
"Dejligt ophold
Tak for et dejligt Godsophold.
Skønne omgivelser med mulighed for vandring i nærområdet, virkelig dejlig mad af mest lokale råvarer, og meget flinke og professionel personalesom skaber en hyggelig atmosfære.
Kan nemt anbefales, både som par og familier"
Anmeldt marts 2024.
"Hyggelig oplevelse og dejlig middag
Vi var forbi til en enkelt overnatning, og det var en super hyggelig oplevelse med dejlig middag i Blixen restauranten. Personalet var meget venlige og hjælpsomme, stedet hyggeligt flot og rent, med nogle flotte udearealer. De har gjort meget for gæsterne får en god oplevelse, og føler sig velkommen."
Anmeldt februar 2024.
"Kragerup Gods er en klar 5.
Kragerup Gods levede op til alle vores forventninger. Super atmosfære, meget fine værelser og saloner, virkelig god mad i restaurant, imponerende vinkort, dejlige omgivelser og fremfor alt et meget venligt og imødekommende personale. Stemningen var god og vi følte os velkomne.
Vi prøvede ikke aktivitetsparken, men den så imponerende ud. Pool var god, men man skal huske at bestille tid for der er begrænset adgang. Børn var velkomne i poolområdet (hvilket de ofte ikke er) indtil kl 16:00."
Anmeldt februar 2024.
Reservation skal ske til Kragerup Gods på info@kragerup.dk. Oplys at du har købt et "Sommerophold" og den unikke kode fra værdibeviset samt antal overnatninger, ønsket dato, navn og telefonnummer.
Medbring printet værdibevis ved ankomst.
Der tages forbehold for udsolgte datoer. Vi anbefaler derfor, at du booker opholdet hurtigst muligt, og inden de 14 dages fortrydelsesret udløber. Når opholdet er booket, er det hotellets afbestillingsregler, der gælder.
Opholdet kan benyttes med ankomst alle ugens dage fra den 1. juli til og med den 11. august 2024.
Én unik kode gælder for det købte antal overnatninger for 1 person.
1 overnatning:
2 overnatninger:
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
Tillæg og tilkøb
Aftales og afregnes direkte med Kragerup Gods.
Bemærk: Kragerup Gods ønsker at give jer den bedste oplevelse. Derfor tilbyder de at tilpasse maden, hvis I har særlige ønsker eller behov ift. vegetarisk/vegansk mad eller allergier/intolerancer. Oplys venligst dette ved booking, så der kan tages højde for det på forhånd.
Tjek ind: Fra kl. 15.00.
Tjek ud: Senest kl. 11.00.
Vi gør opmærksom på, at SPOTdeal udelukkende er formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Kragerup Gods.